Indhold
Kompetenceudviklings program for sygeplejersker
Medarbejderudviklingssamtale
Den nyansatte sygeplejerske
Den kompetente sygeplejerske
Den kyndige sygeplejerske
Ekspert sygeplejersken
Til udprintning
Medarbejderudviklingssamtale
Forord
At udøve sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme incl. medicinske diagnoser og sociale- og psykiske problemer er i dag ikke blot et spørgsmål om at være uddannet sygeplejerske, men i høj grad et spørgsmål om at være oplært og uddannet til at kunne håndtere mangeartede komplekse situationer. Afdelingens patientkategori spænder vidt og stiller store krav om bredde i viden og udøvelse af den kliniske sygepleje.
For at kunne tilgodese de mange faglige forventninger og krav har den sygeplejefaglige ledergruppe i afdeling M beskrevet fire forskellige kompetenceniveauer for sygeplejersker:
- Den nyansatte sygeplejerske
- Den kompetente sygeplejerske
- Den kyndige sygeplejerske
- Ekspert sygeplejerske
Inden for hvert kompetenceniveau er de faglige forventninger beskrevet inden for områderne:
- Erhvervs-, fagteoretisk og praksis kompetence.
- Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig- og teknologisk karakter. I sygeplejen beskrives erhvervskompetence udfra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen.
- Fagteoretisk kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen. Den opdeles i en sygeplejefaglig grundkompetence, som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som f.eks. omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder. En almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger.
- En speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.
- Praksiskompetence defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskab som erfaring og refleksion. Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis. Den opdeles i en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs-, og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen. En speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende.
- Pædagogisk kompetence omhandler den information og undervisning sygeplejersken deltager i til patienter, pårørende, elever og studerende samt nyt personale.
- Organisatorisk kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.
- Sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter. Den sociale kompetence er forbundet med det at omgås andre og den opfattelse, den enkelte har til og af eget arbejde.
Indholdet i dette materiale er på basis af stor inspiration fra kirurgisk gastroenterologisk afdeling D, KAS Gentofte (1999) samt ortopædkirurgisk afdeling, Amager Hospital (2000).
Formål
Kompetencebeskrivelserne er et middel til faglig udvikling og et værktøj, der skal være med til at sikre opfyldelsen af Mål for H:S , Virksomhedsbeskrivelse for BBH , Mål for ortopædkirurgisk afdeling M samt Mål for sygeplejen .
Kompetencebeskrivelserne skal anvendes i forbindelse med nye sygeplejerskers introduktionsforløb samt ved udviklingssamtaler som middel til en målrettet faglig udvikling af afdelingens sygeplejersker.
Mål
Målet med at anvende kompetencebeskrivelserne er:
at vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer udfra faglige kriterier
at identificere den enkelte sygeplejerskes behov for udvikling i forhold til kompetence-beskrivelserne
at planlægge et individuelt udviklings- og karriere forløb
at identificere afdelingens samlede sygeplejefaglige ressourcer
at objektivt vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger.
Kompetenceprofil for sygeplejersker
Hvad er en kompetenceprofil:
- Kompetenceprofil er en vurdering af den enkelte sygeplejerskes kompetence ud fra områderne:
- erhvervs-, fagteoretisk og praksiskompetence
- pædagogisk kompetence
- organisatorisk kompetence
- sociale kompetence
- Kompetenceprofil er udarbejdet i forhold til fire niveauer:
- den nyansatte sygeplejerske
- den kompetente sygeplejerske
- den kyndige sygeplejerske
- ekspert sygeplejerske
- Kompetenceprofilen udspringer af sygeplejerskens egen vurdering og lederens vurdering af sygeplejersken.
- Sygeplejerskernes kompetenceprofil fremkommer ved en samtale mellem sygeplejerske og leder, hvor der sker en begrundet udveksling af opfattelse.
- Resultatet af samtalen munder ud i den enkelte sygeplejerskes profil, som afspejler både sygeplejerskens og lederens opfattelse af sygeplejerskes kompetence her og nu.
- Profilen anvendes til at planlægge sygeplejerskens udviklings- og karriere forløb.
Kompetenceudvikling er en glidende proces. Den enkelte sygeplejerske kan på samme tid befinde sig på alle fire niveauer indenfor forskellige områder.
Til grund for de enkelte punkter i kompetenceprofilen ligger Sygeplejens Virksomhed i afdeling M.
Vejledning i brug
Alle sygeplejersker får ved ansættelsen et eksemplar af kompetencebeskrivelserne.
Lederen har endvidere et eksemplar af kompetencebeskrivelserne for hver sygeplejerske.
Efter hver samtale fremgår vurderingen både af lederens og sygeplejerskens eksemplar.
Lederens eksemplar opbevares aflåst.
Konklusionen af samtalen benyttes som grundlag for videre planlægning af sygeplejerskens udviklings- og karriere forløb.
6-ugers samtalen
Forud for samtalen foretager sygeplejersken og lederen hver sin vurdering af kompetenceområderne.
Markeres på skalaen med A
Ved samtalen foretages en sammenligning. Områder, hvor der er uoverensstemmelse, diskuteres.
Konklusionen benyttes som grundlag for handlingsplan.
6 måneders udviklingssamtale
Forud for samtalen foretager sygeplejersken og lederen hver sin vurdering af kompetenceområderne.
Markeres på skalaen med B
Ved samtalen foretages en sammenligning. Områder, hvor der er uoverensstemmelse, diskuteres.
Konklusionen benyttes som grundlag for handlingsplan.
1 års udviklingssamtale
Forud for samtalen foretager sygeplejersken og lederen hver sin vurdering af kompetenceområderne.
Markeres på skalaen med C
Ved samtalen foretages en sammenligning. Områder, hvor der er uoverensstemmelse, diskuteres.
Konklusionen benyttes som grundlag for handlingsplan.
Herefter foretages der en gang årligt udviklingssamtale, hvor proceduren er den samme, som beskrevet ovenfor.
Lederen skriver altid med rødt
Sygeplejersken skriver altid med blåt.
Til top
Den nyansatte sygeplejerske
For 6 ugers samtalen, 6 måneders samtalen og 1 års udviklingssamtalen:
Definition
Den nyansatte sygeplejerske kan være en nyuddannet sygeplejerske eller en sygeplejerske med erfaring.
Erhvervs-, fagteoretisk og praksiskompetence
Det forventes, at sygeplejersken kan arbejde efter sygeplejeprocessen og dokumentere sine handlinger i forhold til denne.
Det forventes, at sygeplejersken selvstændigt kan varetage grundlæggende sygeplejeopgaver, som udføres på baggrund af kliniske færdigheder, teoretisk viden og erfaring om grundlæggende sygepleje.
Det forventes, at sygeplejersken under vejledning kan varetage planlagte sygeplejeopgaver i det problematiske patientforløb og den akut syge patient.
I det efterfølgende beskrives områder som er nødvendige for - og som skal afspejle den udførte sygepleje.
Anatomi og fysiologi
- Har ajourført viden om anatomi og fysiologi
Sygdomslære
- har viden om de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen
- har viden om de mest almindelige symptomer / undersøgelses- og behandlingsprincipper
Farmakologi
- Har viden om de hyppigst anvendte præparater i afdelingen
- Har viden om administrationsformer
- Kan administrere medicin iv.
Ernæring
- Har viden om risikovurdering af patientens ernæringstilstand.
- Har viden om ernæring til ikke –risikopatienter
- Har viden om ernæring til risiko-patienter
Væsketerapi
- Har viden om grundlæggende principper i væsketerapi
Vandladning
- Har viden om udskillelse af vandladning, herunder principperne for anlæ ggelse af kateter
Afføring
- Har viden om udskillelse af afføring, herunder principperne for at forebygge obstipation
Mobilisation
- Har viden om principperne for mobilisation, samt for gangredskaber og hjæ lpemidler.
- Har viden om genoptræningsmuligheder
Søvn, hvile og velvære
- Har viden om principperne
Smerter
- Har viden om smertefysiologi
- Har viden om principperne for smertebehandling
Personlig hygiejne
- Har viden om principperne i varetagelsen af den personlige hygiejne
Hygiejniske principper
- Har viden om de hygiejniske principper herunder steril - og ren teknik
Risici
- Har viden om tiltag med det sigte at forebygge risici (tobak, alkohol, fald)
Sengelejekomplikationer
- Har viden om forebyggelse af sengelejekomplikationer
Præ- og postoperativ sygepleje
- Har generel viden om principperne ved præoperativ - og postoperativ sygepleje
Instrumentelle opgaver
- Har viden om principper og sygepleje ved dræn, sutur, kateter, sonde, epi-pumpe
Kommunikation
- Har viden om kommunikationsteorier og for deres betydning i samarbejdet med patient og de pårørende
- Har viden om kriseteorier og kendskab til kriseintervention
- Har kendskab til håndtering af den vanskelige samtale
Livsformer
- Har viden om psykiske- sociale og kulturelle forhold og livsformer
Omsorg og egenomsorg
- Har viden om principperne for omsorg / egenomsorg
- Har viden om betydningen af at kunne skabe ro og orden omkring patienten
Terminal pleje
- Har kendskab til omsorg for patienter i den terminale fase, samt for omsorgen for de pårørende
Samarbejdspartnere
- Har kendskab til samarbejdsparternes arbejdsområde og kompetence
Pædagogisk kompetence
- Har viden om pædagogiske principper
- Kan vejlede patient / pårørende i sygdom behandling, pleje, livsstil og forebyggelse
- Kan planlægge ikke-problematiske forløb med patienten
- Kan vejlede studerende og elever i basale sygeplejeopgaver
Organisatorisk kompetence
- Har kendskab til H:S's og Bispebjerg hospitals opbygning
- Har viden om anvendelse af det grønne system
- Har viden om afdelingens plejeform
- Har viden om delegering udfra de fire praksissituationer
- Har forståelse for den enkelte ansattes medansvar for afdelingens drift
- Har forståelse for brug af afdelingens instruksbøger
- Har forståelse for brug af de ressourcepersoner, der er i afdelingen
- Er fortrolig med egen overenskomst og lokalaftaler
- Har forståelse for afdelingens sygeplejedokumentationsredskab
- Kan dokumentere plejen til patient i ikke-problematiske situation
Sociale kompetence
- Har viden om ansvar for eget uddannelsesforløb
- Har viden om ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling
- Har forståelse for egen betydning for rolig adfærd og orden i afdelingen
- Har forståelse for eget ansvar i forhold til højt informationsniveau
- Kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
- Er imødekommende, åben, venlig og tillidsvækkende overfor patienter / pårørende
- Har selvindsigt
- Er bevidst om egen faglig kompetence og søger viden og vejledning, m.h.p. at sikre kvaliteten i patientplejen
- Er bevidst om at anvende såvel mono- som tværfaglige ressourcepersoner / samarbejdspartnere
Den kompetente sygeplejerske
Definition:
Den kompetente sygeplejerske har opnået kompetence på de under den nyansatte sygeplejerskes beskrevne vidensområder og kan anvende denne viden. Den enkelte sygeplejerske kan på specifikke områder fortsat være på niveau med den nyansatte og på andre med den kompetente.
Erhvervs- fagteoretisk og praksiskompetence.
- Har viden og forståelse for, og kan håndtere tilbagevendende patientforløb og genkende aspekter i forskellige situationer
- Vurderer, bedømmer og handler på det uventede patientforløb
- Tager ansvar for at sikre den daglige kvalitet i sygeplejen og reflekterer over valgte sygeplejehandlinger
- Kombinerer observationer og problemområder og iværksætter selvstændigt handlinger hos patienterne
- Anvender afdelingens modelprogrammer, kliniske retningslinier og instrukser og individualiserer disse i forhold til det enkelte patientforløb
- Anvender kommunikations- og kriseteorieri samtale med patienter og pårørende
Pædagogisk kompetence.
- Deltager i uddannelsen af elever og studerende
- Deltager i introduktion af nye sygeplejersker
- Er bevidst om rollemodellers betydning
Organisatorisk kompetence.
- Planlægger og prioriterer egen arbejdstid
- Delegerer udfra de fire praksissituationer og kollegernes kompetence
- Sikrer bevidst, at der i dagligdagen anvendes materiale og ressourcer udfra en faglig og økonomisk synsvinkel
- Anvender bevidst afdelingens ressoucepersoner såvel mono- som tværfagligt og indgår i tæt samarbejde med disse
- Er fortrolig med afdeling M's plejeform
- Anvender bevidst opslagsbøger i afdelingen
Sociale kompetence
- Tager initiativ for at opretholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen
- Skaber ro i arbejdssituationen
- Holder sig ajour med afdelingens udvikling og søger relevant information
- Argumenterer på et fagligt niveau, såvel mono- som tværfagligt
- Forstår eget reaktionsmønster
- Er bevidst om egen adfærd, og hvordan den påvirker såvel patienter og pårørende som kolleger
- Reflekterer over den sygepleje, der udføres i afdelingen og bidrager til diskussion og ny viden for at medvirke til fortsat udvikling
- Forstår spændingsfeltet mellem sygeplejens idealer og praktiske handlinger
Til top
Den kyndige sygeplejerske
Definition
Den kyndige sygeplejerske har opnået fuld kompetence på de fleste af de under "den kompetente sygeplejerskes" beskrevne niveauer.
Erhvervs-, fagteoretisk og praksiskompetence
- Mestrer det problematiske patientforløb og plejen af den kritisk syge patient
- Mestrer det uventede akutte forløb
- Handler bevidst analytisk og individuelt udfra en langsigtet plan og bevarer overblikket i pressede situationer
- Forholder sig faglig kritisk og analyserende i forhold til valg af egne og andres sygeplejehandlinger
- Mestrer den "vanskelige samtale"
- Kan varetage alle sygeplejefaglige opgaver, der indgår i det totale patientforløb i afdelingen
Pædagogisk kompetence
- Sikrer, at såvel den nyansatte som den erfarne sygeplejerske får den nødvendige supervision til udførelse af en kvalificeret sygepleje
- Forholder sig faglig kritisk til sygeplejefaglige diskussioner og til den udførte sygepleje
- Forholder sig faglig kritisk til afdelingens modelprogrammer, kliniske retningslinier og instrukser og bidrager til udvikling af disse
- Varetager praktikvejlederfunktionen for flere studerende / elever
Organisatorisk kompetence
- Er medansvarlig for at alle opsøger tilgængelig information
- Tager kritisk stilling og kommer med konstruktive forslag til forbedringer i afdelingens sygeplejefaglige udvikling og personalepolitik
- Skaber overblik over afdelingens plejetyngde og prioriterer og fordeler patienter og plejeressourcer i forhold til denne
Sociale kompetence
- Kan på et højt fagligt niveau redegøre for sygeplejefaglige synspunkter i det mono- og tværfaglige samarbejde
- Yder supervision og faglig vejledning
- Agerer bevidst i sin adfærd som rollemodel både personligt og fagligt
- Analyserer og håndterer spændingsfeltet mellem sygeplejens idealer og praktisk handling
Erhvervs-, fagteoretisk og praksiskompetence.
- Handler i patientplejen udfra helheden i den enkelte situation, har intuition og klinisk blik
- Analyserer hurtigt problemets kerne og handler udfra en helhedsopfattelse af den enkelte patients totale situation
- Dokumenterer ud fra stor erfaring og viden.
- Er i stand til at forudse udviklingen i sygdomsforløbet
- Dokumentationen bærer præg af en forståelse af patientens integritet, sygeplejerskens opfattelse og anvendelse af teoretisk og praktisk viden
Pædagogisk kompetence
- Informerer og underviser som en naturlig del af plejeforløbet, er faglig bevidst om sundhedsfremme og forebyggelse
- Samarbejder naturligt med patient og pårørende og er bevidst om at bruge deres oplevelser i et konstruktivt forløb, hvor også sygeplejerskens oplevelser kommer frem
Organisatorisk kompetence
- Har det fulde overblik - kan skære igennem og prioritere
Sociale kompetence
|
Til udprintning
|
|
Kompetence-
trin
|
Forside, forord,
formål osv.
|
Programmet
|
Skema til grundlag for MUS
|
Konklusion/handling
|
|
Nybegynder
|
X
|
X
|
X
|
X
|
|
Kompetent
|
X
|
X
|
X
|
|
Kyndig
|
X
|
X
|
|
Ekspert
|
X
|
X
|
Til top