instruksen.dk
4.2.7. Anæstesiologisk tilsyn, præoperativt
Af: Benn Duus  Godk: 27-05-09   Opdateret:  27-05-09  Autorating:  Brugerrating:   
Ændringslog
Generelt
I forbindelse med planlægningen af operationer kommer anæstesiafdelingen på præoperativt tilsyn og vurderer patientens status med henblik på, om denne kan gennemgå bedøvelse og operation. Afhængig af patientens alder og tilstand i øvrigt, stilles der krav om forskellige undersøgelser.
Nedenfor findes en kopi af anæstesiafdeling Z’s interne instruksbog, hvoraf det fremgår, hvilke forventninger og krav samt hvilken interne instrukser som anæstesiafdelingen arbejder efter i forhold til de enkelte patientkategorier. Instruksen er medtaget i afdeling M’s instruksbog, idet det vurderes, at være væsentligt for afviklingen af det daglige arbejde i afdeling M, at der er kendskab til, hvilke instrukser anæstesiafdelingen arbejder efter.
Særligt bemærkes, hvilke forventninger anæstesiafdelingen har til journalføring og undersøgelser i øvrigt. Se i øvrigt
Medicinske tilsyn, præoperativ , hvoraf fremgår, hvornår der findes indikation for præoperativt medicinsk tilsyn, og hvilke undersøgelser, der skal foreligge.

Undersøgelser
Hos i øvrigt raske, voksne patienter, der er yngre end 60 år, skal der ikke foreligge rutinemæssige præoperative prøver.
Hos raske patienter, der er ældre end 60 år, skal der foreligger Hgb og ekg som præoperative prøver. Herudover er der ikke krav om andre prøver med mindre der findes specifik indikation som anført nedenfor:

Andre undersøgelser på specifik indikation

  • Se-elektrolytter (ved behandling med diuretika eller Digoxin samt ved mistanke om dehydrering)
  • Blodsukker (ved diabetes eller mistanke herom)
  • INR (ved AK-behandling)
  • ekg og rtg. af thorax (ved mistanke om hjerte/lungesygdomme)
Anæstesirekvirering
Til akutte patienter tilkaldes anæstesiolog ved at rekvirere tilsynet via ORBIT, når patienten er mærket "gul" eller via personsøger 4415, og til elektive patienter foretages det præoperative tilsyn i ambulatoriet.

Kopi af anæstesiafdelingens instruks
Anæstesiologen foretager præanæstetisk vurdering på baggrund af den kirurgiske stamjournal. Kirurgisk afdeling har ansvaret for, at journalen indeholder anamnese, medicinstatus, objektiv undersøgelse (gerne problemorienteret og kun med positive fund), højde, vægt, puls, BT, ryge- alkoholvaner og operationsindikation, herunder præcisere indgrebets art og entydige lokalisation og optegne hvilken information der er givet patienten herunder samtykke til indgrebet. Desuden angivelse af funktions-/aktivitetsniveau samt aktuelle lidelse, latinske diagnoser med kodenumre, planlagt indgreb (art og omfang), varighed og lejring. Evt angivelse af transfusionsbehov.
Afdelinger, som anvender patientspørgeskemaer ved journaloptagelse, validerer selv patientsvarene.
Anæstesiologisk afdeling foretager præanæstetisk vurdering, primært til anæstesijournalen, dog ved tilstande, hvor der ønskes specielle præoperative undersøgelser eller behandling, skrives dette i den kirurgiske stamjournal.

Anæstesiologen vurderer anamnesen fra den kirurgiske journal vedrørende
Tidligere anæstesier (ved komplikationer fremskaffes om muligt tidligere anæstesijournaler)
Allergier, herunder hyperreaktivitet defineret som høfeber, astma og andre allergiske lungesygdomme, urticaria og angioneurotisk ødem.
Medicin ( fx. Hjertemedicin, steroider, insulin, antihypertensiv medicin, diuretika, antiepileptisk behandling, psykofarmaka), som har betydning for anæstesiadministration.
Kardiopulmonale sygdomme (fx. Iskæmisk hjertesygdom, tidligere AMI og tidspunkt, kronisk hjertesygdom, hypertension, kronisk obstruktiv lungesygdom såsom bronkitis, astma og emfysem).
Andre væsentlige sygdomme (fx. Diabetes og andre endokrine sygdomme).
Objektiv undersøgelse, især vægt, højde, BT, puls, respiration, ødemer, halsvenestase, st.c. et p.

Konsekvenser
Anæstesilægen ordinerer evt. laboratorieundersøgelser på præmedicineringssedlen (ekg, blodsukker, ABG m.v.).
Anæstesilægen ordinerer både mundtligt og skriftligt i journalen, hvis der foreligger specielle forhold, fx. medicinsk tilsyn, kardiologisk tilsyn med skriftlig oplæg. Alle prøvesvar skal ses af anæstesilæge, inden pt. meldes klar til operation. Resultatet af tilsyn fra andre afdelinger skal konfereres med afd.læge/1. Reservelæge.

Risikovurdering
Ved præanæstetisk tilsyn ASA-klassificeres patienterne:
ASA I: Pt. som fraset den planlagte operation er fuldstændig rask.
ASA II: Let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau.
ASA III: Systemisk lidelse, som virker begrænsende på funktionsniveau.
ASA IV: Svær systemisk lidelse, som er vedvarende livstruende.
ASA V: Den svært syge pt., som ikke forventes at overleve 1 døgn - med eller uden operation.
ASA VI: Den hjernedøde.
Når det drejer sig om akutte indgreb, tilføjes et E til ASA-scoringen. Ved alle ASA IV-V-patienter skal der skrives journalnotat vedrørende anæstesirisiko, og pt. og kirurg skal selvfølgelig informeres.
Kan denne patient bringes i bedre præoperativ stand? (hydrering, digitalisering, kardiologisk udredning, transfusion, AK-niveau, diuretika).
Ved særlig øget anæstesi- og operationsrisiko konfererer kirurg og anæstesiolog mhp., at planlægge og koordinere et optimalt perioperativt forløb.

  • Skal der tages særlige hensyn ved anæstesien? (aspiration, special anæstesiform).
  • Skal der tages særlige hensyn til monitorering per- og postoperativt?
  • Hvor skal patienten observeres postoperativt? (opvågningsafsnit, Intensiv Terapiafsnit).
  • Planlægning af postoperativ smertebehandling (epidural kateter, pumpe m.v.).

Akutte patienter
Ved akutte patienter, hvor kirurgen har besluttet, at der er operationsindikation, kontakter denne hurtigst muligt anæstesiologen mhp.:

  • Anmodning om præoperativt anæstesiologisk tilsyn.
  • Orientering om hastegrad.
  • Behov for hurtige præoperative undersøgelser.
  • Behov for præoperativ behandling og stabilisering (væske, elektrolytter m.v.).
Anæstesiologen er ansvarlig for vurdering af, hvor patienten præoperativt skal observeres og behandles (sengeafdeling, opvågningsafsnit eller Intensiv Terapiafsnit).
Ordination af præmedicin
Vanligt anvendes Diazepam, Trizolam eller Morfin. Ved dosering tages hensyn til patientens alder, almentilstand og evt. medicinoverfølsomhed.

Specielle patientkategorier
Kardial risiko vurdering
Nedennævnte vejledende retningslinier for kardiel risiko ved almene kirurgiske indgreb er fællesbestemmelser for Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Anæstesiologisk Selskab.

Akut myokardieinfarkt
Risikoen for kardiale komplikationer er relateret til sværhedsgraden af en eventuel hjerteinsufficiens og ikke tiden fra nylig AMI. Det er derfor vigtigt, at patienten behandles optimalt mhp., at ophæve hjerteinsufficiensen inden operation. Normal venstre ventrikelfunktion og god arbejdskapacitet uden restiskæmi er et godt prognostisk tegn.
Hos operationskandidater med nylig infarkt (<3 mdr.) vurderes venstre ventrikels funktion og evt. graden af hjerteinsufficiens ved den kliniske undersøgelse, røntgen af thorax og ekg. Kardiologisk tilsyn vurderer herefter behovet for evt. supplerende ekkokardiografi og arbejdstest.

Angina pectoris
Ved mistanke om iskæmisk sygdom herunder angina pectoris vurderes patientens arbejdskapacitet ud fra det daglige funktionsniveau eller ved en arbejdstest. Ved tegn på svær myokardiel iskæmi evt. med ustabilt præg (smerter i hvile og ekg-forandringer) sikres ved et kardiologisk tilsyn, at patientens antianginøse behandling er optimal. Den antianginøse medicinske behandling fortsættes per- og postoperativt.

Arytmi
Patienter med ubehandlet supraventrikulær takyarytmi bør behandles efter sædvanlige principper inden anæstesi:
  • atrieflimren med ventrikelaktion over 100/min.
  • atrieflagren med ventrikelaktion over 120/min.
  • supraventrikulær takykardi med ventrikelaktion over 160/min.
  • sinustakykardi, hvor patienten pga. fx. Iskæmisk hjertesygdom då rligt tåler takykardien, kan evt. behandles med betablokker. Ellers retter behandlingen sig mod den udløsende faktor (hjerteinsufficiens, feber, smerter eller grundsygdommen).
Patienter med ventrikulære arytmier vurderes af kardiolog inden anæstesi.
Patienter i antiarytmisk behandling fortsætter medicinering per- og postoperativt.

Pacemaker-behandling
Anvendelse af transkutan pacing (Zoll-pacemaker lånes på afdeling Y 21):

  • grenblok kombineret med første grads AV-blok. Er der anamnestisk Adams-Stokes anfald implanteres permanent pacemaker.
  • anden grads AV-blok Mobits type II (konstant PQ-afstand med pludseligt udfald af QRS-kompleks). Er der anamnestisk symptomgivende bradykardi eller Adams-Stokes anfald implanteres permanent pacemaker.
  • monofasikulært tredie grads AV-blok (ingen P-takker og smalt QRS-kompleks).
Ved anamnestisk symptomgivende bradykardi eller Adams-Stokes anfald behandles med permanent pacemaker.

Hypertension
Patienter med ubehandlet diastolisk BT mindre end 110 mmHg uden organskader kræver intet præoperativt medicinsk tilsyn. Patienter med sværere grader af systolisk hypertensio arterialis vurderes af kardiolog mhp. præoperativ behandlingsindikation.

ACE-hæmmer
Behandlingen fortsætter på operationsdagen. Kan hæmme de kompensatoriske mekanismer ved volumendepletering.

Hjerteklapsygdomme
Patienter med mislyde tydende på aortastenose (kan ikke stetoskopisk høre forskel på aortastenose og -sklerose) vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn med henblik på evt. Doppler-ekkokardiogradi.
Patienter med mislyde tydende på aortainsufficiens vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn ved kardiomegali og/eller klinisk hjerteinsufficiens mhp. på Doppler-ekkokardiografi og medicinsk behandling.
Patienter med mitralstenose er særlig følsomme for takykardi, hvorfor præoperativ digitalisering kan være indiceret.
Patienter med mitralinsufficiens vurderes præoperativt med ekg og røntgen af thorax. Kardiologisk tilsyn ved kardiomegali og/eller klinisk hjerteinsufficiens mhp. Doppler-ekkokardiografi og medicinsk behandling.
Patienter med kunstige hjerteklapper skal sættes i endokarditisprofylakse, såfremt indgrebet indebærer risiko for bakteriæmi (se senere).

Kardiomyopati
Såvel dilateret som hypertrofisk kardiomyopati kræver kardiologisk vurdering.

Kongenit hjertesygdom
  • Patienter med acyanotisk eller ikke operativt korrigeret kongenitte hjertesygdomme af lettere grad uden arytmier eller uden samtidig infektiøse eller andre komplekse lidelser kræver ingen kardiologisk præoperativ vurdering.
  • Patienter med svær form af isoleret eller komplekse medfødte hjertesygdomme, tidligere palliativ eller korrigerende operationer, arytmi, cyanose eller samtidig infektiøs lidelse bør vurderes ved kardiologisk tilsyn.
  • Patienter med primær pulmonal hypertension udgør en særdeles stor anæstesiologisk risiko, hvorfor patienten bør kardiologisk vurderes
Endocarditis profylakse
Anbefales hos alle patienter med:
  • Såvel ikke opererede som opererede medfødte hjertesygdomme med undtagelse af valvulær pulmonal stenose, atrieseptumdefekt af secundumtypen, opereret ventrikelseptumdefekt og opereret ductus arteriosus persistens.
  • Erhvervede klapsygdomme samt hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.
  • Indsat hjerteklapproteser og/eller karprotese i de store arterier.
  • Tidligere endocarditis.
Såfremt der skal foretages indgreb, hvor der er risiko for bakteriæmi, herunder blodig tandbehandling samt operationer og diagnostiske indgreb i luftveje, urogenitalsystemet og mavetarmkanalen. Desuden ved bronkoskopi med stift bronkoskop og ved cystoskopi, men kun ved gastrointestinale skopier, såfremt der tages biopsier.

Oralt
Hvis Penicillin tåles, gives som éngangsdosis 1 time før indgrebet:
>10 år: Amoxcillin 3 g
<10 år: Amoxcillin 1,5 g eller 50 mg/kg

Ved Penicillinoverfølsomhed gives fuld dosis 1 time før indgrebet samt ½ dosis 6 timer efter indgrebet:
>10 år: Erythromycin 1,5 g
<10 år: Erythromycin 1 g eller 30 mg/kg

Parenteralt (større indgreb i generel anæstesi):
Hvis Penicillin tåles gives 30 minutter før indgrebet som engangsdosis.
>10 år: Ampicillin 2 g intravenøst et aminoglykosid
<10 år: Ampicillin 50 mg/kg aminoglykosid 3 mg/kg

Ved indgreb over 3 timers varighed må indgift af antibiotika gentages, aminoglykosid gives dog i reduceret dosering 1,5 mg/kg ved normal nyrefunktion og ingen yderligere indgift ved nedsat nyrefunktion.
Ved penicillinoverfølsomhed: Vancomycin 1 g (voksne) eller 15 mg/kg (børn) intravenøst. Infunderes langsomt i løbet af 60 min. før indgrebet.
Flow chart
 
 
Historik
Udarbejdet: Benn Duus den 5/11-98
Revideret: 01-11-01 / 01-04-06 
 
Ændringslog
27-06-2006 : Rekvirering af anæstesi er tilrettet eksisterende praksis
27-05-2009: Ajourføring af rekvisitionspraksis via ORBIT/ Benn Duus
Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: