instruksen.dk
4.2.2. Turbostuer - særligt effektive stuer
Af: Benn Duus  (red:  Benn Duus)   Godk: 23-04-10   Opdateret:  23-04-10  Autorating:   

Generelt:

   

Afdeling M har en meget omfattende idrætstraumatologisk aktivitet, denne aktivitet sikres ved at afdelingen har en række speciallæger med en betydelig idrætstraumatologisk spidskompetence ansat  

   

Afdelingen har en idrætskirurgisk enhed. Formålene med etableringen er anført nedenfor:  

   

·          Sikring af at de særlige spidskompetencer, som de idrætstraumatologiske læger har, udnyttes maksimalt  

·          Muligheden for at udvide samarbejdet med Den Idrætsmedicinske Forskningsenhed  

·          Muligheden for at sikre gennemførelse af effektive patientforløb for patienter med idrætstraumatologiske lidelser. Her lægges særligt vægt på, at langt den overvejende del af disse lidelser vil kunne afvikles som sammedagskirurgiske indgreb.  

·          Frigøring af lægeressourcer i afdelingens øvrige afsnit til i større omfang at indgå i afviklingen af arbejdet i sengeafdelingerne, herunder stuegang m.v.  

·          Imødekomme Anæstesiafdelingens ønske om at tilrettelægge særligt effektive stuer, såkaldte turbo-stuer, i forbindelse med gennemførelse af LEAN-projektet på MOA  

·          Understøtte ønsket om at skabe en ny kultur i forhold til afvikling af arbejdet på MOA  

   

Afdeling M havde 1. januar 2008 6 operationslejer dgl. og 5 lejer hver anden fredag. Der var i afdeling M en opfattelse af, at disse lejer inden for visse operationstyper vil kunne drives mere effektivt. Samtidig oplevede afdeling M (2007) et væsentligt antal aflysninger. Som følge af disse aflysninger, måtte afdeling M ofte udskyde akutte operationer til flere dage senere, eller som alternativ aflyse planlagte operationer.  

   

Som konsekvens heraf, er der indgået aftale med anæstesiafdeling Z om at sammenlægge 3 operationsstuer til 2, dvs. der skal udføres den samme operative aktivitet på 2 stuer, som der nu udføres på 3 stuer. Disse særlige stuer benævnes turbostuer. Det er samtidig aftalt, at der som følge af, at der ved denne omlægning frigøres arbejdskraft ikke længere må forekomme aflysninger af operationslejer fra afdeling Z’s side.  

   

Praktisk tilrettelæggelse:

   

Der afvikles 2 - 3 turbostuer hver dag. Stuerne starter på alle hverdage, bortset fra mandag kl. 08.00 (mandage kl. 08.45) og skal være afviklede kl. 15.30.  

   

Turbostuerne er lokaliseret til stue 4, 5 & 6 på MOA2. Arbejdet på stuerne afvikles inden for den almindelige dagarbejdstid, idet denne dog forlænges til kl. 16.30 om mandagen (hvor der startes en time senere pga. undervisning om morgenen)  

   

Der afvikles hver dag 1 stue med 4 operationer, på stuerne kan der foretages operationer, der ekvivalerer  

·          4 skulder/ankel artroskopier  

·          3 ACL rekonstruktioner og 1 knæartroskopi  

Planlagt mødetider for disse patienter er 07.00, 07.30, 09.00 og 11.00  

   

Der afvikles hver dag 1 stue med 5 operationer, på stuerne kan der foretages:  

·          5 ”almindelige” knæartroskopier/andre mindre operationer dgl. som f.x. amotio atella, hallux valgus etc.   Det er en forudsætning, at operationerne kan afvikles med en knivtid på højst 45 minutter  

Planlagte mødetider er kl. 07.00, 07.30, 08.30, 10.00 og 11.00   

   

Bemanding

Afdeling M  

Stuerne bemandes fra afdeling M med speciallæger med spidskompetence inden for området. Som udgangspunkt, må der ikke foretage operationer af mindre trænede operatører på stuerne, idet der dog om mandagen er afsat en ”5-operationers stue”, til kun at foretage 4 artroskopier. På denne stue foretages særlige undervisningsoperationer under supervision af en af de ovennævnte speciallæger.

Turbostuerne bemandes med særligt kvalificerede og dedikerede sygeplejersker, der tilknyttes disse stuer, således at de opnår en særlig kompetence i at gennemføre de pågældende operationer  

   

Afdeling Z  

Stuerne bemandes fra afdeling Z med speciallæger med særlige kvalifikationer, herunder en meget stor kompetence i at anlægge div. blok. Mindre kvalificerede læger må ikke bedøve på stuen, men må naturligvis deltage i den mere kvalificerede læges arbejde  

Teamledelse  

Den samlede personalegruppe på den enkelte stue udgør et samlet team og dette team har ansvaret for at de planlagte operationer afvikles inden for den fastsatte tid. Kirurgen er leder af teamet, og har derfor det overordnede ansvar for at koordinere aktiviteten på stuen, herunder efter aftale med teamets øvrige medlemmer sikre, at de næstfølgende patienter ankommer til MOA så betids, at udskiftningstiden holdes på et minimum. Det er ligeledes teamlederen, der aftaler anlæggelse af blok m.v., hvilket skal foregå på opvågningsstuen, se nedenfor under anæstesi.  

   

Booking

Der kan bookes på turbostuerne i Orbit, idet disse er særligt mærkede.   

Uddannelse

Afdeling M har en meget stor uddannelsesforpligtelse fsva. kommende speciallæger (læger i hoveduddannelsesforløb). Disse vil kunne assistere på turbostuerne og dermed erhverve sig en omfattende erfaring i hvorledes div. operationer mest hensigtsmæssigt udføres, og vil selvstændigt under supervision kunne udføre 4 ukomplicerede artroskopier om mandag, og sammedagskirurgiske operationer om fredagen.

   

Anæstesi

Det tilstræbes, at flest mulige patienter får anlagt relevante blok, således at generel anæstesi i størst muligt omfang kan undgås. Anlæggelse af blok skal som hovedregel ske inden patienten skal køres ind på operationsstuen, dvs. at patienten skal kaldes ned til blokanlæggelse så tidligt som muligt. Blokanlæggelsen foregår i opvågningsafsnittet.

Når der på disse stuer anvendes generel anæstesi bruges præparater, der er kortvirkende og hurtig omsættelige, således at behovet for anvendelse af opvågningskapaciteten minimeres maksimalt.

Sengeafsnit

På turbostuerne gennemføres som udgangspunkt alene sammedagskirurgiske (se Sammedagskirurgi - operation under én-dagsindlæggelse). Patienterne indlægges i afdeling M’s idrætskirurgiske enhed M51. Så mange patienter som muligt, skal alene opholde sig i enheden i en stol. Der er til formålet indkøbt særligt hensigtsmæssige stole.  

   

Lægens ansvar

De læger, der varetager operationer på turbostuerne har det overordnede ansvar for en effektiv afvikling af arbejdet på stuen, jf. opgaven som teamleder. Lægerne skal herudover selv udskrive de opererede patienter, herunder give den fornødne information om den foretagne operation, se i øvrigt Sammedagskirurgi - operation under én-dagsindlæggelse

Giv artiklen din rating:   Forslag til forbedringer God
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar Skriv gerne dine tips, forslag til forbedringer, links til PubMed og illustrationer her: Tak for bidraget, husk dokumentation og husk at skrive pænt ;-)
Sikkerhedskode  Indtast sikkerhedskoden:   (problemer med at læse teksten? klik her for et nyt billede)

TIP: Embed denne instruks på dit eget website / blog ved at indsætte følgende kode på din side: