instruksen.dk
3.3.2.1. Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassestenter
Af: Lise Due Kay  Godk: 11-07-07   Opdateret:  25-11-09  Autorating:   
Indholdsfortegnelse

Forord
Ramme for faglig læringsmiljø og kompetenceudvikling
Kompetencebeskrivelse
Formål
Mål
Ansvars- og kompetenceområde
De fire praksissituationer
Erhvervskompetence
Fagteortiske og praksiskompetence
Almene- og specielle praksiskompetence
Pædagogiske kompetence
Organisatoriske kompetence
Sociale kompetence
Referencer
Kompetenceudviklings program for nyansate social- og sundhedsassistenter
Kompetenceudviklings program for den kompetente social- og sundhedsassistenter
Kompetenceudviklings program for den kyndige social- og sundhedsassistenter

Forord
At udøve sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme incl. medicinske diagnoser og sociale- og psykiske problemer er i dag ikke blot et spørgsmål om at være uddannet social- og sundhedsassistent, men i høj grad et spørgsmål om at være oplært og uddannet til at kunne håndtere situationen. Afdelingens patientkategori spænder vidt og stiller krav om stor viden i udøvelse af den kliniske sygepleje.
 
For at kunne tilgodese de mange faglige forventninger og krav har den sygeplejefaglige ledergruppe i afdeling M beskrevet tre forskellige kompetenceniveauer for social- og sundhedsassistenter:
• Den nyansatte social- og sundhedsassistent
• Den kompetente social- og sundhedsassistent
• Den kyndige social- og sundhedsassistent
 
Inden for hvert kompetenceniveau er de faglige forventninger beskrevet inden for områderne:
• Erhvervs-, fagteoretisk- og praksiskompetence. Pædagogiske kompetence
• Organisatoriske kompetence
• Sociale kompetence
 
 
 
Rammer for fagligt læringsmiljø og kompetenceudvikling
Et fagligt læringsmiljø skal være med til at sikre, at fagpersoner kontinuerligt oplever en styrkelse af deres faglige – og personlige kvalifikationer.
Et fagligt læringsmiljø opnås ved:
  • at læring er en naturlig del af dagligdagen, idet der reflekteres over den direkte patientpleje og bevidst gøres brug af rollemodeller for god sygeplejepraksis
  • at der ud fra beskrevne kompetenceøgende programmer fastsættes planlagt undervisning målrettet den enkelte faggruppe
  • at der er mulighed for tilrettelæggelse af undervisning i afsnittet ved et aktuelt behov
  • at der ud fra medarbejderudviklingssamtaler tilrettelægges kompetenceøgning af den enkelte medarbejder ud fra dennes kompetence samt faglige – og personlige kvalifikationer.
  • at der en til to gange årligt afholdes temadage, hvor indholdet bestemmes ud fra et aktuelt behov i afdelingen at der tilbydes sygeplejefaglig vejledning ud fra et vurderet behov at der tilrettelægges undervisning for hele afdelingen ved eksterne undervisere.
Til top
Kompetencebeskrivelse for social- og sundhedsassistenter

Formål
Kompetencebeskrivelserne er et middel til faglig udvikling og et værktøj, der skal være med til at sikre opfyldelsen af Mål for H:S i 2000, Virksomhedsgrundlag og kvalitetsmål for BBH, afdeling M's overordnede mål samt mål for sygeplejen, samt Sygeplejens virksomhed i afdeling M. Kompetencebeskrivelserne skal anvendes i forbindelse med nye social- og sundhedsassistentens introduktionsforløb samt ved udviklingssamtaler som middel til en målrettet faglig udvikling af afdelingens social- og sundhedsassistenter.

Mål
Målet med at anvende kompetencebeskrivelserne er:
at den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer vurderes ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetence-beskrivelserne at planlægge et individuelt udviklingsforløb at identificere afdelingens samlede sygeplejefaglige ressourcer at objektivt vurdere den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger.
 
 
 
Ansvars- og kompetenceområde
I det efterfølgende er social- og sundhedsassistenternes ansvars- og kompetenceområde beskrevet ud fra: de fire praksissituationer, social- og sundhedsassistentens erhvervs-, fagteoretiske – og praksiskompetence, pædagogiske -, organisatoriske – samt sociale kompetence.
Kompetencebetegnelserne er bl.a. valgt på baggrund af de betegnelser, der anvendes i ”Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital”, hvorfra definitionerne stammer (2).
Til top

De fire praksissituationer
Delegeringen af sygeplejen sker ud fra de fire praksissituationer beskrevet af den norske sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, og omfatter patienter i den ikke problematiske, den problematiske, den akutte og den sundhedsfremmende og forebyggende situation (3).
Kirkevold beskriver endvidere, hvilke sygeplejekvalifikationer den enkelte praksissituation kræver.
Sygeplejerskerne er uddannet til at varetage plejen af patienter i alle fire praksissituationer, men er de eneste i plejegruppen, der er uddannet til at pleje patienter i den akutte og den problematiske situation.

Den ikke problematiske situation
Kendetegnene ved patienten i den ikke problematiske situation er, at patientens behov og problemer er kendte, tilstanden er stabil og patient og plejepersonale er enige om målene.
Sygeplejen består ofte i at støtte og hjælpe i forhold til grundlæggende behov og de daglige gøremål
Sygeplejen retter sig imod at fremme patientens selvhjulpenhed og livskvalitet.
Der tages hensyn til patientens individualitet, idet plejen tilpasses patienternes vaner og specifikke ønsker.
Patienter der følger afdelingens modelprogram er i afdelingen defineret som værende i den ikke problematiske situation.
 

 
Den problematiske situation
Situationen er uklar og svært definerbar. Patientens behov og problemer er svære at identificere. Det er dermed vanskeligt at planlægge sygeplejehandlinger.
Den problematiske situation er tilstede, når patientens tilstand er ustabil og ikke udvikler sig som forventet.
Eksempler på den problematiske situation er den akut indlagte patient, patienter der ikke følger modelprogrammet, patienter med nedsat mestringsevne, patienter der udvikler akut konfusion,
patienter med infektion, patienter med komplicerede ortopædkirurgiske brud, patienter med demens, patienter der er i krise samt patienter med andre konkurrerende lidelser

 
Den akutte situation
Den akutte situation er kendetegnet ved pludselige og / eller uventede æ ndringer i patientens tilstand. Det er pludseligt opstået situationer, som ofte er dramatiske, komplekse og uoverskuelige. Tilstanden kræver hurtige afgørelser og umiddelbar indgriben. Patienten er ofte livstruet. Eksempler på akutte tilstande er f.eks. AMI, lungeødem, lungeemboli, compartment
syndrom, fedtemboli, blødningsshock, udvikling af toksisk shock, gasgangræn eller nekrotiserende fasciit, sepsis, store udsving i blodsukker

 
Den sundhedsfremmende og forebyggende situation
Den sundhedsfremmende- og forebyggende situation er kendetegnet ved, at problemer identificeres før de opstår, og udvikler sig til komplikationer. For ortopæ ;dkirurgiske patienter planlægges aktiviteter i forhold til kendte komplikationer ( fx sengelejekomplikationer) og sygeplejen individualiseres. Den forebyggende indsats for ortopædkirurgiske patienter tager sigte på, at patienten skal lære at mestre sin dagligdag og kunne tilrettelægge en dagligdag for sig selv og sin familie i sociale omgivelser.
Eksempler på den sundhedsfremmende – og forebyggende situation er forebyggelse i forhold til fald, tobak, alkohol, underernæring, senkomplikationer hos patienter med diabetes. Viden om hensigtsmæssig kost, forebyggelse af luxation.

Til top

Erhvervskompetence
Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig og teknologisk karakter.
I sygeplejen beskrives erhvervskompetence ud fra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen (2).

Social- og sundhedsassistentens erhvervskompetence er i afdeling M beskrevet således:

At udføre sygeplejen
Social- og sundhedsassistenten:

varetager selvstændigt den grundlæggende sygepleje til patienter i den ikke problematiske situation.
udfører selvstændigt beskrevne specielle sygeplejeopgaver efter teoretisk og praktisk oplæring i disse.
udfører sygeplejen ud fra afdelingens udtrykte mål og holdninger formuleret i modelprogrammer og kliniske retningslinier.
deltager i plejen af patienter i den problematiske situation efter delegering fra sygeplejersken.

At lede sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

er kontaktperson for patienter i ikke problematiske situationer.
prioriterer egne arbejdsopgaver ud fra et overblik over afsnittets plejetyngde og personalefremmøde.

At formidle sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

dokumenterer udført sygepleje og udarbejder plejeplaner for patienter i ikke problematiske situationer.
deltager i introduktion og vejledning af nyt personale, elever og studerende.
har ansvar for at formidle sin viden om egne patienter ved patientkonferencer.

At udvikle sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten

reflekterer over den grundlæggende sygepleje i afdelingen, og bidrager ud fra viden og klinisk erfaringer til diskussioner af sygeplejen med det formål, at der fortsat sker kvalitetsudvikling.
anvender afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.

At dispensere og administrere medicin

Social- og sundhedsassistenten

har efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, ret til begrænset dispensering af medicin (= ophælding af medicin, der ikke forudsætter dosisberegning og / eller blanding og som ikke skal administreres parenteralt)
må efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, give subcutane og intramuskulære injektioner, men ikke administrere intravenøse injektioner = begrænset administrationsret (en afgrænset kompetence til alene at foretage per oral administration og / eller administration af udvalgte lægemidler, i henhold til lokale vejledninger, herunder også subkutane og intramuskulære injektioner)

Til top

Fagteortiske og praksiskompetence
Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen.
Den opdeles i:

Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen.
Den opdeles i:
en sygeplejefaglig grundkompetence, som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som for eksempel omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder.
en almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger.
en speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.

Praksiskompetencen defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskaber som erfaring og refleksion. Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis.

Den opdeles i:

en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs- og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen.
en speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende (2).

Til top

Almen- og specielle praksiskompetence
I det følgende beskrives social- og sundhedsassistentens almene – og specielle praksiskompetence i afdeling M.
Virginia Hendersons 14 behovsområder er anvend som dispositionen til beskrivelsen af de specifikke opgaver, der foretages hos patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling
De specifikke opgaver skal sammenholdes med kompetencerne i "
I det følgende beskrives social- og sundhedsassistentens almene – og specielle praksiskompetence i afdeling M.
Virginia Hendersons 14 behovsområder er anvend som dispositionen til beskrivelsen af de specifikke opgaver, der foretages hos patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling
De specifikke opgaver skal sammenholdes med kompetencerne i "
Sygeplejeopgaver - personalets kompetencer ". (ea) står for "efter aftale med sygeplejersken.

Indlæggelse
  Social- og sundhedsassistenten:
  • deltager i dataindsamling (med bl.a. Braden scorer, ernæringsrisikovurdering osv.)
  • udleverer og gennemgår diverse pjecer
  • måler blodtryk, puls og temperatur
  • indhenter samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger
  • identificerer patienten og giver patienten ID-armbånd på
  • opbevarer og udleverer patientens værdisager efter gældende retningslinier
  • ringer til forvagt mhp. optagelse af journal
  • kontakter pårørende, hjemmeplejen og plejehjem
  • yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion
Præoperative forløb
Social- og sundhedsassistenten
  • informerer patienten om indlæggelsesforløbet
  • kontakter pårørende efter aftale med patienten
  • opsætter faste og tørste skilt
  • klargør patient til operation (personlig toilette)
  • klargør seng
  • måler blodtryk, puls og temperatur
  • observerer for smerter ved hjælp af VAS-scoren
  • tager mål til TED-strømper efter ordination
  • observerer vandladning hos patienten
  • bestiller prøver/undersøgelser efter ordination
  • giver Innohep efter ordination
  • formelder patient på operationsgangen
  • opbevarer proteser/høreapparater og briller
  • foretager observationer af venflon
  • skifter isotoniske iv-væske (ea)
  • lejrer patienten så smertelindring og hvile opnås
  • yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion
Postoperative forløb
Social- og sundhedsassistenten deltager i modtagelse af patienten ved at:
  • måle blodtryk, puls og temperatur
  • observere patientens bevidsthedsniveau, mental tilstand, hud, respiration
  • observere evt. ilt og fugter
  • observere patientens opererede ekstremitet og forbindingen
  • aflæse dræn og sikre drænets funktion
  • observere for smerter (VAS-score)
  • observere og pleje i forbindelse med patientens udskillelser (vandladning. afføring, opkastning)
  • tilbyde mad og drikke
  • bestille postoperative prøver og røntgen efter ordination
  • bestille fysioterapeut / ergoterapeut i GS
  • foretage observationer omkring venflon/ sætter prop i (ea)
  • opsætte væsker (ea)
  • informere pårørende
  • yde omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion
Mobilisering
Social- og sundhedsassistenten
  • deltager i mobiliseringen af patienten og sikrer at mobiliseringen progredieres i takt med patientens formåen
  • overholder regimerne for de enkelte diagnoser ved lejring og mobilisering af patienten
  • vejleder og underviser patient ud fra afdelingens mobiliseringsplaner og regimer
  • deltager i at tilpasse mobiliseringsplanen ud fra patientens tilstand og ressourcer
  • udarbejder individuelle mobiliseringsplaner (ea)
  • udarbejder døgnrytmeplan i samarbejde med patienten (ea)
  • instruerer patienten i hjælpemidler
  • oplyser og vejleder patienten i vigtigheden af mobilisering (og venepumpeøvelser)
  • lejrer patienten korrekt i sengen ud fra fraktur og behov
  • træner forflytning med patienten
  • mobiliserer patienten til veltilrettet stoldeltager i tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og portør
  • sikrer smertedækning før mobilisering (ea)
Personlig toilette og påklædning
Social- og sundhedsassistenten
  • støtter og guider patienten til selv at varetage personlig toilette og påklædning ud fra en individuel tilpasning plejeplan
  • Informerer patienten om genoptræningen i forhold til at blive selvhjulpen med personlig toilette og påklædning
  • observerer om patienten har behov for specielle hjælpemidler for at kunne mestre personlig toilette og påklædning
  • anvender og instruerer patienten i tildelte hjælpemidler
  • anvender hudplejemidler ud fra hudens tilstand
  • hjælper patienten til at være æstetisk påklædt under indlæggelsen
Væske og ernæring
Social- og sundhedsassistenten
  • sikrer at patienten føler sig velsoigneret inden indtagelse af mad og drikke
  • sikrer at patienten hjælpes tilrette i spisesituationen hjælper patienten i spisesituationen
  • sikrer at patienten oplever at spisesituationen er æstetisk
  • sikre af patienten bliver vejet deltager i risikovurdering af patienten
  • sikrer at der tages højde for evt. fødevare allergi
  • deltager i udarbejdelsen af individuelle ernæringsplaner
  • udfylder ernærings og væskeskema samt efter hver vagt, at sammentæller disse
  • imødekommer specielle ønsker hos patienterne
  • inddrager patient i sin ernæringssituation
  • præsenterer patienten for de ernæringstilbud, der er på hospitalet
  • deltager i vejledningen af patient og pårørende vedrørende sammenhængen mellem sygdom og ernæring
  • bestiller diætist mhp. specielkost (ea)
  •  checker sondens beliggenhed og indgiver sondeernæring (ea)
Smerter
Social- og sundhedsassistenten
  • vurderer patienten smerter med VAS-skala
  • vejleder og underviser patienten i fordelene ved smertestillende eksempelvis før mobilisering
  • deltager i smertelindring af patienten, f.eks. ved ændret lejring, kulde- og varmebehandling
  • deltager i vejledning og støtte i håndtering af smerter og ubehag
  • observerer virkning / bivirkning af smertebehandlingen
Søvn, hvile og velvære
Social- og sundhedsassistenten
  • Sikre at patienten har en seng der opfylder dennes behov (bl.a. mht. Bradenscore)
  • tilrettelægger den enkelte patients døgnrytme ud fra dennes behov, med passende variation mellem aktivitet og hvile
  • støtter og hjælper patienten ud fra en individuel vurdering af patientens velvære og tilstand
Udskillelser af affaldsstoffer
Social- og sundhedsassistenten
  • afdækker patientens vandladnings- og afføringsmønster
  • hjælper patienten ved toiletbesøg
  • hjælper patienten til at føle sig velsoigneret i forbindelse med udskillelser
  • (nedre toilette ved skiftning af ble, tilbud om håndvask o.lign.)
  • observerer patientens udskillelser
  • vejleder om forebyggelse af urinvejsinfektion
  • vejleder om forebyggelse af obstipation
  • giver afføringsmiddel rektalt- microlax- rektalsonde (ea)
  • registrerer diurese/defækation
  • foretager urinstix / fæcesprøver
  • sender prøver til dyrkning og resistens bestemmelse
  • vejleder i forhold til urininkontinens
  • vejleder i hjælpemidler ved urininkontinens
  • vejleder i bækkenbundstræning
  • kender kriterierne for anlæggelse af kateter i afdelingen
  • anlægger kateter á demeure hos kvinder (ea)
  • foretager SIK af blæren hos kvinder (ea)
Værdier
Social- og sundhedsassistenten
  • måler patientens temperatur dagligt ud fra kriterier herfor
  • måler blodtryk og puls hos patienten
  • rapporterer temperaturforhøjelse videre til sygeplejerske eller læge
  • deltager i observation af vitale funktioner hos kritisk syge patienter (ea)
  • afklæder og afdækker patienter med temperaturforhøjelse
  • sikrer at patienter med temperaturforhøjelse tilbydes sufficient væskemængde
  • tilbyder patienter med temperaturforhøjelse at blive soigneret og få skiftet tøj efter behov
  • måler saturation (ea)
  • måle blodsukker
Respiration og kredsløb
Social- og sundhedsassistenten
  • sikrer at patienten med respirationsproblemer lejres under hensyn hertil
  • observerer evt. ekspectorat
  • opsætter og observerer ilt, fugter og sug
  • hjælper patienten ved ekspektorat til D R
  • tilbyder næse- og mundpleje
  • giver C-PAP
Sårpleje
Operations sår
Social- og sundhedsassistenten
  • skifter forbindinger (ea)
  • fjerner dræn
  • fjerner suturer, med undtagelse af patienter der er amputeret eller har fået indsat en knæalloplastik
  • observerer og reagerer på ændringer i sårhelingsprocessen
  • sikrer at patienten er velinformeret om ernæringens betydning for sårhelingen
Øvrige sår
Social- og sundhedsassistenten
  • udarbejder sårplejeplan (ea)
  • foretager steril forbindingsskift (% sår med blottet knogle og sener)
  • udfører sårpleje af overfladiske sår
Sikkerhed
Social- og sundhedsassistenten
  • deltager i forebyggelse af faldulykker under indlæggelsen (klokkesnor inden for rækkevidde, sengen nede, sengehestene oppe efter en vurdering af patienten)
  • overholder de hygiejniske principper under udøvelse af sygeplejen
  • overholder gældende regler for håndtering af farlige stoffer
  • udfylder anmeldelsen ”utilsigtede hændelser”
  • har viden om kontaktallergier som f.eks latexallergi
Udskrivelse
Social- og sundhedsassistenten
  • inddrager og informerer patienten i udskrivelsen
  • informerer pårørende og patient om udskrivelse og efterbehandling (ea)
  • har viden til primærsektorens tilbud
  • vurderer og identificerer i samarbejde med sygeplejersken og det tværfaglige personale patientens behov
  • for hjælpemidler eller andre tiltag
  • iværksætter i samarbejde med ældrekonsulent aflastningsophold
  • deltager ved hjemmepleje konference hos tildelte patienter
  • informerer patienten om bivirkninger ved medicin samt udleverer pjecer ved ny medicin (ea)
  • kontakter og bestiller hjemmepleje
  • skriver sygeplejerapport til primær sektor
  • rekvirerer og udleverer evt. værdigenstande
  • udskriver patient i GS
  • bestiller kørsel i GS
Sygeplejedokumentation
Social- og sundhedsassistenten
  • anvender patientjournalen
  • dokumenterer indhentede data
  • har ansvar for korrekthed af data
  • dokumenterer egne observationer og handlinger
Til top
Pædagogiske kompetence
Den pædagogiske kompetence omhandler den information og undervisning social- og sundhedsassistenten giver til patienter, pårørende, elever og studerende samt øvrigt personale.
Social- og sundhedsassistentens pædagogiske opgaver er at:
  • deltager i information og undervisning af patienter i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
  • deltager i vejledning af social- og sundhedsassistentelever i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
  • deltager i introduktion af nyt personale i forhold til afdelingens opbygning og indretning samt afdelingens grundlæggende sundheds- og sygepleje
  • er bevidst om sin funktion som rollemodel for god sygeplejepraksis
  • deltager i praktikvejlederfunktionen for social – og sundhedsassistentelever samt deltager i uddannelsen af studerende i observationspraktik og 3. semester sygeplejestuderende
Til top
Organisatoriske kompetence
Den organisatoriske kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.
Dette indebære at social- og sundhedsassistenten:
  • har forståelse for organiseringen af sygepleje, herunder afdelingens plejeform, de fire praksissituationer samt døgnrytme
  • har forståelse for det ansvar der følger med rollen som kontaktperson
  • planlægger og prioriterer egen arbejde ud fra afdelingens aktuelle situation og personalefremmøde
  • er fortrolig med eget kompetenceområde samt samarbejdspartneres kompetence
  • har forståelse for samt udviser medansvar for afdelingens drift
  • er bekendt med, at der forefindes en beredskabsplan
Til top
Sociale kompetence
Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter.
Dette viser sig ved at social- og sundhedsassistenten:

Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter.
Dette viser sig ved at social- og sundhedsassistenten:
  • tager ansvar og udviser ansvarlighed i forhold til afdelingens funktion og trivsel
  • er arbejdsvillig og udviser hjælpsomhed
  • er i stand til et konstruktivt samarbejde
  • har evne til at skabe tillid, tryghed og udviser ærlighed og respekt for sine kolleger og deres betydning i afdelingen
  • har forståelse for betydningen af en god moral og etik i afdelingen
  • kan indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
  • er bevidst om egen formåen og er i stand til at sætte grænser
  • er fleksibel, indstillet på nytænkning og forandringer og kan se udfordringer heri
  • er indstillet på at tage initiativ til fortsat læring og uddannelse
Til top
Referencer
Uddannelsesstyrelsen. Redaktion: Friediger Henrik. Fakta om sosu – reformen 2001. Produktion Hedegaard Werner. 1. udgave, 1. oplag. Oktober 2001
Meldgaard Elsebeth et al. Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital. Februar 2002
H:S Direktionen. Plejestabsstruktur ved H:S Hospitalerne og Amager Hospital. 1998
H:S tværgående vejledning. Kontrol, administration, mærkning og udlevering af medicin
Til top
Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: