bbh-ortkir.dk

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-09-09
Opdateret: 18-09-09

Afdelingens faglige profil
Afdelingen varetager diagnostik og behandling af patienter med akutte, ortopædkirurgiske lidelser og følger heraf. Afdelingen varetager endvidere planlagt kirurgi hos patienter med degenerative ledlidelser i alle led, ortopædkirurgiske infektioner og følger efter tidligere indsatte alloplastikker. Afdelingen foretager enhver form for artroskopisk kirurgi, herunder rekonstruktiv, artroskopisk kirurgi i alle større ledpå højt specialiseret niveau.

Sengeafsnit, antal og betegnelse, hel/deldøgnsafsnit:
Afdelingen har 6 heldøgnsafsnit, 1 ambulatorium, der er fordelt på 2 lokationer, en sammedagskirurgisk enhed, der fortrinsvist foretager idrætskirurgiske indgreb, en operationsgang og en idrætsmedicinsk forskningsenhed

Heldøgnsafsnit:
M1 - overekstremitetsfrakturer og hoftenære frakturer, M2 - Ortogeriatrisk afsnit, M3 - afsnit for underekstremitetstraumer og amputationer, M4 - infektions- og realloplastikkirurgi, M5 - afsnit for korttidsindlagte underekstremitetstraumer samt ryg - og bækkenfrakturer og M50 - afsnit for planlagt kirurgi.

Deldøgsafsnit og ambulatorier:
M51 - afsnit og ambulatorium for idrætskirurgi samt afsnit for sammedagskirurgi, Mamb - afdelings M's ambulatorium, M81 - Institut for Idrætsmedicin

Antal senge: 117
Antal udskrivninger: 5300
Ambulatorier, antal og betegnelse: M-ambulatorium og idrætskirurgisk enhed M 51
Antal konsultationer: 16000
Åbningstider
M-amb.:
Sammedagskirurgi/idrætskirurgi: Mandag-fredag kl. 07.00-18.00
Øvrig ambulant virksomhed: Mandag-fredag kl. 09.00-14.00 samt idrætskirurgi mandag - fredag 08.00 - 18.00

Kvalitetsorganisation
Afdelingsledelsen har nedsat et kvalitetsråd, hvis opgave er, at udarbejde kvalitetskontrolprogrammer samt foretage løbende kontroller og dokumentation af kvalitetsniveauet i afdeling M med udgangspunkt i identificerede problemområder inderfor de af Joint Commision fastsatte standarder.

Kvalitetsrådets medlemmer er:
Lise Due Kay, ledende oversygeplejerske (formand)
Benn Duus, ledende overlæge
Anne Schantz Juutilainen, klinisk oversygeplejerske (sekretariatsfunktion)
Anne Trentemøller, klinisk sygeplejespecialist (patientsikkerhed)
Christian Tollund, overlæge (patientsikkerhed, BBH´s kvalitetsudvalg)
Rosa Hansen, afdelingssygeplejerske (BBH´s kvalitetsudvalg, Lokale LægemiddelKomite)
Ole Henriksen, klinisk oversygeplejerske (IT ansvarlig)
Pernille Vernegren Nielsen, ledende lægesekretær
Annette Sylvest, overlæge, (NIP)
Janne Kærsgaard, lægesekretær
Peder Clement Jensen, overlæge (Instruksen)
Lis Danbæk, overlæge
Ingeborg Jørgensen, afdelingssygeplejerske
Linda Pedersen, afdelingssygeplejerske
Else Larsen, afdelingssygeplejerske
Martin Gurre Pedersen, afdelingssygeplejerske
Alexandra Haucke Jacobsen, afdelingssygeplejerske
Marianne Petersen, afdelingssygeplejerske
Alex Wiese, afdelingssygeplejerske

Forretningsudvalg:
Lise Due Kay, ledende oversygeplejerske (formand)
Anne Schantz Juutilainen, klinisk oversygeplejerske (sekretariatsfunktion)
Pernille Vernegren Nielsen, ledende lægesekretær
Annette Sylvest, overlæge, (NIP)
Peder Clement Jensen, overlæge (Instruksen)
Rosa Hansen, afdelingssygeplejerske (BBH´s kvalitetsudvalg, Lokale LægemiddelKomite)

1.2. Mål for ortopædkirurgisk afdeling M

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 30-08-09
Opdateret: 30-08-09

Visionen for fremtiden i afdeling M er, at:

Afdeling M er det foretrukne behandlingssted og arbejdsplads indenfor de områder, der varetages i afdelingen
Mennesket mødes med højeste faglighed, service og respekt

Vedtaget af LSU d. 26. oktober 2005

Visionen i afdeling M bygger på følgende grundlæggende værdier:

Åbenhed
Respekt

som bør præge den adfærd, som ansatte på afdeling M udviser.

Det er derfor afdeling M’s overordnede mål

at sikre, at den enkelte patient oplever et sammenhængende patientforløb
at yde diagnostik, behandling, pleje og genoptræning efter de bedste standarder gennem stadig udvikling af evidensbaserede retningslinier.
at sikre, at den enkelte patient får optimal information om sin sygdom og behandlingsmuligheder
at sikre, at patientens værdier, kultur og integritet respekteres
at sikre engagerede og motiverede medarbejdere gennem uddannelse, højt informationsniveau, indflydelse, udviklingsmuligheder og sikring af det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
at sikre et godt samarbejde omkring løsning af arbejdsopgaver, såvel internt som eksternt, herunder at sikre at besluttede politikker overholdes
at sikre, at uddannelsessøgende indenfor alle faggrupper får en kvalificeret og relevant undervisning og vejledning
at sikre, at forskning og kvalitetssikring opfattes og praktiseres som en integreret del af afdelingens aktiviteter
at sikre, at forebyggelse opfattes og praktiseres som en integreret del af afdelingens aktiviteter
at sikre, at de økonomiske rammer overholdes ved at anvende såvel de økonomiske som de menneskelige ressourcer i afdelingen optimalt.

Afdelingsledelsen februar 1999, revideret september 2001, november 2006 og august 2009

1.3. Mål for sygeplejen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Sygeplejens hensigt er, at plejepersonalet engagerer sig i den enkelte patients situation og livsvilkår for derigennem at yde den sygepleje som patienten har brug for ved at hjælpe, støtte, vejlede, behandle og forebygge.

Målet med sygeplejen er:

at patienten styrkes og opnår en så høj grad af egenomsorg at patienten oplever en tilfredsstillende livskvalitet.
at den døende patient samt pårørende ydes støtte, trøst og lindring, så døden opleves som en værdig afslutning.
at der udvises respekt for patientens integritet ved samarbejde og dialog med patient og pårørende.
at der sikres et sammenhængende plejeforløb ved at identificere patientens totale plejebehov og ved kontinuerligt at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere plejen

For at give patienten den optimale sygepleje, tager sygeplejens udvikling udgangspunkt i

kvalitetsudvikling
evidensbaseret viden
patienttilfredshed

Ændringslog

31-08-2006 : Mål for sygeplejen er reformuleret. Indholdet er uændret.

1.4. Afd. M’s struktur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 04-03-10
Opdateret: 04-03-10

Ændringslog

Generelt
Afdeling M på Bispebjerg Hospital er en såvel akut som elektiv ortopædkirurgisk afdeling. Afdelingen betjener i akut henseende et område med knapt 250.000 borgere, mens den elektive ortopædkirurgi udføres i samarbejde med den elektive, ortopædkirurgiske enhed på Frederiksberg Hospital, som BBH danner parhospital med.

Afdelingsledelse
Ledende overlæge Benn Duus og ledende oversygeplejerske Lise Due Kay

Lægelig bemanding
1 ledende overlæge,
1 professor
9,6 overlæger,
6 afdelingslæger på afdeling M (speciallæger i ortopædisk kirurgi),
5 1.reservelæger (fase III),
4 læger i ortopædkirurgisk hoveduddannelsesstillinger,
2 læger i ortopædkirurgisk introduktionsstilling,
2 læger under supplerende uddannelse i almen medicin samt
9 kliniske basislæger
Der er normeret et antal afdelingslæger (speciallæger i almen medicin eller ortopædkirurgisk kirurgi) med tjeneste overvejende i skadestuen.

Sengeafsnit
Er beliggende i bygning 7 på 1. og 2. etage samt bygning 5 i stuen og på 1. sal og i bygning 8 på 1. sal
Afdelingen omfatter 10 afsnit (M1, M2, M3, M4, M5, M50, M51, Mamb, MOA og M 81 med ialt 117 senge.
Til afsnittene er knyttet sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører. Der kan rekvireres socialrådgiverbistand fra hospitalets socialrådgivere.
Hvert afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med enten en overlæge. Herudover er der tilknyttet en række læger til det enkelte afsnit. Navnene på de pågældende fremgår af det til en hver tid gældende funktionsskema.

Afdeling M’s organisation

Beskrivelse af de enkelte afsnits profiler

M1 - Afsnit for traume OE og hoftefraktur

Her indlægges alle patienter med såvel friske, som ældre traumer af overekstremiteten, endvidere vil der på afsnittet ligge et antal patienter med hoftefrakturer, idet det bemærkes at hoftefrakturpatienterne ofte også har overekstremitetsfrakturer som f.x. colles eller collum humeri frakturer.

M2 - Ortogeriatrisk afsnit

Patienter, der indlægges på dette afsnit skal have en egentlig geriatrisk profil med polyfarmaci, multisystemsygdomme og naturligvis en behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse. Ca. halvdelen af patienterne på afsnittet forventes at blive patienter med hoftenære frakturer. De øvrige patienter forventes at blive patienter med andre ortopædkirurgiske lidelser, men hvor den medicinske grundlidelse, herunder polyfarmaci, indtager en fremtrædende position. Hvis der ligger patienter i andre afsnit med den for dette afsnit relevante profil, dvs. at de medicinsk/geriatriske lidelser er mere fremtrædende i sygdomsbilledet end den ortopædkirurgiske lidelse, kan disse patienter også overflyttes til dette afsnit.
M3 - Afsnit for traume UE og amputationer

Her indlægges patienter med såvel friske, som ældre traumer af underekstremiteten, herunder følgetilstande som f.x. pseudartrosetilstande m.v., endvidere indlægges alle patienter med betydende amputationer, herunder naturligvis særlig underekstremitetsamputationer.

M4 - Infektions- og realloplastikafsnit

Patienter, der indlægges på dette afsnit, indlægges enten direkte fra hjemmet eller skadestuen, idet den primære lidelse er karakteriseret ved at være af infektiøs art, det drejer sig både om almindelige overfladiske infektioner som abscesser m.v., men også om sværere dybe ortopædkirurgiske infektioner. Herudover indlægges patienter, der skal have foretaget realloplastik af enhver art i dette afsnit.

M5 - Afsnit for traume UE til korttidsindlæggelse samt for ryg- og bækkenfrakturer

På dette afsnit indlægges patienter med friske traumer af underekstremiteten, hvor det kan forventes at det vil dreje sig om en korttidsindlæggelse (f.x. malleolfrakturer) endvidere indlægges alle patienter med ryg- og bækkenfrakturer her. Patienter med mistanke om rodtryk, diskusprolaps og andre ryglidelser overflyttes til reumatologisk afdeling, Frederiksberg Hospital.

M50 – Afsnit for planlagt kirurgi

På dette afsnit indlægges alle patienter, der skal gennemgå planlagt kirurgi under indlæggelse.
M51 - Afsnit for idrætskirurgi og sammedagskirurgi
Dette afsnit varetager et stort idrætskirurgisk ambulatorium og samarbejder med Institut for idrætsmedicin. Alle sammedagskirurgiske patienter, herunder alle idrætskirurgiske patienter indlægges i dette afsnit
Mamb - Afdeling M's ambulatorium
Afsnittet varetager enhver form for ambulant aktivitet, der ikke kan rubriceres som idrætskirurgi eller idrætsmedicin (varetages hhv. i afs. M51 og M81).
M81 - Institut for Idrætsmedicin
Institutet har en stor idrætsmedicinsk klinisk aktivitet samt en betydelig forskningsaktivitet
MOA - Afdeling M's Operationsgang
Operationsgang for afdeling M, delt i 2 afsnit MOA1 og MOA2. Operationsgangen råder over 3 Laminær Airflow stuer, samt 5almindelige operationsstuer, herunder 3 særlige stuer indrettet til alle former for artroskopisk/idræstkirurgisk operativ aktivitet

Ansvarsfordeling
Der etableret afsnitsledelser, som typisk består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Afsnitsledelserne har det overordnede ansvar for driften af det enkelte afsnit, se nedenfor. Afsnitsledelserne refererer til afdelingsledelsen.

De enkelte overlæger er ansvarlige for den lægelige behandling på de afsnit, de er tilknyttet (se funktionsskemaet). De er herudover ansvarlige for behandlingen indenfor deres særlige ansvarsområder. Overlægen har direkte instruktionsbeføjelser i forhold til det lægelige personale på afsnittet og er ansvarlig for en hensigtsmæssig drift i sengeafsnittet. Hvis der er udpeget en afdelingslæge som ansvarlig for et sengeafsnit, har denne de samme beføjelser som anført overfor.
Det er i øvrigt overlægernes/afdelingslægernes ansvar, at det lægelige arbejde på de enkelte afsnit udføres tilfredsstillende, herunder at instrukser m.v. overholdes. Afdelingslægerne refererer til den overlæge eller den afdelingslæge, der har ansvaret for det enkelte afsnit. Afdelingslægerne har i udførelsen af deres arbejde instruktionsbeføjelser overfor alle læger, der er tilknyttet afsnittet. Det er således også afdelingslægens ansvar, at der etableres et egentligt lægeteam indenfor det enkelte afsnit.

Teamopbygning / afsnitstilknytning

Alle læger er tilknyttet et sengeafsnit, der ledes af en afsnitsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. I overlægens fravær er det afdelingslægerne, der er ansvarlig for den lægelige behandling på afsnittet. Afsnitstilknytningen besluttes af den ledende overlæge i samråd med afdelingens lægestab, den revideres løbende og fremgår af funktionsskemaet, der udkommer hver dag og hvorpå alle arbejdsopgaver i afdelingen er anført.
Alle læger, har et selvstændigt ansvar for på eget initiativ at opsøge deres sengeafsnit og løbende følge med i hvilke forefaldende arbejdsopgaver, der måtte være behov for at løse. Afdelingslægen/afdelinglægerne vil almindeligvis være ansvarlig for, at der foretages en opfølgende stuegang på sengeafsnittet jf. Daglig arbejdsgang .

Afsnitsledelser
Alle afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.
Det er afsnitsledelsernes ansvar og opgave:

At vejledninger og instrukser for behandling og pleje implementeres i afsnittet
At sikre patienten en ansvarlig læge, sygeplejerske og sosu-ass.
At afsnittets samlede økonomiske, faglige, tekniske og menneskelige ressourcer anvendes så hensigtsmæssigt som muligt i relation til helheden i afsnittet.
At opstillede budgetter for aktiviteter, medarbejdere, varekøb og tjenesteydelser overholdes.
At afholde sygefraværssamtaler med medarbejdere ansat i afsnittet.
At optimere patientens indlæggelsesforløb med udgangspunkt i udvalgte patientforløbsbeskrivelser.
At patient, pårørende og samarbejdspartneres oplevelse af tilfredshed indgår i vurderingen af den givne faglighed og service.
At sikre, at regler for hygiejne samt sikkerhed overholdes.
At forebyggende ydelser integreres i patientforløbet.
At give mulighed for uddannelses- og praktikforløb i samarbejde med afdelingens uddannelsesansvarlige personer.
At dokumentere kvaliteten af behandling og pleje.
At afvigelser i aktiviteter, kvalitet og forbrug bliver rapporteret til afdelingsledelsen.
At sikre oprydning, kontrol og renholdelse af afsnittets inventar.
At sikre et godt samarbejde med portør, hospitalsmedhjælpere, samt farmakonom, laborant, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver
At afholde møde i afsnitsledelsen minimum x 1 hver 14. dag.

Operationsgang

Afd. M råder dagligt over et antal akutte og elektive lejer. Lejefordelingen aftales i et samarbejde mellem afd. Z og afd. M. I vagten råder afd. M over 1 akut leje indtil kl. 23.00. Om natten deles et akut leje mellem kirurgisk afdeling K og afdeling M, dog således at operationspersonalet på afdeling M er i rådighedsvagt og skal indklades, hvi der er behov for operativ behandling i løbet af natten. se iøvrigt 4.2.1. Operationsstuer på MOA, Udnyttelse af

Skadestue

Betjenes af afdelinglæger og reservelæger fra afd. M, samt reservelæger fra medicinsk afdeling I og L. Skadestuen er sammen med AMA en selvstændig enhed, der ledes af ledende overlæge Birgitte Asmin Schurizek og ledende oversygeplejerske Karin Marker.
Skadestuen behandler næsten 45.000 patienter årligt. Overlæge Annette Sylvest er daglig faglig leder af den ortopædkirurgiske aktivitet.

Ambulatorium

Her modtages patienter til forundersøgelse og kontrol samt patienter til efterbehandling, når disse primært er behandlet i afdelingen, på skadestuen eller andetsteds. Ambulatoriet modtager på årsbasis ca. 14.000 besøg. Der forligger instrukser for arbejdsgange i ambulatoriet, se: Ambulant kontrol , Subakut henvisning til ambulatoriet og Ambulante forundersøgelser .

Sekretariat

Til hvert sengeafsnit er knyttet en sekretær med arbejdsplads i selve afsnittet. Derudover findes sekretærer på skadestuen og i ambulatoriet, ligesom der findes et centralt sekretariat, beliggende på 1. sal i bygning 7 i tilknytning til det elektive afsnit og ambulatoriet.

Historik

Udarbejdet af Benn Duus den 01-11-01

Revideret: 01-04-04 / 21-01-06 / 20-06-06/ 30/08/09/04-

Ændringslog

14-08-2006 : Tina Hørdam Eriksen starter som Afdelingssygeplejerske på Mmo den 1. september 2006

22-06-2006 : Beskrivelse af afsnitsledelser er indført

18-05-2006 : Ajourføring af den lægelige bemanding.
30-08-2009: Grundlæggende ændring efter omstrukturering i afdelingen

1.5. Behandlings- og plejeansvarlige - udpegning og opgaver

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Anne Schantz Juutilainen
Godkendt: 12-11-07
Opdateret: 22-02-08

1. Formål
At øge kvalitet, kontinuitet og tryghed i indlæggelsesforløbet således at den enkelte patient opleverat én læge og én sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent er særligt ansvarlige for planlægning af hhv. behandlings- og plejeforløbet.

2. Definitioner
Behandlingsforløbet: Inkluderer undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning mv.
Behandlingsansvarlig læge: Speciallæge, eller læge på bagvagtsniveau.
Plejeansvarlig sygeplejerske: Sygeplejerske som har oparbejdet kompetence indenfor afdelingens speciale og patientgrupper. Sidst afholdte MUS eller nærmeste leders vurdering er styrende for opgavevaretagelsen.
Plejeansvarlig social- og sundhedsasistent: Social - og sundhedsassistent (sosu-ass) som har oparbejdet kompetence indenfor afdelingens speciale og patientgrupper. Sidst afholdte MUS er styrende for opgavevaretagelsen.
Studerende og elever: Studerende og elever kan ikke være selvstændig plejeansvarlig.
Personlig overdragelse: Forstås som mundtlig eller elektronisk kontakt
De fire praksissituationer: Den forebyggende, ikke problematiske, problematiske og akutte situation varetages af sygeplejersken. Sosu-ass. varetager den forebyggende og ikke problematiske situation.

3. Omfang og gyldighedsområde
Kravet om udpegning af behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske eller sosu-ass omfatter alle indlagte patienter, samt ambulante patienter med mere end 1 besøg.

4. Fremgangsmåde
Behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske eller sosu-ass kan være udførende ifht. patientens behandling og pleje, men kan også blot have koordinerende opgaver.

Behandlingsansvarlig i de første 24 timer

Lægefaglige opgaver hos akutte patienter, der er indlagt i et M-afsnit det foregående døgn, varetages af afdelingsvagten. (Konferencebeslutninger, udskriver patienter osv.)
Lægefaglige opgaver hos de stationære patienter på MMO varetages af læger tilknyttet MMO.

Behandlingsansvarlig læge

Afsnitsledelsen sikrer at alle patienter indlagt på hhv. M1, M2, M3 eller M4 får tildelt en behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske eller sosu-ass senest 24 timer efter indlæggelsen.
Indtil den behandlingsansvarlige læge er udpeget, er den vagthavende læge ansvarlig for patientens behandling.
Patient og evt. pårørende oplyses herom ved personlig information og udlevering af visitkort og pjece. Visitkortet er patientens/pårørendes ejendel.
Det tilstræbes at elektive patienter informeres om behandlingsansvarlig læge ved første ambulante besøg/forundersøgelse.
Det tilstræbes at den behandlingsansvarlige læge følger patienten ved efterfølgende ambulant forløb.
Det tilstræbes at patienter ved genindlæggelse tildeles samme behandlingsansvarlige læge og plejeansvarlige sygeplejerske.

Plejeansvarlige sygeplejerske/sosu-ass

Ved indlæggelsen tildeles patienten enten en plejeansvarlig sygeplejerske eller/og en sosu-ass.
Det styrende for hvem der er den øjeblikkelige plejeansvarlige person for patienten, afgøres sker udfra patientens tilstand, de 4 praksissituationer og medarbejderens kompetencer. Afdelingssygepelejerske eller klinisk specialist tager, udfra patientens tilstand, stilling til hvem der skal være den aktuelle plejeansvarlige person.

4.1. Behandlingsansvarlig læge - ansvar og opgaver
Den behandlingsansvarlige læge:

har det lægefaglige ansvar for patientens behandling, som det er beskrevet i Afd. M's struktur .
informerer og har de væsentlige lægefaglige samtaler med patienten og dennes pårørende.
forestår løbende justeringer af behandlingsplanen.
har regelmæssig kontakt til patienten udover ved ovenstående lægefaglige opgaver.
sikrer at der sker personlig overdragelse af ansvaret til anden læge ved overflytning af patienten til anden afdeling eller udskrivelse til egen læge.
samarbejder med den plejeansvarlige sygeplejerske og sosu-ass. om patientens forløb.

Så vidt det er muligt skal den behandlingsansvarlige læge tilse patienten og være den der ændrer eller tilretter patientens behandling til den ændrede situation. Sammen med den behandlingsansvarlige læge er der også tilknyttet en stedfortrædende læge til patienten, som forestår de lægefaglige opgaver ved den behandlingsansvarlige læges fravær.

Præsentation og synliggørelse af funktionen
Ordningen med behandlingsansvarlig læge er et kvalitetsparameter i Region Hovedstaden, hvor afdelingen bliver vurderet på hvorvidt patienterne har oplevet at de har haft en behandlingsansvarlig læge. Det er derfor af betydning at den behandlingsansvarlige læge er synlig for patienten og de pårørende.

Den behandlingsansvarlige læge:

Præsenterer sig for patienten og forklarer at man er den læge der er særligt ansvarlig for behandlingen
Udleverer visitkort til patienten (eller til pårørende, hvis der vurderes at et visitkort vil forvirre patienten).
Fortæller patienten at man som behandlingsansvarlig læge vil tilse patienten når det har betydning for den lægefaglige del af patientens ortopædkirugiske behandling, hvilket ikke nødvendigvis er dagligt. (fortæl evt. patienten hvornår du næste gang vil tilse).
Fortæller patienten at der er en anden læge der er ansvarlig ved dit fravær.
Hilser så vidt muligt dagligt på patienten, selvom der ikke er behov for tilsyn.

Tildeling af behandlingsansvarlig læge
M-ambylatorium:
Patientens behandlingsansvarlige læge er den læge som patienten har ved 1. besøg.
Hvis patienten skal opereres og operatøren ikke er den behandlingsansvarlige læge fra 1. besøg, så overtager operatøren opgaven på operationsdagen.

M1 elektivt afsnit:
Den behandlingsansvarlige læge er den læge som har opereret patienten, uanset hvilket afsnit lægen er knyttet til.
Når den behandlingsansvarlige læge ikke er tilstede er det lægerne tilnyttet afsnittet der tilser patienten ved behov.

Afsnit M2, M3 og M4:
Behandlingsansvarlig læge tildeles, når patienten ankommer til afsnittet. Tildelingen varetages af afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist.
Når den behandlingsansvarlige læge ikke er tilstede er det lægerne tilnyttet afsnittet der tilser patienten ved behov.

4.2. Plejeansvarlig sygeplejerske og sosu-ass. - ansvar og opgaver
Den plejeansvarlige sygeplejerske eller sosu-ass.:

Er ansvarlig for at sikre den sygeplejefaglige kontinuitet for en given patient og dennes pårørende.
Udarbejder plejeplan.
Sikrer at den planlagte pleje udføres, dokumenteres og justeres afhængig af patientens aktuelle tilstand.
Sikrer koordination og kontinuitet i plejeforløbet i samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere.
Sikrer information og kommunikation til patient og pårørende.
Påbegynder planlægning af udskrivelse ved indlæggelsen.
Tilser patienten i forløbet.
Sikrer at der sker personlig overdragelse af plejeansvar til anden afdeling samt ved udskrivelse til hjemmepleje m.m.
Samarbejder med den behandlingsansvarlige læge om patientens forløb.

Præsentation og synliggørelse af funktionen
Ordningen med plejeansvarlig sygeplejerske er et kvalitetsparameter i Region Hovedstaden, hvor afdelingen bliver vurderet på hvorvidt patienterne har oplevet at de har en plejeansvarlig sygeplejerske. Det er derfor af betydning at den plejeansvarlige sygeplejerske er synlig for patient og pårørende.

Den plejeansvarlige sygeplejerske eller sosu-ass.:

præsenterer sig for patienten og forklarer, at man er den der er særligt ansvarlig for kontinuiteten i plejen.
udleverer visitkort og informationsfolder til patienten (eller til pårørende, hvis der vurderes at et visitkort vil forvirre patienten).
fortæller patient og pårørende, at man som plejeansvarlig sygeplejerske eller sosu-ass. vil tage sig af planlægning af patientens forløb, samt tage sig af de væsentlige patient - sygeplejerske, patient - sosu-ass. kontakter under indlæggelsen.
fortæller patient og pårørende, at når man er fraværende, er der en anden sygeplejerske eller sosu-ass.som har ansvaret, og følger de planer der er lagt. Kun hvis patientens tilstand ændres akut, ændres der i planlægningen.
når patienten er ovre det akutte forløb, og vurderet som stabil, kan kontaktpersonen overtage den plejeansvarlige sygeplejerskes ansvar i det resterende indlæggelsesforløb.
hilser så vidt muligt dagligt på patienten, selvom hun/han ikke har plejeopgaver hos patienten.

5. Arbejdstilrettelæggelsens betydning for gennemførelse af ordningen
Arbejdet i afdelingerne tilrettelægges så der bliver skabt de bedst mulige betingelser for at ordningen med tildeling af behandlings- og plejeansvarlige personer kan implementeres og fungere i det daglige arbejde, herunder fx gennem udformning af langsigtede fremmødeplaner med længerevarende sammenhængende fremmødeperioder for læger, sygeplejersker og sosu-ass.
Den daglige arbejdstilrettelæggelse i afdelingen bør samtidig sikre de udpegede personer mulighed for at løse deres opgaver, herunder at opsøge de patienter han/hun har ansvar for.

6. Dokumentation
Registrering af udpegning af behandlings- og plejeansvarlige personer skal ske på patientjournalens forside 2, på patientovesigten i afsnittet og i sygeplejejournalen.

7. Kvalitetsovervågning
Regional overvågning vil ske via journalaudit. Disse resultater indrapporteres endvidere til Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvert kvartal.
Lokal overvågning sker via prævalens x 2 årligt

8. Referencer
Regeringsaftaler 2002, 2004 og 2005 om kontaktpersoner.
H:S Mål om angivelse af koordinator i journaler samt målet om at patienten oplever at 1-2 læger er ansvarlige for behandlingen.

9. JCI standarder
AD 2.1, RE 9.1, BE 2.

Ændringslog
Udarbejdet af Anne Juutilainen juli 2007
Endelig godkendt 01-11-07
Kravet om udpegning af behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske eller sosu-ass omfatter alle indlagte patienter, samt ambulante patienter med mere end 1 besøg.

1.6. Arbejdsgange, arbejdstiltettelæggelse og sygdom

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-09-09
Opdateret: 18-09-09

Ændringslog

Det lægelige arbejde på afdelingen planlægges dagligt af den ledende overlæge eller dennes stedfortræder, arbejdet i idrætskirurgisk enhed M51 planlægges af enhedens lægelige afsnitsleder eller en af denne udpeget overlæge. Planlægningen, herunder operationsplanlægningen offentliggøres på det såkaldte funktionsskema, der dagligt uddeles til alle enheder efter frokost (ca. kl. 13.30), se i øvrigt nedenfor.

Nedenfor er funktionskemaets hoved vist, det angiver alle fast planlagte opgaver i afdeling, deres placering på ugen og på dagen.

Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
Undervisning 08.00	Morgenkonf. 08.00	Morgenkonf. 08.00	Morgenkonf. 08.00	Morgenkonf. 08.00
Morgenkonf. 08.45	Rtg. M2-M5 08.15	Rtg. M3-M4-M50 08.15	Rtg. M2-M5 08.15	Rtg. M3-M4-M50 08.15
Stuegang 09.05	M3-konf 13.15	Mikr.konf. 10.00	Bandagist 08.30	Ergo-konf 09.30
	MR-konf 14.30	M50-konf 13.00
		M5-konf 13.00
		M2-konf 13.00
		M4-konf 13.30

Morgenkonference
Alle læger, bortset fra de læger, der er tilknyttet afsnit M51, møder på hverdage til morgenkonferencen, der afholdes kl. 08.00 på røntgenafdeling. På morgenkonferencen gennemgås alle akut indlagte patienter af den afgående afdelingsvagt, der foretages de nødvendige ændringer i det planlagte funktionskema og det planlagte operationsprogram. Denne konference er planlagt til at vare til ca. 08.15, hvorefter der afholdes afsnitsrøntgenkonference iht nedenstående skema

Rtg.konferencer

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
8.00		Akutte	Akutte	Akutte	Akutte
8.15		M2 - M5	M3 -M4 -M50	M2-M5	M3 -M4 -M50
8.45	Akutte	Skader	Skader	Skader	Skader
9.20	Skader

Ved Skaderøntgen konferencerne deltager kun 1 ortopædkirurgisk speciallæge, yngre læger under uddannelse, der feks. har været i skadestuen i det foregående døgn opfordres stærkt til at deltage. MR konferencen tirsdag kl. 14.30 varetages af en læge med idrætskirurgisk ekspertise.

Funktionskema
Der udgives til alle hverdage et funktionskema for den næstfølgende hverdag. Alle planlagte arbejdsopgaver fremgår af funktionskemaet, der almindeligvis planlægges af den ledende overlæge, i dennes fravær planlægges funktionsskemaet af en af de andre overlæger, udpeget på funktiuonsskemaet som ansvarshavende overlæge. Operationsplanlægningen tager udgangspunkt i de tilmeldinger, der fremgår af Orbit Akutte operationer samme dag tilmeldes, se 4.2.6 Akutte operationer - bestilling i Orbit. Funktionsskemaet uddeles senest kl. 13.30 i alle sengeafsnit, i ambulatoriet, i skadestuen, på MOA, i sekretariatet, i konferencerummet (mødelokalet 3.sal), i ”slyngelstuen” og til overlægerne.

Næste dags morgen planlægges det endelige funktionskema, idet det er bagvagtens ansvar, at foretage den endelige tilrettelæggelse af næste dags arbejde. Dette foretages med udgangspunkt i det funktionsskema der er lavet dagen før. Der må ikke ændres på de prioriteringer, der er er foretaget dagen før, med mindre der er særlige omstændigheder, der begrunder dette. Bagvagten skal senest kl. 06.30 meddele MOA hvilke af de patienter, som er meldt klar, der er prioriteret som nr. 1 på hvert af de akutte lejer, således at anæstesiafdelingen kan sikre, at der er foretaget prætilsyn inden. Anæstesiafdelingen skal, uafhængigt af tidspunktet, foretage prætilsyn, således at alle lejer kan starte fra morgenen. Bagvagten skal møde op på MOA hver morgen kl. 7.15 og der i samarbejde med anæstesiafdelingen og operationsgangen foretage den endelige planlægning, herunder omprioritere programmet i tilfælde af aflyste lejer.

Stuegang
Afdelingens læger er opdelt i grupper, svarende til de enkelte sengeafsnit (se 1.4 Afd. M's struktur - teamopbygning ). Om mandagen starter stuegangen kl. 09.05, alle øvrige hverdage starter stuegangen ca. 08.15 på de afsnit, der ikke har røntgenkonference den pågældende dag, mens de øvrige starter stuegang snarest efter afsnitsrøntgenkonferencen er afsluttet. Hvis lægen undtagelsesvist ikke kan på begynde stuegang lige efter, at røntgenkonferencen er slut, skal afsnittet informeres herom. Man går fortrinsvis stuegang i det afsnit man er tilknyttet, men den enkelte læges stuegang tilpasses dog det aktuelle behov, som fremgår af dagens funktionsskema.
Aftenstuegang, se 2.2 Vagtinstruks .

Operation
Der foretages identifikation af den første operationspatient senest kl. 8.10, dog først kl. 9.00 om mandagen. Kirurgen eller evt. assistenten - afhængigt af, hvilke arbejdsopgaver der varetages på dette tidspunkt - henvender sig uopfordret på MOA1eller MOA2 senest kl. 8.10. Oftest vil man kunne nå at gå stuegang i sin gruppe inden selve operationen starter. Det tilstræbes, at hver læge er på operationsgangen på faste ugedage.

Stuelægefunktion
Stuelægefunktionen varetages af den vagthavende forvagt, der også har ansvaret for at skrive journaler på akut indlagte patienter. Stuelægearbejde består af en række opgaver, som f. ex. vurdering af akutte opståede tilstande på indlagte patienter, indgift af første dosis af nyordineret intravenøs medicin, i visse tilfælde blodprøvetagning etc.

Der findes på hvert afsnit en tavle, hvorpå det er sygeplejerskens ansvar, at notere de opgaver, der ønskes udført af stuelægen. Stuelægen skal således kun kontaktes på personsøgeren, når opgaven er uopsættelig, og ikke kan afvente de nedenfor anførte stuelægerunder. Stuelægen har 2 faste runder, nemlig startende kl 10.15 og 13.45.

Opfølgende stuegang
Der foretages hver eftermiddag en opfølgende stuegang på alle sengeafsnit, denne foretages almindeligvis af en afdelingslæge, der er tilknyttet sengeafsnittet, opgaven fremgår af funktionskemaet. Ved den opfølgende stuegang forelægges problemer, der er opstået siden stuegangen eller evt. indløbne prøvesvar konfereres etc. Arbejdet skal være afviklet således, at alle væsentlige problemer er løst inden vagten påbegyndes kl. ca. 15.

Konferencer i øvrigt:
De enkelte afsnits konferencer er angivet ovenfor. Konferencerne er tværfaglige, alle læger fra afsnittet, der er disponible deltager i konferencen. På konferencen vurderes status og videre plan for alle patienter, der ikke følger et planlagt patientforløb.

Mikrobiologikonferencen om onsdagen varetages af læger, tilknyttet M4. På konferencen, hvor klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital deltager, vurderes alle patienter med betydende ortopædkirurgiske infektioner .

Ergoterapi- og bandagistkonferencerne foregår i hhv. ergoterapien og ambulatoriet, idet patientproblemer her vurderes og behandles af en ergoterapeut, en fysioterapeut, en bandagist og en ortopædkirurg, se 5.10 Bandagist og hjælpemidler .

Knoglebank
Som specialopgave varetager en overlæge Jesper Hvolris knoglebanken. Der forefindes ikke en knoglebank på BBH, men nødvendig bankknogle rekvireres fra RH jf. instruks herom. Se 4.3.14 Knoglebank .

Sygdom
Lægers sygdom og barns 1. sygedag meldes til bagvagten på personsøger 4437 senest kl. 7.10, således at denne kan tage hensyn til dette ved den endelige skemaplanlægning.

Overordnet gælder, at den vagthavende, som har den aktuelle vagt, ikke kan forlade afdelingen inden der er fundet en afløser for den sygemeldte læge. Som udgangspunkt skal fordelingen af sygemeldinger klares i de enkelte vagtlag ved rundringning til kollegaer iht. telefonlisten.

Hverdage i dagarbejdstid

Sygemeldingerne SKAL påføres funktionsskemaet. Herudover skal sygemeldingerne meddeles ved morgenkonferencen og den på morgenkonferencen ansvarlige overlæge skal tage de nødvendige konsekvenser heraf. Endelig skal sygemeldinger meddeles til sekretær Bettina Gerner.

Søn- og helligdage og ferier samt vagtperioder

Når bagvagten modtager sygemeldinger i disse perioder skal der tages de nødvendige konsekvenser i de enkelte vagtlag. Sekretær Bettina Gerner skal have besked om eventuelle sygemeldinger førstkommende hverdag, meget gerne på bg04@bbh.regionh.dk.

Når bagvagten modtager sygemeldinger, der omfatter læger, som gør tjeneste i skadestuen, skal skadestuen have meddelelse om sygemeldingen, ligesom skadestuen skal informeres om, at det er den ansvarshavende læge, som skal kontakte andre læger med henblik på at afløse den sygemeldte. For skadestuen gælder særligt, at der findes en liste omfattende vikaransatte afløsere i skadestuen. Denne liste forefindes i skadestuen, og den ansvarshavende læge i skadestuen kan også anvende denne liste i forbindelse med at finde afløsere for sygemeldinger.

Raskmelding
Lægers raskmelding skal foretages ved telefonisk kontakt til sekretær Bettina Gerner 3531 2367 senest kl. 12.00 dagen før raskmeldingen er gældende.

Kursus-/kongres deltagelse
Fravær på grund af kurser og kongresser skal søges indpasset i afdelingens aktiviteter, men inden for afdelingens driftsøkonomi. Bortset fra læger i kursusstillinger, skal fraværet derfor søges afviklet udgiftsneutralt. Fravær kan derfor almindeligvis kun accepteres, hvis det er anmeldt mindst 6 uger før det finder sted, dette gæder også kurser, der er en del af speciallægeuddannnelsen (A-kurser). Tilsvarende gælder, at kursusdeltagelse m.v. ikke kan forventes betalt, hvis det ikke er bevilget senest 6 uger for kursets afholdelse. Ansøgning om frihed med løn og evt. betaling af hele eller dele afr kurset afleveres til den ledende overlæge, idet der udfyldes en kursusansøgning. Yngre læger har, bortset fra læger ansat i uddannelsesstillinger, eller læger der endnu ikke har gennemført alle de obligatoriske kurser som led i uddannelsesstillingen, ikke krav på frihed til kurser/kongresser med løn. Afdelingslæger har ret til 10 dages uddannelsesaktivitet fordelt over året, dog under hensyntagen til afdelingens drift.

Arbejdstilrettelæggelse
Der er planlagt et rulleskema for alle vagtlag, dette danner udgangspunkt for tjenesteplanen, der tilstræbes udarbejdet senest 4 uger før ikrafttræden. Visse vagtlag planlægger efter aftale med den ledende overlæge selv deres tjenesteplan med udgangspunkt i rulleplanen for det pågældende vagtlag. Denne planlægning skal være udgiftsneutral, hvorved forstås, at der ikke må forekomme en skævdeling af tjenester i forhold til rulleplanen, som evt. kan udløse udbetaling af overarbejde uden at dette er særligt aftalt.
Der er planlagt friuger i flere vagtlags rulleskemaer. Disse anvendes til afspadsering etc., det tilstræbes at disse friuger respekteres ved udarbejdelse af tjenesteplanen. Den enkelte læge kan imidlertid ikke med sikkerhed regne med at dette sker, idet muligheden herfor vil være afhængig af en række andre faktorer. Det kan således forekomme, at friuger eller dele heraf inddrages.
Det tilstræbes at tjenesteplanen/vagtskemaet udkommer 4 uger før ikrafttræden. Ønsker til til tjenesteplanen/vagtskemaet skal indgives til Bettina Gerner senest 7 uger før tjenesteplanen/vagtskemaet træder i kraft (d. 1. i en måned). Ønsker om ændringer i tjenesteplanen/vagtskemaet, der er indgivet herefter vil ikke kunne imødekommes. Det vil således være den enkelte læges ansvar evt. at bytte tjenester, herunder friuger efter fremkomsten af tjenesteplanen/vagtskemaet, hvis den ansatte ønsker tjenester placeret anderledes, end i tjenesteplanen/vagtskemaet. Tjenester kan kun byttes, således at det er udgiftsneutralt for afdelingen.

Enhver afvigelse fra tjenesteplanen skal indberettes til sekr. Bettina Gerner tlf. 2367, der er ansvarlig for indberetning til lønsystemet.

Indberetning til lønsystem
Sekretær Bettina Gerner indberetter alle ændringer samt planlagte tjenester til lønsystemet. Der udskrives hver tirsdag en kopi af den foregående uges indberetninger, denne er tilgængelig på Bettina Gernes kontor og er også fremlagt i en mappe i ” slyngelstuen”, mappen er mærket ”arbejdstidsregistreringer”. Det er den enkelte læges ansvar heri at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem indberetningerne og lægens egne notater om sin afholdte tjeneste.

Ambulatorium
Afdelingens ambulatorium starter kl. 10.00 om mandagen og kl. 9.00 de ø vrige dage, idrætskirurgisk ambulatorium starter 08.30. Der bemandes 2-3 ambulatoriestuer i M ambulatorium og 2-3 stuer i idrætskirurgisk enhed. Derudover vil lægerne i visse tilfælde medvirke til gipsanlæggelser på ambulatoriets gipsestue. De læger, der skal passe ambulatoriet, skal orientere ambulatoriet, hvis de af andre årsager ikke kan give møde i ambulatoriet, når det starter.
I ambulatoriet forundersøges nyhenviste patienter, ligesom der, hvis man finder indikation for senere indlæggelse, optages en normal journal, som omfatter andre lægelige forhold end de rent ortopædkirurgiske. Derudover foretages kontrolundersøgelser af patienter fra afdeling M og skadestuen samt af patienter, behandlet andetsteds. Tilsyn på patienter, indlagt i andre afdelinger, foretages ligeledes fortrinsvis i ambulatoriet, medmindre det drejer sig om akutte tilsyn, der ikke kan afvente en ambulatorietid. Disse tilsyn foretages på den rekvirerende sengeafdeling.

Historik
Udarbejdet af: Benn Duus / Ove Rasmussen den 27-09-98
Revideret: 01-11-01 / 01-04-06 / 01-06-06/05-07-07/18-09-09

Ændringslog
18-09-2009: Grundlæggende ændringer efter omstrukturering i afdelingen, Benn Duus

05-07-2007: Ny sammensætning af ambulatorierum, med ikraftræden 1. september 2007

19-05-2006 : Navne på læger rettet
16-03-2005 : Opgaver i ambulatoriet er tilrettet

1.7. Mødestruktur i afd. M

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-09-09
Opdateret: 18-09-09

Ændringslog

Generelt
Der er i afdelingen etableret en række mødefora, hvor forskellige problemer, som dels vedkommer afdelingens personale på tværs af personalegrupperne og dels de enkelte personalegrupper, diskuteres og afgøres. Herudover har afdelingen en udbygget samling af instrukser, ligesom der indenfor sygeplejen er en udbygget samling af kliniske retningslinier. Såvel instrukser som kliniske retningslinier er tilgængelige på Instrulsen.dk. Den løbende opdatering af samlingerne af instrukser og retningslinier foregår på Instruksen.dk, og dokumenterne der vil til enhver tid være de gældende dokumenter.

Morgenkonference
Afdelingens lægelige personale og de ledende sygeplejersker mødes hver morgen, hvor de akut indlagte patienter gennemgås, ligesom der afholdes røntgenkonference for hvert afsnit, jf. 1.6 Arbejdsgang m.v..

Morgenmøder - undervisning for læger
Hver mandag morgen, fra kl. 8 - 8.45 (gælder i perioden 1/9 - 1/6), afholdes en undervisningsseance for afdelingens lægelige personale. Første mandag i hver måned er reserveret til undervisning af og for yngre læger.

Tværfaglig afsnitskonference
Der afholdes én gang ugentligt en tværfaglig konference på sengeafsnittene. I konferencen deltager læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og evt. socialrådgivere. Konferencen ledes almindeligvis af enten en over- eller afdelingslæge eller en afdelingssygeplejerske. På konferencen gennemgås de mere komplicerede patientforløb mhp. at fastlægge den aktuelle status samt planer for videre behandling, pleje og genoptræning samt udskrivelse.

Afdelingsledelsesmøder
Afdelingsledelsen afholder hver mandag formiddag afdelingsledelsesmøde, hvori den ledende lægesekretær også deltager. På mødet behandles alle spørgsmål vedrørende afdelingens drift, behandling, pleje, genoptræning, økonomi etc. Der udarbejdes straks et referat, der udsendes til afdelingens ledelsesgrupppe (afdelingsledelse, overlæger, oversygeplejersker, afdelingslæger & afdelingssygeplejersker).

Afsnitsledelsesmøder
Der er i hvert afsnit etableret afsnitsledelser. Disse holder møde med afdelingsledelsen den første mandag i hver måned i perioden 1/9 - 1/6.

Overlægemøder
Der afholdes hver onsdag morgen kl. 07.30 – 07.55 et kort møde mellem afdelingens overlæger, hvor aktuelle mindre problemer behandles. Herudover holdes ca. hver 2. måned et længerevarende aftenmøde, hvor mere principielle spørgsmål behandles.

Møde med afdelingssygeplejersker
Den ledende oversygeplejersker afholder hver torsdag eftermiddag møde med afdelingssygeplejerskerne og de kliniske oversygeplejersker. Her afklares en række ledelsesmæssige opgaver indenfor de enkelte afsnit samt visse sygeplejefaglige problemstillinger.

Møde med kliniske sygeplejespecialister
Der er i hvert afsnit ansat mindst én klinisk sygeplejespecialist. Den ledende oversygeplejerske afholder almindeligvis møde med disse den sidste tirsdag i hver måned. Her diskuteres en række egentlige sygeplejefaglige problemstillinger af ledelsesmæssig og klinisk karakter.

Møde med afdelingsportør
Den ledende oversygeplejerske afholder møde med afdelingsportørerne én gang månedligt.

Afsnitspersonalemøder
Der afholdes i de enkelte sengeafsnit personalemøder med afsnittes personale. Disse møder afholdes ofte udenfor arbejdstiden.

MED uvalg
Der afholdes 4 møder årligt samt efter behov ad hoc møder i MED udvalget
MED udvalgets medlemmer kan findes på afdelingens intranet

Kvalitetsrådsmøder
Der afholdes hver måned møde i afdelingens lokale kvalitetsråd. Rådets medlemmer kan findes 1.1 Beskrivelse af ortopædkirurgisk afdeling M

Temadage
Der afholdes én hel temadag i hhv. forårs- og efterårssemestret for afdelingens ledende personale. Ved disse møder deltager afdelingsledelsen, overlæger og afdelingslæger, oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, kliniske specialister samt den ledende sekretær. Ved disse temadage behandles udviklingsområder i afdelingen, tværgående ledelsesmæssige problemstillinger, strategier m.v.
Der afholdes en temadag i hvert semester for afdelingens øvrige lægelige personale. Herudover afholdes i hvert semester en undervisningstemadag for afdelingens yngste læger, her undervises i særlige ortopædkirurgiske problemstillinger.

Afsnitstemadage
Der afholdes én temadag forår og efterår for hvert sengeafsnit. Her behandles udviklingstendenser, projekter m.v. Temadagene er tværfaglige.

Undervisning
Der er for alle personalegrupper fastlagt en række undervisningsforløb. Specifik oversigt herover kan rekvireres hos den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingssygeplejerskerne.

Ændringslog
Udarbejdet af Afdelingsledelsen den 01-11-01
26-06-2006 : Møder vedr. afdelingsportører, LSU og Kvalitetsrådet er tilføjet

18-09-2009: Ændringer vedr. en række møder, Benn Duus

1.8. Bibliotek/lærebøger

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-09-09
Opdateret: 18-09-09

Tidsskrifter
Afdeling M abonnerer på en række videnskabelige tidsskrifter indenfor specialet, herunder kan særlig nævnes Acta Ortopaedica Scandinavica, Journal of Bone and Joint Surgery, Clinical Orthopaedics og Injury. De er tilgængelige i konferencerummet på 3. sal.

Lærebøger
Afdeling M er i besiddelse af en række lærebøger. Bøgerne findes i afd. M’s konferencerum på 3. sal. Nøgle nr. 92 passer hertil. Bøgerne må ikke fjernes fra konferencerummet. De dækker bredt det ortopædkirurgiske speciale, og det anbefales i vid udstrækning at anvende disse i forbindelse med forberedelse til at gennemføre diverse behandlinger.
Der forefindes ligeledes en række CD’ere dels i form af elektroniske udgaver af lærebøger, dels i form af operationsinstruktioner
Forslag til indkøb af lærebøger stiles til den ledende overlæge.

IT
I konferencerummet findes en netforbundet computer, så man har mulighed for søgning på internettet - MEDLINE m.m.

Videobånd
Afdeling M er i besiddelse af en række videobånd, der gennemgår et stort antal indgreb. Videobåndene forefindes i konferencerummet, hvor der også er en video til forevisning, og det anbefales, at man udnytter denne mulighed.

Historik

Udarbejdet af Benn Duus den 26/7-98

Revideret: 01-11-01 / 21-01-06 / 01-0-06/18-09-09

1.9. Akkreditering

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-09-09
Opdateret: 18-09-09

Generelt
Alle hospitaler i Region Hovedstaden skal akkrediteres af Joint Commission International Accreditation (JCIA), i daglig tale kaldet Joint Commission. Afdelingen og Bispebjerg Hospital er akkrediteret 3 gange siden 2002, sidst i 2008. Joint Commision er en amerikansk organisation, som har opstillet en række standarder for, hvilken kvalitet der bør leveres fra et hospital, uanset hvilket land hospitalet er beliggende i. Standarderne findes i ”Standarder for hospitaler”, der er oversat til dansk og udgivet af H:S. Standarderne findes i afdelingen, der er i alt tale om ca. 370 standarder. Det er endvidere planlagt, at alle hospitaler i Regionen skal akkrediteres efter den Danske Kvalitetsmodel i løbet af de kommende år.æl

Det er ledelsens og personalets opgave at overholde disse standarder. Som et middel til at overholde standarder er der på Bispebjerg Hospital og i Hovedstadsregionen generelt udarbejdet en række retningslinier, herunder også afdelingens instrukser og vejledninger på Instruksen.dk der gældende for behandling og pleje m.v. i afdeling M. Herudover er der udarbejdet planer, politikker og tværgående retningslinier, som omfatter dels Bispebjerg Hospital og dels H:S som helhed. Disse kan findes på Bispebjerg Hospitals Intranet under adressen bbhinet , i det såkaldte VIP rum (Vejledninger Instrukser og Politikker). Det skal bemærkes at Intranettet kun kan tilgås fra pc'er inden for hospitalet. Det er personalets opgave at sikre, at samtlige disse retningslinier m.v. overholdes.

Ved selve akkrediteringen modtager Regionen besøg af konsulenter fra Joint Commission i USA. Disse besøger de enkelte institutioner i Regionen i ca. 1 uge og gennemgår stort set alle afdelinger i hospitalet, herunder også Ortopædkirurgisk afdeling M og Skadestuen. Ved besøget er det afdelingsledelsens opgave at præsentere afdelingen ved hjælp af en række nøgleparametre. Herudover vil konsulenterne gennemgå afdelingen og også udspørge personalet om disse har kendskab til instruksbøger m.v. Besøget er kortvarigt, men det er generelt opfattelsen, at konsulenterne ved det relativt kortvarige besøg alligevel får et godt indtryk af afdelingens standard. Akkrediteringsbesøg planlægges indtil videre hvert 3. år.

Der er i afdeling M etableret en række kvalitetssikringsprojekter, således indrapporterer afdelingen fast til de landsdækkende hofte- og knæalloplastik- skulder og bkorsbåndsdatabaser. Der foretages en løbende registrering af postoperative infektioner i forbindelse med operationernes udførelse i det på afdeling M udviklede system DOMUS, og herudover foretages ca. x 3 årligt, ved gennemgang af sengeafsnittene, en prævalensundersøgelse, hvor der registreres en række parametre og deres hyppighed. Afdelingen holder intern audit og deltager herudover i en række kvalitetssikringsprojekter.

Der er i afdelingen nedsat et kvalitetsråd der ledes af den ledende oversygeplejerske. Rådets medlemmet kan ses på afdelingens intranet under Råd og udvalg

Litteratur
”Standarder for hospitaler”, dansk oversættelse ved H:S, september 2000
18-09-2009: Revision efter regionsdannelse og den Danske Kvalitetsmodel, Benn Duus

1.10. Afskedssamtale

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 15-07-10

Formål
I forbindelse med en medarbejders fratræden fra sin stilling, afholdes der en afskedssamtale med medarbejderen.
Afskedssamtalen har til formål at afdække årsager til, at medarbejderen ønsker at fratræde sin stilling, m.h.p. at ændre evt. uhensigtsmæssige arbejdsforhold

Afskedsinterviewets indhold
Indholdet i afskedssamtalen er:

Årsag til at medarbejderen ønsker at fratræde sin stilling
Medarbejderens oplevelse af arbejdets krav i forhold til kompetencer
Medarbejderens oplevelse af mulighederne for faglig – og personlig udvikling i ansættelsen

Praktiske gennemførelse
Når medarbejderen opsiger sin stilling, udleveres skemaet ” Afskedssamtale”, som medarbejderen udfylder.
Det aftales med afdelingssygeplejersken, hvornår samtalen skal afholdes.
Ved denne samtale deltager afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist.
Medarbejderen oplyses om, at skemaet bliver arkiveret i afdelingen, og indgår i en eventuel opgørelse over, hvorfor plejepersonalet ønsker at fratræde sin stilling, m.h.p. at ændre evt. uhensigtsmæssige arbejdsforhold.

1.11. Sygefraværspolitik for Afdeling M

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 23-09-09
Opdateret: 25-11-09

Formål:

At leder og medarbejder samarbejder om at begrænse sygefravær på en sådan måde at der tages hensyn til både den enkelte medarbejders trivsel og afdeling M.
At have et samarbejdsredskab der både giver medarbejdere og ledere mulighed for at forebygge og håndtere sygefravær.
At gennemføre sygefraværssamtaler mellem leder og medarbejder såfremt man har 10 sygedage eller 4 sygefraværsperioder i det sidste år.
At der skabes åbenhed omkring fravær.

Mål:

At medarbejderen oplever, at der er interesse samt en konstruktiv holdning fra afdeling M´s side til at forebygge fremtidig sygefravær.
En fraværssamtale udmønter sig i en gensidig forpligtende aftale.
Nedbringelse af sygefravær, således at der skabes trivsel for medarbejderen.

Baggrund:
Der er påvist en sammenhæng mellem medarbejderes trivsel og sygefravær således, at medarbejdere som trives med deres arbejde, har mindre sygefravær end medarbejdere der ikke trives med arbejdet.

Generelle hensyn:
Ved kritisk, alvorlige og længerevarende sygefravær, aftales løbende kontakt mellem medarbejdere og leder. Ved genoptagelse af arbejdet bør udfærdiges en gensidig aftale mellem leder og medarbejdere omhandlende omfanget af arbejdsbyrde.

Sygemeldinger:
Besked om fravær gives tidligst muligt og for dagvagtens vedkommende senest ved arbejdstids begyndelse til arbejdsleder eller dennes stedfortræder kl. 07.30. Om muligt angivelse af tidsramme samt besked om evt. aftaler af betydning, som f. eks vagter, kurser, ferie, møder m.v.

Raskmeldinger:
Ved raskmelding kontaktes, så vidt muligt, arbejdslederen dagen før, inden kl. 12.00.

Samtalens indhold:
En forebyggende samtale vedr. sygdom mellem nærmeste leder og medarbejder kan evt. tage udgangspunkt i følgende punkter:

Har du en sygdom, hvor det forventes at du har et højt sygefravær
Hvordan fungerer kombinationen: hjem / arbejdsplads?
Hvordan er samarbejdet med dine kollegaer?
Er der faglige udfordringer i dine arbejdsopgaver?
Har du tilstrækkelig indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde?
Kan du leve op til de krav der stilles til dig fra patienter, pårørende, kollegaer og ledere?
Får du anerkendelse nok for din arbejdsindsats?
Hvordan synes du, at du er informeret om forhold der har betydning for dit arbejde?

Hvis aftalerne i denne samtale ikke overholdes, kan det komme på tale at afholde en forebyggende samtale og evt. påtale jf. Bispebjerg Hospitals personalepolitik, side 28-30, forefindes også på Intranettet under personalepolitik
Arbejdslederen fremlægger sygefraværsstatistikker på personalemøder og på MED-udvalget kvartalsvis.
Sygefraværspolitikken tages op i MED-udvalget hvert andet år mhp. fornyelse, opdatering og afdækning af problemer.

Folder : Klik her (ved udskrivning: anvend RegionH papir (varenr. 022987) og print side 4,1,2,3 med 2 sider pr. side)

Historik:

Gennemgået jan 07
Godkendt af MED udvalget

1.13. Telefonkultur

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Svar af telefon
Man præsenterer sig altid med fornavn, efternavn, stilling og afsnit.
Telefonen sættes ikke i venteposition før man hører, hvad beskeden drejer sig om.
Hvis henvendelsen ikke kan besvares viderestilles til anden person
Ved omstilling til andet afsnit/person for pårørende, gives afsnits lokalnummer
Ved henvendelse fra politiet om patient oplysninger, anmodes om telefonnummer og der ringes tilbage med oplysninger inden for rammerne af patients samtykke.

Mobiltelefon
Man må ikke have tændt mobiltelefon, når man:
Er i kontakt med patient, pårørende og andre samarbejdspartnere.

Det virker forstyrende på andre og ens koncentration bliver påvirket.
Undtagelsesvis kan der dispenseres, ved forventede opkald af uopsættelig karakter

Telefonanvendelse
Anvendelse af hospitalets lokaltelefoner til private samtaler sidestilles med anvendelse af e-mails. Dette betyder, at hospitalets lokaltelefoner, i begrænset omfang, kan anvendes til nødvendige og kortvarige samtaler, for at skabe sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Pjece

Ændringslog

01-04-07: Udvidelse af afsnit om mobiltelefon

1.14. Lokal alkoholpolitik for personalet

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Formål

Sikre patienter og pårørende tryghed
Sikre personalets tryghed og trivsel
Sikre et bedre arbejdsmiljø
Øge effektivitet og kvalitet

Ud fra ovenstående er lokalsamarbejdsudvalget enige om, at holdningen på afdelingen M er, at der ikke drikkes alkohol i arbejdstiden. Undtaget er receptioner, jubilæer etc. efter aftale med afdelingsledelsen. Sådanne arrangementer afholdes i områder, hvor der ikke er patienter. Alkoholgaver fra patienterne gemmes til personalefester.

Handlingsplan

Er en kollega alkoholpåvirket på arbejdet, kontaktes ansvarshavende arbejdsleder for pågældende personalegruppe, og vedkommende sendes øjeblikkeligt hjem med besked om at møde hos ledende overlæge / oversygeplejerske næstfølgende dag kl. 9.00.
Ansvarshavende arbejdsleder for pågældende personalegruppe koordinerer / sørger for, at arbejdet videreføres.
Forløbet nedskrives med kopi til pågældende.

Ved mistanke / observation af ændret adfærd hos kollega kan følgende vælges:

Tale med den pågældende
Kontakte netværksperson med henblik på behandlings- og støttemuligheder

1.15. Rygepolitik

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Røgfrit hospital
Bispebjerg hospital er røgfrit område.
Det betyder, at:

personalet ikke ryger på hospitalets område
patienter sikres behandling i et røgfrit miljø
patienters mulighed for at ryge begrænses til enkelte rygerum
pårørende ikke har mulighed for at ryge, bortset fra ganske særlige situationer, som defineres af afdelingsledelsen i samarbejde med tobakspolitisk udvalg

Hensigten med det røgfri miljø er:

at sikre ikke-rygere mod røg
at støtte de patienter, der ønsker at holde op med at ryge
at understøtte behandlingen

Tilbud til rygere:
Der tilbydes forskellige former for hjælp til at klare en røgfri arbejdsdag.
Hjælpen gives i Ambulatorium for Rygeophør
Ved ønske om rygeophør:
Der gives følgende tilbud på hospitalet:

Individuelle samtaler som støtte til rygeophør
Rygestopgruppe som ledes af rygestopinstruktør. Gruppen mødes 5 gange over en periode på ca. 2 måneder.
Nikotinprodukter udleveres portionsvis svarende til 6 ugers forbrug f.eks. tyggegummi, plaster og inhalator.
Zyban – ”rygestoppillen” udleveres portionsvis svarende til fuld behandling på 7 uger. Zyban er receptpligtig medicin, hvorfor man før start skal vurderes af en læge, som er tilknyttet Ambulatorium for Rygeophør

Ved ønske om ikke rygeophør:
Der tilbydes samtale og hjælp til at klare en røgfri arbejdsdag i Ambulatorium for Rygeophør, Indgang 60. Tlf. 35 31 61 47 eller 35 31 30 62.

Reference:
Pjecen: Information til alle medarbejdere – Bispebjerg Røgfrit Hospital år 2000

1.16. Vagtværelse ”418” – i spl.kollegiet

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Janne kærsgaard
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Lån af vagtværelse vil fremover blive koordineret af e-korpset.
I dagtiden på hverdage, kontaktes Lisa Sørensen på telefon 2260 eller personsøger 4228.
Udenfor denne tid kontaktes akut modtageafsnit E5 telefon 2321

Nøglen hentes og afleveres på akut modtageafsnit E5 i bygning 13, indgang 13a, 1. Sal

Med venlig hilsen

Lisa sørensen

koordinator for e- korpset

indgang 47

Niels Aagaard Nielsen
Ledende oversygeplejerske
Psykiatrisk afdeling E
2260/4228

Psykiatrisk afd. E
Afdelingsledelsen
3531:3530
ab10@bbh.hosp.dk

Ændringslog

17-09-07: Fortsat gældende.

1.17. Farlige stoffer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Anne Schantz Juutilainen
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-09-07

Stof	Indånding	Indtagelse	Hud	Øjne
Acetone	1. Flyt til skadekomne til frisk luft. 2. Søg skadestue	1 .Skyl munden grundigt rigelige mængder mælk/vand 2. Søg skadestue	1. Skyl huden med meget vand 2 .Søg skadestue ved symptomer	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 15 min. 2. Søg skadestue
Decontin H (Bækkenkoger)	Ingen ved korrekt brug	1 .Skyl munden grundigt drik rigelige mængder mælk/vand 2. Søg skadestue	1. Skyl huden med meget vand 2.Søg skadestue	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 15 min. 2. Søg skadestue
Eddikesyre 32%	1 . Flyt til skadekomne til frisk luft. 2. Søg skadestue	1 .Skyl munden grundigt drik rigelige mængder vand 2 .Søg skadestue ved vedvarende ubehag	1 . Fjern forurenet tøj og skyl huden med meget vand 2.Søg skadestue	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 5 min. 2. Søg skadestue
Hospitalssprit 70%	1 . Flyt til skade-komne til frisk luft. 2 . Søg skadestue ved vedvarende ubehag	1 .Skyl munden grundigt drik rigelige mængder vand 2 .Søg skadestue ved vedvarende ubehag eller indtagelse over ½ dl.	1 . Fjern forurenet tøj og skyl huden med meget vand	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 15 min. 2. Søg skadestue
Klorhexidin Håndsrit 0,5%	1. Flyt til skade-komne til frisk luft.	1 .Skyl munden grundigt drik rigelige mængder vand 2 .Søg skadestue ved indtagelse over ½ dl.	1 . Fjern forurenet tøj og skyl huden med meget vand	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 15 min. 2 . Ved vedvarende irritation: Søg skadestue
Sumazon In (Opvaske maskiner)	Ingen risiko	1 .Skyl munden grundigt drik rigelige mængder vand 2 .Søg skadestue ved vedvarende ubehag	1. skyl grundigt med vand	1 .Fjern evt. kontaktlinser og skyl straks med meget vand i mindst 15 min. 2 . Ved vedvarende irritation: Søg skadestue

Til udprintning

2. Læger

Til indholdsfortegnelse

2.1. Introduktionsprogram, nyansatte læger

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Allan Lundberg-Jensen
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 04-09-07

Ændringslog

1. DAG:
9.00 - 15.00: Fælles introduktionsprogram for samtlige nyansatte ved BBH.

2. DAG:
09.00 – 11.30: Fælles introduktion for nyansattelæger i uddannelsesstilling eller med undervisningsforpligtelse ved BBH.
12.15 – 12.45: Kostforplejning på BBH.
13.00 – 15.00: Obligatorisk hjertestopundervisning.
15.10 – 15.40: Hygiejniske principper i forbindelse med anlæggelse af i.v. kateter m.m.

3. DAG:
8.00 – 12.00:Fælles introduktion i Solgården, alt nyansat personale ved afdeling M , omfattende akkreditering, afdelingens politik m.h.t. sygdom, alkohol, stofmisbrug, tavshedspligt, patientforespørgsler m.m. tværfagligt personales funktion i afdelingen.
12.30: Samtlige nyansatte læger ved afd. M: Samtale med en af overlægerne, almindeligvis den uddannelsesansvarlige overlæge. Der orienteres om afdelingens opbygning, mødetider, uddannelsesforpligtigelserne og vejledersystemet samt forpligtelserne i forbindelse hermed. Endvidere orienteres om udskrivningsnotater, udfyldning af afdelingens forskellige registreringsskemaer m.v. samt reglerne for kodning og DRG etc. Hvis den nyansatte læge er ansat i en formel klassificeret uddannelsesstilling tildeles denne en vejleder.
Introduceres til

instruksbogen
traumemanualen
hoftejournalen
funktionsskema
indikationsskema
operations/infektionsregistreringsskema
medicinskema
knoglebankskema
alloplastikregisterskemaer
eventuelle projektskemaer
DRG
beredskabsplanen
den ”personlige læge”
kontinuationsoversigten

Endvidere orienteres om arbejdsgangen ved modtagelsen af akutte patienter på MMO
13.30: Rundvisning i afdelingen. Orientering vedr. arbejdstilrettelæggelse, vagtplan-udarbejdelse, arbejdstidsregistrering, overarbejdsregistrering, syge- og raskmeldinger, kursusansøgning m.m. ved sekretær Bettina Gerner.

4. dag:
08.00 – 10.00: Introduktionsprogram for læger i skadestuen. Der er i samarbejde med sygeplejerskerne i skadestuen udarbejdet et sæ rligt introduktionsprogram for de læger (afdelingslæger, skade- og forvagter), der skal fungere i skadestuen.
10.00 – 12.00 Introduktion til Web 1000 og Impax. ved "superbruger"

Specielt for læger i forvagtslaget
Når det er muligt under hensyn til afdelingens øvrige opgaver, vil der blive afholdt et kortfattet kursus i undersøgelsesteknik, gipsanlæggelse, anlæggelse af lokalanæstesi og suturering.

Ændringslog
Udarbejdet af Ove Rasmussen den 07-11-02

01-02-04: Tilføjet punkt vedr. Web 1000 og Impax (ALJ)

2.2. Vagtinstruks

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 22-04-10
Opdateret: 22-04-10

Generelt
Efter dagarbejdstidens ophør varetages det lægelige arbejde i afdeling M af et vagthold bestående af enten en afdelingslæge eller en overlæge med vagt benævnt boligvagten, en bagvagt (læge i hoveduddannelsesforløb) og en mellem- eller forvagt (læge i introstilling eller klinisk basislægeforløb). Boligvagten er i tilstedeværelsesvagt fra kl. 08.00 – 21.00, og går herefter hjem. Såfremt det er en læge, der er første år af et hoveduddannelsesforløb, der har bagvagten, har boligvagten rådighedstjeneste fra hjemmet fra kl. 21.00 - 08.00 næste morgen. Øvrige vagtlag er døgndækkende. Skadestuen betjenes af to skadelæger, én introlæge eller tilsvarende og én afdelingslæge.

Vagtstruktur i afd. M og skadestuen

Boligvagten	Bagvagten	Forvagt, afd. M	Mellemvagt	Afd.læge, skadestue

08.00	08.00	08.00	08.00	08.00

21.00	16.30	16.00	16.30	16.00

	09.00	08.30	08.30	24.00

Det bemærkes, at ovenstående fordeling fraviges i perioder pga. mangel på de konkrete kompetencer. Der henvises i så fald til vagtskemaet.

Afdelingen modtager akutte patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale for hele optageområdet, se Visitation. De akutte patienter indlægges på afsnit MMO, og overflyttes næste morgen til sengeafsnittene eller genoptræningsafdeling H, afhængig af deres sygdomsbillede. Patienter med hoftenær fraktur indlægges direkte på M2. Såfremt der i løbet af vagten bliver overbelægning på MMO, kan det blive nødvendigt at udflytte patienterne til sengeafdelingerne.

Vagtinstruks for afdelingslægen / overlæge - Boligvagten
Vagthavende afdelings/overlæge er i tilstedeværelsesvagt i perioden kl. 08.00 - 21.00 og er i denne periode øverste ansvarlige for at vagtarbejdet i afdelingen gennemføres. Det er således afdelings/overlægens ansvar, at behandlingen af de akut indlagte patienter prioriteres, herunder prioriteringen af operationer, ligesom afdelings/overlægen, inden denne forlader afdelingen, skal godkende afdelingsvagtens foreløbige planlægning af de resterende arbejdsopgaver i vagtdøgnet. Det er også afdelings/overlægens ansvar, at prioriteringen af operationer skal den ansvarshavende sygeplejerske på søger 4281, herunder skal det oplyses hvilke patienter, der fortsat skal faste.
Afdelings/overlægen deltager herudover ad hoc i gennemførelse af operationer på operationsgangen, dels som instruktør for afdelingsvagten, dels som selvstændig operatør, såfremt der opereres på flere lejer.
Det er afdelings/overlægens opgave, at gå alle ikke akutte tilsyn i andre afdelinger, der ikke er set i ambulatoriet i løbet af dagen. Tilsynssedler, der rekvireres som ikke akutte tilsyn over Det Grønne System, lægges i tilsynskassen i “Slyngelstuen” kl. 14.00. Det er den vagthavende afdelings/overlæges ansvar, at alle tilsyn er gået hver dag.

Vagtinstruks for bagvagten
Bagvagtslaget består dels af læger i hoveduddannelsesforløb, dels af læger, der har gennemført hoveduddannelsesforløb, og er ansat i en ikke klassificeret 1. reservelægestilling.
Vagterne er tilrettelagt som 2-skiftet tilstedeværelsesvagt med skift kl. 16.30.
Det er bagvagtens ansvar at gennemgå alle akut indlagte patienter med henblik på stillingtagen til behandling, herunder operation senest 12 timer efter ankomsten. Der skal ved gennemgangen foretages et notat i journalen, hvor resultaterne af gennemgangen er anført og der skal lægges en plan for patientens videre behandling. Den afgående bagvagt skal have gennemgået alle akut indlagte patienter fra det pågældende døgn.
Det er endvidere bagvagtens opgave, med reference til vagthavende boligvagt, at sikre afviklingen af akutte operationer på operationsgangen. Tilmelding af akutte patienter til operation sker iht. Akutte operationer - bestilling i Orbit. Afdelingsvagten skal tage stilling til, hvorvidt han/hun anser sig selv for at være kompetent til at gennemføre den på gældende operation eller den bør udføres af boligvagten. I så fald skal operationen være færdigudført inden denne fratræder tjenesten kl. 21.00.
Det er herudover bagvagtens opgave at give møde ved tilkald til skadestuen, herunder også ved traumekald som varsles på personsøgerne ved en særlig lyd. I denne funktion skal afdelingsvagten optræde som traumeleder og iagttage de særlige regler der gælder herom, se traumekald i skadestuens instruks.
Bagvagten har, med reference til vagthavende boligvagt, det overordnede lægefaglige ansvar for patientbehandlingen i skadestuen, når han/hun er tilstede. Dette forhold gælder uanset patientens skade/sygdom, indtil bagvagten har videregivet ansvaret for videre visitation og behandling og den pågældende modtager er indforstået hermed. Bagvagten har således også ansvar for at prioritere opgaveløsningen, når der er mange patienter i skadestuen, se instruks 1.2.14 om overbelastning i skadestuen
Det er endelig bagvagtens opgave at planlægge og prioritere næste dags operationsprogram, således at alle operationsstuer kan starte fra morgenstunden. Der skal ved denne planlægning tages udgangspunkt i det funktionsskema, der er planlagt dagen før af overlægerne.
Bagvagten skal senest om morgenen kl. 06.30 give operationsgangen meddelelse om, hvilke af de patienter, der er meldt til operationsgangen, der er prioriteret som nr. 1 på hvert af de akutte lejer. Bagvagten skal herefter give møde på Centraloperationsgangen ved planlægningstavlen kl. 07.15, hvor den endelige prioritering foretages i samarbejde med anæstesiafdelingen og operationsgangen. Denne prioritering danner grundlag for afviklingen af dagens arbejde.
Ved morgenkonferencen kl. 08.00 gennemgår bagvagten kort det foregående døgns akut indlagte patienter, herunder også særlige problempatienter, og orienterer om eventuelle dødsfald i afdelingen. Ved morgenkonferencen om mandagen, gennemgår den afgående vagthavende bagvagt alle patienter indlagt fre-, lør- og søndag. Denne gennemgang baseres på oplysninger givet af de tidligere afdelingsvagter i de pågældende døgn, se neden for under vagtskifte. Ved morgenkonferencens afslutning går bagvagten stuegang på de akut indlagte patienter på MMO og effektuerer de beslutninger, der eventuelt måtte være truffet ved morgenkonferencen, herunder også bestilling af akutte tilsyn fra afdeling H inden kl. 08.30.

Aftenstuegang
Aftenstuegangen planlægges i samarbejde med bagvagten, ligesom den afvikles i et samarbejde. Det er dog boligvagtens endelige ansvar, at der gås aftenstuegang på samtlige afsnit snarest efter kl. 17.00. Boligvagten kan uddelegere opgaven til andre vagthavende læger. Ved aftenstuegangen tages der stilling til akut opståede problemer, der ikke kan udsættes til næste dag som f.eks

Blodprøver, der kræver akut reaktion
Dårlige patienter, der bør tilses mhp. akut behandling/ordination
Information til nyopererede patienter, der skal udskrives
Uopsættelige samtaler med patienter/pårørende
Tilsyn af nyopererede patienter i nødvendigt omfang.

Såfremt der i forbindelse med aftenstuegang udskrives patienter, skal der dikteres udskrivningsnotat/epikrise på disse patienter.
Stuegangen skal forberedes af den vagthavende sygeplejerske og afvikles i størst muligt omfang på kontoret

Vagtinstruks for forvagten
Forvagtslaget består af turnuslæger samt læger ansat i uklassificerede reservelægestillinger efter kvalifikationer.
Arbejdet er tilrettelagt som en tilstedeværelsesvagt i 2 skift, der foretages skift kl. 16.00. Herudover dækker forvagten visse tjenester i skadestuen under supervision af afdelingslægen i skadestuen.
Det er vagthavende forvagts opgave, at foretage journalskrivning på alle indlagte patienter, herunder også overflyttede patienter fra anden afdeling. Han/hun tager sig endvidere af akutte tilsyn på afdeling M til dårlige patienter, dødsfald, røntgenundersøgelser, og i visse tilfælde ekg og blodprøvetagning samt indgivelse af medicin. Sidstnævnte foretages almindeligvis af sygeplejerskerne.
Forvagten kan endvidere, afhængig af kvalifikationer, foretage anlæggelse af gipsbandager, stræk, knæpunkturer, skiftninger, repositioner og operative indgreb under supervision

Vagtinstruks for afdelingslægen i skadestuen
Vagtlaget består af afdelingslæger, der er speciallæger i almen medicin eller ortopædisk kirurgi. Arbejdet er tilrettelagt som tilstedeværelsesvagt med 2 skift.
Den afdelingslæge, der er i hhv. dag- og aftenvagt benævnes den ansvarshavende afdelingslæge. Denne afdelingslæge er ansvarlig for supervision og instruktion af de yngre læger i skadestuen, ligesom det er hans/hendes opgave på eget initiativ at fordele de lægelige ressourcer. Afdelingslægen er ansvarlig for behandlingen i skadestuen, herunder visitation og prioritering af patientbehandlingen i samarbejde med visiterende sygeplejerske i skadestuen. Afdelingslægen skal behandle eller viderevisitere alle akut indlagte patienter. Afdelingslægen har således også instruktionsbeføjelser ift. de øvrige læger, der forretter tjeneste i skadestuen. Se i øvrigt funktionsbeskrivelse for afdelingslægen i skadestuen på BBH.
Afdelingslægen skal i forbindelse med behandling af patienterne foretage et notat på skadejournalen, og det er således afdelingslægens ansvar, at ingen patient, der er lægeligt behandlet, forlader skadestuen, uden at der er lavet et notat i skadejournalen. Afdelingslægen har en uindskrænket visitationsret iht. de gældende visitationsretningslinier på alle Bispebjerg Hospitals afdelinger, idet der gælder særlige regler for afdeling D. Afdelingslægen skal altid kontakte medicinsk visitator, inden patienter indlægges på AMA, for at diskutere den mest hensigtsmæssige visitation af patienten. Såfremt der opstår uenighed herom mellem afdelingslægen og den medicinske visitator, har afdelingslægen den endelige afgørelse, hvorefter uenigheden dagen efter kan forelægges afdelingsledelsen ved skadestuen.
Afdelingslægen er ansvarlig for behandlingen, indtil dette ansvar udtrykkeligt er videregivet til anden side. Skadelægen refererer ved katastrofer eller ved afgørelse af rent ortopædkirurgiske problemstillinger til vagthavende afdelingsvagt på afdeling M.
I de tilfælde, hvor afdelingslægen i skadestuen ikke er den først behandlende læge, herunder svært syge medicinske patienter, der behandles af de medicinsk afdelinger og multitraumatiserede patienter, der primært behandles af vagthavende afdelingsvagt fra afdeling M, er afdelingslægen ikke ansvarlig for den givne behandling.
Afdelingslægen må ikke forlade skadestuen i arbejdstiden.

Vagtinstruks for Mellemvagten
Mellemvagterne består af læger ansat i hhv. introduktionsstilling i ortopædkirurgisk kirurgi, rotationsblokke til almen medicin og læger ansat til supplerende uddannelse i radiologi. Herudover fungerer den / de ældste turnuslæger i dette vagtlag, vurderet efter kvalifikationer.
Dette vagtlag består af 2-skiftet tilstedeværelsesvagt fra 08-16 og 16-08. I perioden 16-24 gør mellemvagten tjeneste på afdelingen og 24-08 samt i weekends gør vagtlaget kun tjeneste i skadestuen.
Mellemvagten indgår i øvrigt i teamfunktionen i skadestuen.
I dagtiden gør vagtlaget tjeneste på ortopædkirurgisk afdeling M, og deltager i afviklingen af stuegange og operationer.

Katastrofe-beredskab/Beredskabsplan
Der findes i samtlige sengeafsnit, på skadestuen og på overlægernes kontorer samt en række andre placeringer på Bispebjerg Hospital en beredskabsplan. Planen er indsat i en gul mappe. Alle læger og sygeplejersker indgår i det beredskab Bispebjerg Hospital skal stille til rådighed, og alle læger optræder så ledes på katastrofeplanen. Det er derfor alle lægers ansvar at sætte sig ind i den særlige instruks, der findes for afdeling M i beredskabsplanen.

Lægehold
Bispebjerg Hospital vil i tilfælde af katastrofe være det første hospital i H:S, der skal afgive lægehold. I forbindelse med rekvisition af lægehold fra akut medicinsk kommunikationscenter (AMK) på RH vil der blive udsendt varsling/alarmering fra skadestuen til afdelingsvagtens personsøger 4241. Afdelingsvagten afleverer personsøgeren i skadestuen, der tilkalder afdelingslægen / overlægen i afdeling M, og i dennes forfald forvagten. Denne må herefter tage stilling til, om der er behov for at indkalde yderligere personale til erstatning for afdelingsvagten, eller om opgaverne evt. kan vente til senere.
I perioden kl. 08.00 - 21.00 skal vagthavende afdelingslæge / overlæge / afdelingsvagt begive sig til skadestuen, vagthavende afdelingslæge / overlæge / afdelingsvagt indgår i hospitalets lægehold, der herudover består af 1 1. reservelæge og 1 sygeplejerske fra anæstesiologisk afdeling Z samt 1 sygeplejerske fra skadestuen. I perioden kl. 21.00 - 08.00 er det alene afdelingsvagtens ansvar at begive sig til skadestuen for at indgå i lægeholdet.
Lægen henvender sig til den ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen og vil modtage besked om ulykkens art og omfang samt hvilken mundering, der skal benyttes. Lægeholdets medlemmer får i skadestuen udleveret actioncards, der beskriver ansvars- og opgavefordelingen. Lægeholdet bliver af Københavns Brandvæsen transporteret fra skadestuen til skadestedet, hvor lægeholdet melder sig til den koordinerende læge (KOL).
For yderligere instruktion henvises til beredskabsplanen.

Sygdom
Hvis der pludselig opstår forfald i form af sygemelding i forbindelse med et vagtskifte, må den, som har vagten, ikke forlade Bispebjerg Hospital og vagten før der er fundet en løsning på problemstillingen, enten i form af, at der er indkaldt en afløser eller at en læge bliver på vagt og tager dobbeltvagt.
Overskridelse af dette forhold anses som en tjenesteforseelse.
Det forventes, at pludselig opstået sygdom indenfor et vagtlag som udgangspunkt dækkes af ansatte indenfor det pågældende vagtlag.
I tilfælde af uenighed om, hvorledes problemstillingen løses, er ansvaret for løsning af problemet i skadestuen henlagt til den ansvarshavende afdelingslæge og i afdelingen henlagt til den ældste vagthavende, dvs. afdelingslægen / overlægen i perioden kl. 08.00-21.00 eller 1. reservelægen udenfor denne periode.
Vedr. sygemelding, se Arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse og sygdom

Vagtskifte
Der skal ved hvert vagtskifte gives rapport til den læge, der afløser den vagthavende læge i hvert vagtlag. Rapporten skal indeholde en kort beskrivelse af de patienter, der er indlagt i vagtdøgnet, væsentlige hændelser på afdelingen og planlagte operationer. Denne rapport afgives på hverdage om morgenen ved morgenkonferencen.

Særligt for weekenden gælder, at den bagvagt, der afgår fra vagt mandag morgen, skal have overblik over alle patienter indlagt fre-, lør- og søndag mhp. at kunne fremlægge disse oplysninger til morgenkonferencen mandag. Det er derfor de læger, der har vagt i weekenden, der har ansvaret for, at oplysningerne samles og overleveres til den næste vagthavende, m.h.p. at oplysningerne endeligt kan fremlægges mandag morgen. Den afgående vagthavende bagvagt har under alle omstændigheder ansvaret for at kunne give en samlet fremstilling mandag morgen, se oven for under vagtinstruks for bagvagten.
I skadestuen gives på samme måde en kort rapport om væsentlige hændelser samt om de patienter, der er i behandling eller der evt. er truffet aftaler med om senere behandling eller andre forhold.

2.3. Vejledersystem

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Allan Lundberg-Jensen
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 04-09-07

Ændringslog

Baggrund
Sundhedsstyrelsens publikation “ Evaluering i den lægelige videreuddannelse ” danner grundlag for et evalueringssystem, hvis formål er at sikre kvaliteten i lægers videreuddannelse.
Kvaliteten skal løbende vurderes, såvel for Bispebjerg Hospital som helhed som for de enkelte afdelinger.
Afdeling M indgår i uddannelsen af såvel turnuslæger som læger i supplerende uddannelsesstilling, introduktionsstilling, hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesansvarlig overlæge
Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at de enkelte uddannelsesforløb fungerer planmæssigt. Han deltager endvidere i den afsluttende evalueringssamtale, men skal løbende orienteres om eventuelle problemer under uddannelsesforløbet, - enten af den uddannelsessøgende eller af vejlederen. Funktionen som uddannelsesansvarlig varetages ved afd. M af overlæge Allan Lundberg-Jensen.

Vejledere
Enhver læge, ansat i en enkeltstillingsklassificeret stilling ved afdelingen, får ved ansættelsen tildelt en vejleder blandt afdelingens ældre læger.
Det er vejlederens opgave at bistå den uddannelsessøgende under ansættelsen og sikre, at uddannelsesprogrammet i videst muligt omfang gennemføres.
Vejlederen er uddannelsesmæssigt mindst ét trin højere end den uddannelsessøgende. I realiteten vil vejlederne således findes blandt læger i hoveduddannelsesforløb eller afdelingslægestilling.
Det er vejlederens ansvar, at evt. kritik løbende kommer til den uddannelsesansvarlige overlæges kendskab, således at denne har mulighed for at foretage de nødvendige justeringer.

Den uddannelsessøgende
Det påhviler denne at tilegne sig den viden og de kundskaber, man ifølge uddannelsesprogrammet kan forvente, bistået af såvel vejlederen som de øvrige læger i afdelingen.
Som “målestok” for uddannelsesforløbet får den uddannelsessøgende ved ansættelsen udleveret en checkliste, så vedkommende løbende kan vurdere, om forløbet i afdelingen er tilfredsstillende.

Introduktionssamtale
Denne finder sted mellem vejlederen og den uddannelsessøgende indenfor de første 14 dage af dennes ansættelse.
Ved samtalen fokuseres på den uddannelsessøgendes baggrund, forventninger og eventuelle særinteresser. Der udfyldes herunder et skema, suppleret med kommentarer på bagsiden. Dette afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Det tilrådes, at både den uddannelsessøgende og vejlederen tager kopi af dette skema til anvendelse ved fremtidige samtaler.

Justeringssamtale
Midt i ansættelsesperioden afholdes en formaliseret samtale mellem vejleder og uddannelsessøgende mhp. om forløbet er tilfredsstillende eller det skal tilrettes.
Også her udfyldes et kommenteret skema, der afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge, og også her tilrådes det at tage kopier.
Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan der foretages flere justeringssamtaler.

Evalueringssamtale
Denne skal foretages indenfor den sidste måned af ansættelsen, og i denne samtale deltager også den uddannelsesansvarlige overlæge.
Der gøres her status over uddannelsesforløbet, såvel set fra afdelingens side som fra den uddannelsessøgendes.
Evalueringsskemaet udfyldes, og den uddannelsessøgende får udleveret skemaets side 6: Den uddannelsessøgendes vurdering af afdelingens funktionsmuligheder .
Dette udfyldes af den uddannelsessøgende alene og uden medvirken af andre. Derpå sendes det til den uddannelsesansvarlige overlæge, som videresender det til hospitalets Videreuddannelsesudvalg.
Formålet hermed er ikke en vurdering af den uddannelsessøgende, men en vurdering af afdelingens uddannelsesværdi. Skemaet kan derfor ikke anvendes i personalesager som f. eks. fremtidige ansættelser. Det indebærer således ingen konsekvenser for den uddannelsessøgende, som opfordres til at være objektiv og fri i sine kommentarer.

Litteratur
Evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, september 1991.

Ændringslog
Udarbejdet af Ove Rasmussen den 27-09-98

01-11-01: Gennemgået uden ændringer (OR)
01-07-05: Revideret (ALJ)

2.4. Klinisk ophold for studenter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Anette Holm Kourakis
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 05-07-07

Ændringslog

Generelt
Afdelingen deltager i studenterundervisningen. Som led i dettemodtager afdelingen 5-8 studenter på 7. eller 9. Semesterpå klinisk ophold i afdelingen. Hvert hold er i afdelingen ica. 9 uger. Studenterne skal under dette ophold deltage iafdelingens daglige arbejde. Herved skal studenterne som detvæsentligste få et bredt indblik i en kirurgiskafdelings daglige funktion. Herudover opnå et kendskab tilortopædkirurgiske sygdomme og deres behandling.
Til at sikre at studenter opnår de nødvendigefærdigheder er udarbejdet en logbog, som studenterne selvmedbringer. Afdelingen skal tilbyde studenterne undervisning ifærdighederne. Studenterne skal selv gøreopmærksomme på de ting hvor de har behov forindlæring af færdigheder i det daglige. Nårstudenten har demonstreret, at de behersker færighedenattesteres dette af undervisende læge i logbogen.
Alle afdelingens læger er forpligtet til at undervisestudenterne under deres kliniske ophold.

Organisation
Vedstarten på klinik opholdet introduceres studenterne iafdelingen og arbejdsplanlægningen af tutor.
For at sikre den bedste mulighed for indlæring, og bedsteindplacering i afdelingen fordeles studenterne på skifttil:

skadestue ( 1 student idagvagt, 1 student i aftenvagt)
operationsgang ( 1 student idagtid )
ambulatorium ( 1 student idagtid )
går med forvagt ( 1student i dagvagt, 1 student i aftenvagt)

Ved hold over 6studenter:

2 studenter påoperationsgang ( 1 student i dagtid)
2 studenter ambulatorium ( 1student i dagtid)

Studenterne skalen af de første dage i afdelingen udfærdige et skema,hvor de skemalægges i hele deres ophold for ovenståendefunktioner. Tutor vil instruere heri. Studenterne anførerendvidere på skemaet det fornavn, de vil figurere medpå afdelingens funktionsskema. Skemaer fotokopieres og udovereksemplarer til studenter selv, kopieres 4 eksemplarer og afleverestil:

tutor ( 2eksemplarer)
ledende overlægessekretær (Bettina Gerner)
skadestuen

Studenteranføres i afdelingens daglige funktionsskema med: ststudentens fornavn.
Udover introduktion stiles for hvert hold studenter imod at lave enmidtvejsevaluering og en slutevaluering. Dette indføres iafdelingens funktionsskema efter aftale mellem tutor og den ledendeoverlæge.

Dagligmødetid
Studenter i dagarbejde møder klokken8 sammen med afdelingens læger, og følger medovenstående fordeling lægerne til de forskelligefunktioner.
Studenter i aftenvagt møder samtidigt med læger tilaftenvagt
I det afdelingen regner med studenterne i det daglige arbejde,forventes det også at studenterne afgiver sygemelding ellerafbud hvis de ikke kan møde som planlagt. Bliver studentensyg og ikke kan møde til planlagt tjeneste (specieltoperationsgang) skal de give besked til vagthavende bagvagt(søger 4241). Sammen med sygemelding angives hvornårman igen kan møde, eller giver videre besked. I dagtidafgives sygemelding til sekretær Bettina Gerner lokal 2367.Raskmelding foretages til Bettina Gerner lokal 2367 inden klokken12 dagen før.
Sygemeldinger og fravær registreres. Der foretages oversemesteret stikprøvekontrol af fremmødet.Såfremt en student har været borte fra mere end 20 % afden planlagte tjeneste, kan det kliniske ophold ikke godkendes.Såfremt en student udebliver uden melding, kan afdelingenikke regne med studenten i planlægningen. Tutor vil i detenkelte tilfælde afgøre om man må afslågodkendelse af ophold, eller der er mulighed forgennemførelse af kurset.

Problemer
Vedproblemer i forbindelse med opholdet, kontaktes tutor.

Historik
Udarbejdet af Morten Boye Petersen den 01-11-01
Revideret: 05-02-04 / se ændringslog

Ændringslog

20-06-2006 : Gennemgåetuden rettelser

2.5. Lægestuderende som lægevikarer

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Benn Duus
Godkendt: 20-05-10
Opdateret: 20-05-10

Ansættelseskrav

Den studerende skal have bestået mindst 8. semester trin og gennemgået minimum 10 ugers klinisk ophold i medicin og kirurgi (kliniske ophold iht. studieordningen)

Der skal endvidere foreligge en skriftlig bekræftelse fra Universitetet, der sikrer at:

At den studerende faktisk er tilmeldt studiet ved det pågældende universitet samt
At den studerende har de ovenfor nævnte formelle kvalifikationer

Generelle forhold

Alle arbejdsopgaver, der udføres af den lægestuderende, foregår efter Sundhedsloven som en delegeret opgave. Det vil sige, at det er lægens ansvar, at opgaven udføres korrekt, så længe den lægestuderende holder sig indenfor den delegeret bemyndigelse.

Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges som vejleder og kontaktperson for den lægestuderende. Ved ansættelsens start afholder denne en samtale med den lægestuderende med det formål

At sikre at den lægestuderende har de fornødne kvalifikationer til at klare de opgaver, der forventes
At sikre at den lægestuderende har fået det nødvendige kendskab til afdelingens og sygehusets arbejdsgange for at udføre de opgaver, der forventes
At sikre at den lægestuderende er klar over, hvem der skal tilkaldes eller rådføres med i de situationer, hvor dette kræves, eller den lægestuderende føler behov for dette
At sikre, at den lægestuderende gøres bekendt med, at journalnotater skal signeres med den studerendes navn og ”Stud. Med”.
At sikre at den lægestuderende kender denne instruks

Den lægestuderende bærer et navneskilt hvorpå der står ”vikar for reservelæge” og må ikke give udtryk for over for patienterne at være færdiguddannet læge. Hvis patienten giver udtryk for, at de er utrygge ved den behandling, der gives, eller den pågældendes kompetence, skal en færdiguddannet læge tilkaldes.

Kompetencer

Lægestuderende, der er ansat i et reservelægevikariat, har principielt den samme kompetence, som læger i forvagtslaget, (turnuslæger) (se instruks 1.1.3 for en nærmere beskrivelse af vagtlagets opgaver) .

Den lægestuderende skal rådføre med en ældre læge, typisk bagvagten eller de læger der er tilknyttet det samme afsnit som den lægestuderende, i tilfælde af enhver tvivl om undersøgelse eller behandling. Den lægestuderende skal således ved betydende forværring i en patients tilstand kontakte bagvagten mhp. rådgivning, evt. tilsyn fra disse.

Den lægestuderendes daglige reference er bagvagten, personsøger 4437.

Den lægestuderende vil som hovedregel ikke skulle forrette tjeneste i skadestuen. Hvis denne regel afviges, vil den lægestuderende arbejde med reference til den ansvarshavende afdelingslæge og vil så selvstændigt kunne modtage, undersøge, behandle og visitere patienter, der henvender sig i skadestuen, herunder vurdere konventionelle røntgenbilleder. Alle røntgenbilleder gennemgås den følgende dag af afdelingens læger.

Den lægestuderende må ikke:

Udfærdige recepter til indløsning på et apotek
Udfærdige attester til offentlig brug herunder politi- og forsikringsattester
Foretage ligsyn og udfærdige dødsattester,
Selvstændigt udføre operative indgreb af enhver art

Navneskilte

En lægestuderende må ikke anvende et navneskilt, der over for patienterne giver indtryk af, at pågældende er læge. I stedet kan betegnelsen ”lægestuderende” eller ”vikar for reservelæge anvendes”.

Litteratur

Regionens tværgående vejledning: Lægestuderende som lægevikar – opgaver og ansvar

3. Plejepersonale

Til indholdsfortegnelse

3.1. Stillingsbeskrivelse

Til indholdsfortegnelse

3.1.1. Klin. overspl. – Udvikling og kvalitetssikring i plejen

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 01-06-10
Opdateret: 01-06-10

Stillingsbetegnelse
Klinisk oversygeplejerske med kvalitetssikring, kvalificering og kompetenceøgning af afdelingens personale, samt udvikling og forskning som arbejdsområde.

Organisatoriske placering
Stabsfunktion til afdelingsledelsen med reference til ledende oversygeplejerske.

Uddannelse

Autorisation som sygeplejerske.
Relevant master eller kandidat uddannelse

Erfaring

Dokumenteret klinisk erfaring i medicinske og kirurgiske specialer, gerne inden for ortopædkirurgien.
Dokumenteret erfaring i undervisning.
Erfaring med IT.
Dokumenteret erfaring i projektledelse.
Dokumenteret erfaring i kvalitetsarbejd
Gerne erfaring med akkreditering, men ingen betingels

Funktionsområder
I samarbejde med afdelingsledelsen, sygeplejeledergruppen og ud fra afdelingens overordnede mål og standarder for afdelingens praksis, skal den kliniske oversygeplejerske varetage følgende arbejdsområder:

Kvalitetsudviklingsarbejdet

Varetage sekretariatsfunktion i afdelingens kvalitetsråd
Lede projekter med implementering af udviklingstiltag.
Undervise og vejlede i udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser samt modelprogrammer for alle patientgrupper.
Initiere og vejlede ved udarbejdelse af patientinformationsmateriale.
Tilrettelægge og medvirke ved kvalitetsmålinger og være overordnet ansvarlig for analyse og formidling af resultater.
Medvirke til planlægning og udførelse af akkrediteringsprocessen.
Iværksætte og forestå kvalitetsudvikling og forskning indenfor afdelingens kerneopgaver i samarbejde med BBH´s forskningsenhed

Øvrige funktionsområde

Ansvarlig for at udarbejde, ajourføre og implementere evidensbaserede kliniske retningslinjer i sygeplejen.
Udarbejde strategier for de kliniske sygeplejespecialisters kompetenceudvikling, samt supervisere og vejlede dem.
Opstille strategier for udvikling.
Opstille strategier for implementering og vejlede i forhold til implementeringsprocessen.
Afdække behov for udviklingstiltag i sygeplejen, behov for supervision, vejledning og undervisning af plejepersonalet på strategisk niveau.
Udarbejde og ajourføre undervisnings- og kompetenceøgende programmer.
Supervisere og vejlede personale
Ressourceperson for afsnitsledelserne.

Deltagelse i arbejdsgrupper i og udenfor afdelingen

Medlem af afdelingens kvalitetsråd/forretningsudvalg.
Deltage ad hoc i afdelingsledelses møder
Deltage i strategimøder med ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejerskerne.
Deltage i tværgående arbejdsgrupper til udarbejde af tværgående vejledninger og politikker.

Mødeaktivitet

Regelmæssige møder med ledende oversygeplejerske om den kliniske oversygeplejerskes arbejdsområde.
Månedlige møder med sygeplejersker med klinisk specialistfunktion.
Ugentlige møder i sygeplejeledergruppen
Kvalitetsrådsmøder, herunder forretningsudvalgsmøder
Relevante møder på tværs af BBH

Krav til personlig udvikling

Holde sig ajour med nyeste tiltag indenfor sygeplejen.
Tilegne sig nyeste viden indenfor pædagogiske og undervisningsmæssige emner.
Tilegne sig ny viden om projektledelse.

3.1.2. Uddannelsesansvarlig klinisk oversygeplejerske

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 05-07-10
Opdateret: 05-07-10

Ændringslog

Stillingsbetegnelse
Stillingsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig klinisk oversygeplejerske med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende, radiografstuderende, social- og sundhedsassistentelever, redder elever og erhvervspraktikanter som arbejdsområde.

Organisatorisk placering
Stabsfunktion til afdelingsledelsen.

Uddannelse
Autorisation som sygeplejerske
Sygeplejefaglig diplomeksamen med speciale i ledelse, ved Danmarks sygeplejerskehøjskole.
Godkendelse som sygeplejefaglig vejleder
Dokumenteret erfaring i arbejdsgrupper angående kvalitetssikringsprojekt.
Dokumenteret erfaring for projektarbejde.
Dokumenteret erfaring i arbejdsgrupper mhp. ændringer i sygeplejestuderendes praktikforløb
Klinisk erfaring inden for det ortopædkirurgiske speciale.
Erfaring i praktikvejlederfunktion.
Erfaring i supervision af praktikvejleder.
Erfaring med udøvelse af sygeplejefaglig vejledning
Erfaring i anvendelse af tekstbehandling.
Erfaring i ledelse.

Funktionsområde
I samarbejde med den ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker.
Ud fra afdelingens mål for sygeplejen og standarder for afdelingens kliniske sygeplejepraksis.
Ud fra afdelingens struktur, organisation og opgaver.
Ud fra retningslinierne, som er udarbejdet af uddannelses-institutionerne og hospital i forening skal den kliniske oversygeplejerske:

Planlægge, iværksætte og evaluere studerendes og elevers uddannelsesforløb.
Orientere ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejerske om de kliniske uddannelsesforløb såvel specifikt som generelt.
Udarbejde og sende skriftligt velkomstmateriale til studerende og elever.
Planlægge og gennemføre introduktionsprogram for studerende og elever.
Skabe studiemiljø i afdelingen, bl.a. ved studiekreds, vejledning og refleksion samt tilrettelægge og gennemføre relevant undervisning.
Evaluere og evt. justere de studerendes kliniske undervisning og elevernes praktikforløb.
Supervisere og vejlede vejlederne
Deltage ad hoc i den direkte vejledningssituation for den studerende samt vejlederen.
Deltage i studiesamtaler, forventningssamtale, midtvejssamtale samt udfærdigelse af standpunktsbedømmelse.
Planlægge og koordinerer opgaver og eksaminer i forbindelse med intern prøve for studerende på modul 4, 11 og 12.
Indgå som medlem af det prægraduate strategiudvalg
Indgå i gruppe m.h.p. planlægning og gennemførelse af tværfaglig undervisning af studerende og elever på BBH
Indgå i arbjdsgruppe m.h.p fordeling af stduerende og elever på BBH.
Planlægge og genindføre studieunit som metode i den kliniske undervisning.
Indgå i ledergruppen m.h.p. strategi for udvikling af sygeplejen.
Planlægge og gennemføre sygeplejefaglig vejledning udfra afdelingens plan for kompetenceudvikling.
Indgå i styregruppe m.h.p. udvikle sygeplejefaglig vejledning som et tværgående tilbud om kompetenceudvikling på BBH
Etablere og uddybe samarbejdet, tværsektorielt og med uddannelsesinstitutionerne.

Mødeaktivitet

Torsdagsmøde kl. 10.15-11.45
Mødeaktivitet med den ledende oversygeplejerske. hver måned.
Møde med kliniske vejledere på BBH hver 6. uge
Møde med konsulenter fra HR angående de kliniske uddannelsesforløb (ad hoc.)
Møde i styregruppe med tværfaglige uddannelsesansvarlige
Møde i styregruppen for sygeplejefaglig vejledning på BBH.
Møde i styregruppe for tværsektorielt projekt
Møde i prægraduate strategiudvalg

Krav til personlig udvikling
Holde sig ajour med ændringer i uddannelsesforløb.
Holde sig ajour i forhold til ændret praksis i afdelingen.
Øge sin viden inden for det pædagogiske område.
Kursus i artikelskrivning

Ændringslog

Godkendt af ledende oversygeplejerske Lise Due Kay pr. 20. januar 2010

3.1.3. It-ansvarlig oversygeplejerske

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 19-08-09
Opdateret: 20-01-10

Stillingsbetegnelse
It-ansvarlig oversygeplejerske.

Organisatorisk placering
Stabsfunktion til afdelingsledelsen.

Uddannelse
Autorisation som sygeplejerske.
PALU (Planlægning af administrative leder uddannelse) 2.årig lederuddannelse
Sygeplejefaglig diplomeksamen med speciale i pædagogik, ved Danmarks sygeplejerskehøjskole.
Master i sundhedsinformatik fra Aalborg Universitet
Klinisk erfaring inden for det ortopædkirurgiske speciale.
Erfaring i praktikvejlederfunktionen
Erfaring i ledelse

Funktionsområde
I samarbejde med afdelingsledelsen og udfra afdelingens overordnede mål og standarder for afdelingens kliniske praksis
afdelingens struktur, organisation og opgaver:
skal den it-ansvarlige oversygeplejerske varetage følgende:

Rådgive afdelingsledelsen vedrørende IT spørgsmål
Rådgive og vejlede afdelingsledelsen i forbindelse med iværksættelse af IT relaterede projekter
Redaktør og ansvarlig for at lægge alle afdelingens dokumenter på intranettet og Internettet
Redaktør på Afdeling M's hjemmeside
Udvikle og ajourføre IT værktøjer til:
- brug for afdelingsledelsen
- sikring af plejen og behandlingen
- kvalitetsovervågning, herunder prævalensundersøgelse x 2 årligt
Deltage i afdeling M's kvalitetsråd
Deltage i prioritering og udførelse af PC-omsætningsplan (i samarbejde med MIT-afdelingen)
EPJ ansvarlig og dermed, i samarbejde med afdelingsledelsen, ansvarlig for:
- udarbejdelse af plan for de enkelte systemer og sikre opfølgning
- funktionsområdet dækker opgaver indenfor:
  information og kommunikation, tilpasning af arbejdsgange, uddannelsesplanlægning i relation til implementering af EPJ-moduler
Introducere, undervise og vejlede personalet i brug af IT i dagligdagen

Den it-ansvarlig oversygeplejerske varetager desuden:

overordnet planlægning (incl. udarbejdelse af tegninger vedr. renoveringer og ombygninger i afdeling M.

Deltagelse i arbejdsgrupper uden for afdelingen:
Medlem af BBH's Teknologiudvalg.
Deltager i EPJ-netværksmøder på BBH
Deltager i et projekt fra IT-universitetet der handler om design af brugergrænseflader til elektroniske patientjournaler.
Deltager i projekt vedrørende udvikling af superbruger organisationen i forhold til Hotline

Mødeaktivitet
Møder med ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejerskerne hver torsdag kl. 9.00 - 11.30
Strategimøder med ledende oversygeplejerske 1 gang månedligt
Møder med afdelingsledelsen.

Krav til personlig udvikling
Holde sig ajour i forhold til ændret praksis i afdeling M
Holde sig ajour i forhold til ny viden og tiltag inden for IT
Holde sig ajour i forhold til ny viden og tiltag inden for EPJ
Øge kompetencer indenfor projektledelse

3.1.4. Afdelingssygeplejerske

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Afdelingssygeplejerske

Organisatorisk placering
Nærmeste overordnede: Ledende oversygeplejerske.

Stedfortræder
En af afdelingens øvrige afdelingssygeplejersker.

Uddannelse
Sygeplejerske med dansk autorisation.
Erfaring i klinisk sygepleje og personaleledelse.
Sygeplejefaglig Diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller tilsvarende uddannelse.
Bred klinisk baggrund og erfaring
Erfaring fra kliniske udviklingsarbejde samt kendskab til forskningsmetodik.

Funktionsområde
Patientpleje
Afdelingssygeplejersken udarbejder sammen med den ledende oversygeplejerske og kliniske oversygeplejersker mål for sundheds- og sygeplejen i afdelingen, sikrer implementering samt deltager i en kontinuerlig evaluering af denne.
Afdelingssygeplejersken planlægger, udfører og evaluerer i samråd med afdelingens øvrige plejepersonale sundheds- og sygeplejen udfra afdelingens mål.

Ledelse
Afdelingssygeplejersken delegerer og koordinerer arbejdsopgaver under hensyntagen til personalets uddannelse og kvalifikationer, samt medvirker til motivering af sygeplejepersonalet til faglig udvikling gennem evaluering og opgavetildeling.
Afdelingssygeplejersken skal afholde medarbejderudviklingssamtaler samt sende meddelelse til Uddannelses- og udviklingsafdelingen herom.
Afdelingssygeplejersken udarbejder og reviderer sammen med den ledende- og kliniske oversygeplejerske og afdelingens øvrige personale de administrative hjælpemidler og kliniske retningslinier.
Afdelingssygeplejersken sikrer sammen med den ledende oversygeplejerske informationsudveksling med afdelingens personale.
Afdelingssygeplejersken udarbejder tjenestetids- og ferieplaner i samarbejde med den ledende oversygeplejerske.

Undervisnings- og udviklingsopgaver
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for sammen med den ledende- og kliniske oversyge-plejerske og afdelingens øvrige personale at planlægge, afvikle og evaluere introduktions-, oplærings- og undervisningsprogrammer i afdelingen for såvel studerende, elever og uddannet personale.
Afdelingssygeplejersken sikrer sammen med det øvrige plejepersonale, at såvel patienter som pårørende modtager individuel information og undervisning.
Afdelingssygeplejersken beslutter sammen med den ledende oversygeplejerske iværksættelse og gennemførelse af projekter og udviklingstiltag.
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for, sammen med den ledende- og kliniske oversygeplejerske og afdelingens øvrige personale, at afdelingens kvalitetsmål opretholdes.

Sygeplejeforskning
I samarbejde med den ledende oversygeplejerske deltager afdelingssygeplejersken i forskning mhp. forbedring af sundheds- og sygeplejen.

Forebyggelse
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at afdelingens politikker er kendt og overholdes af personalet.
Sikre at de forebyggelsestiltag, der er gældende på hospitals- og afdelingsniveau, gennemføres

Ansvars- og kompetenceområde
Afdelingssygeplejersken er:

ansvarlig for den daglige planlægning, ledelse og udførelse af sundheds- og sygeplejen i afsnittet, samt at lægeordinerede undersøgelser og behandlinger udføres korrekt.
afløser afdelingssygeplejersken i naboafsnittet ved dennes fravær
medansvarlig for, at den langsigtede planlægning i afdelingen gennemføres, samt for en rationel planlægning og økonomisk anvendelse af personale og materiale.
medansvarlig for gode tværfaglige samarbejdsrelationer internt og externt til andre afdelinger samt opretholdelse af et godt miljø i afdelingen.
medansvarlig for, at studerende og elevers praktiske undervisning i afdelingen følger de retningslinier, som er udarbejdet af uddannelsesinstitutioner og hospital i forening.
medansvarlig for, at såvel egen som plejepersonalets faglige viden ajourføres.
ansvarlig for at medicoteknisk udstyr kontrolleres som beskrevet

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne
Dato: November 1998
Gennemgået februar 2005
Godkendt af: Kim Bo Christensen

3.1.5. Sygeplejerske med klinisk specialistfunktion

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske med klinisk specialistfunktion

Organisatoriske placering
Stabsfunktion til afdelingssygeplejersken

Kvalifikationer
Dansk autorisation som sygeplejerske
Klinisk viden og erfaring indenfor ortopædkirurgi og ortopædkirurgisk sygepleje på kyndigt niveau
Videreuddannelse indenfor sygepleje, pædagogik og / eller kommunikation på diplomniveau forventet gennemført inden for en aftalt tidsramme
Erfaring med vejledning, undervisning samt klinisk udviklingsarbejde - herunder viden om ændringsstrategier og kvalitetsudviklingsmetoder

Ansvar
Sygeplejersker med klinisk specialistfunktion er medansvarlig for at sikre, at patienterne tilbydes sygepleje på et højt fagligt niveau, ud fra:

praksisnær, målrettet læring og uddannelse af plejepersonalet tilrettelagt ud fra det enkelte plejepersonales kompetenceniveau og behov
afdække behov for kvalitetsudviklingstiltag i sygeplejen samt deltage i udarbejdelse og implementering af disse
god indsigt i gældende retningslinier såvel tværgående som lokale
kende til strategier i H:S, Bispebjerg Hospital og afdeling M samt deltage i formidlingen af dette

Konkrete arbejdsopgaver
Ad 1)

deltager i den overordnede introduktion til afdeling M
tilrettelægger og gennemfører introduktionen i eget afsnit i henhold til afd. M’s introduktionsprogram og under hensyntagen til den enkeltes behov
deltager i opfølgningssamtaler med nyansatte med henblik på planlægning af den fortsatte kompetenceudvikling af personen
superviserer og vejleder i varetagelsen af funktionen som personlig sygeplejerske og kontaktperson
gennemgår afsnittets dokumentation med henblik på at vejlede personalet i systematisk dataindsamling og planlægning af plejen, herunder sygeplejediagnoser
afdækker behovet for og tilrettelægge undervisningen i eget afsnit (eksempelvis refleksion over komplicerede patientforløb, undervisning i ortopædkirurgi, specielle sygeplejeproblemstillinger som fx konfusion)
agerer som rollemodel for god sygeplejepraksis, idet sygeplejerske med klinisk specialistfunktion deltager i patientplejen med målrette praksisnær læring for øje

Ad 2)

afvikler prævalensundersøgelser samt deltage i resultatopgørelse og formidling af resultater
deltager i konkrete udviklingsopgaver ved deltagelse i månedlige møder i den kliniske gruppe samt ad hoc (fx introduktionsprogram, modelprogram, kliniske retningslinier, patientforløbsbeskrivelser og patientvejledninger)
deltager i implementering af udviklingsopgaver (metoden defineres ud fra opgavens art)

Ad 3 4)

holder sig ajour med nye tværgående og lokale retningslinier (relevante nye retningslinier og ændringer af eksisterende mailes til sygeplejerskerne med klinisk specialistfunktion)
inddrager målrettet tværgående og lokale retningslinier i introduktionen og den daglige læring (herunder bevidst brug af grønt system, intranet og internet)
deltager i ledertemadage og afsnitstemadage to gange årligt

Delegerede opgaver

fungerer som ansvarshavende i søgne- helligedage samt aften – og nattevagt

Kvalificering til stillingen

deltage i afdelingens overordnede introduktion med det sigte at kunne følge op i afsnittet
gå sammen med sygeplejerske med klinisk specialist funktion – kyndigt niveau i to gange én uge med en måneds mellemrum med henblik på erfaringsdannelse i den daglige funktion som klinisk sygeplejerske specialist. I løbet af disse 2 uger skal der indgå en weekend med funktion som ansvarshavende sygeplejerske
gå sammen med ledende oversygeplejerske en dag mhp. dennes funktion samt ansvarshavendes funktion
gå sammen med afdelingssygeplejersken mhp. gensidig indblik i hinandens arbejdsområder samt aftaler om samarbejdet
gå sammen med den kliniske oversygeplejerske i 3 dage med henblik på indføring i overordnede strategier, i kvalitetsudviklingsarbejde, sygeplejedokumentation m.v.
3 dage til egen disposition ud fra ønsker og behov (eksempelvis en dag med IT ansvarlig, ambulatoriearbejde, orientering på intranettet, en dag med oversygeplejersken ).
ved manglende pædagogisk teoretisk baggrund, bør man hurtigst muligt deltage i 6 ugers kursus ( kursus i pædagogik og vejledning).
til MUS samtaler planlægges videre kompetenceudvikling, herunder videreuddannelse ud fra individuelle og afdelingens behov ( Deltagere i samtalen er afdelingssygeplejersken, evt. oversygeplejersken )

Kompetenceniveauer

	Kompetent	Kyndig
Udfører	Sygepleje til patienter ved som rollemodel systematisk at påvirke og udvikle personalets kliniske kompetencer	Sygepleje til patienterne ved som rollemodel med intuition og analyse at udvikle personalets kompetencer
Leder	Patientforløb ud fra systematisk planlægning, prioritering og overblik. Planlægger og koordinerer oplæringsforløb ud fra individuelle vurderinger og hensyn	Patientforløb ud fra en analyse af situationen og en kritisk stillingtagen til justering og ændring af sygeplejepraksis. Udvikler oplæringsforløb og faciliteter i den enkeltes, gruppers og kliniske teams læring i klinisk praksis.
Formidler	Evidensbaseret viden og klinisk erfaring indenfor grundlæggende sygepleje og afdelingens speciale. Lægger plan og bidrager til implementering og fastholdelse af standarder og kliniske retningslinier.	Evidensbaseret viden og klinisk erfaring indenfor grundlæggende sygepleje og afdelingens speciale. Formår at implementere og fastholde standarder og kliniske retningslinier.
Udvikler	Personalets praksis- og fagteoretiske kompetence og deltager i udarbejdelse af kliniske retningslinier.	Personalets praksis- og fagteoretiske kompetence og deltager i udarbejdelse af kliniske retningslinier og medvirker aktivt i udvikling af sygeplejen

3.1.6. Sygeplejerske med klinisk specialistfunktion i ambulatoriet

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske med klinisk specialistfunktion

Organisatoriske placering
Overordnet: Afdelingsledelsen, den ledende oversygeplejerske
Nærmeste overordnet: Afdelingssygeplejersken

Uddannelse
Autorisation som sygeplejerske
Klinisk erfaring indenfor den ortopædkirurgiske sygepleje
Evt. videreuddannelse indenfor sygepleje, SD-studiet (pædagogik)
Erfaring med vejledning, undervisning samt klinisk udviklingsarbejde - herunder viden om ændringsstrategier og kvalitetsudviklingsmetoder

Funktionsområde

deltage i ajourføring og udarbejdelse af introduktionsprogram for plejepersonalet
ansvarlig for introduktion af nyt plejepersonale i ambulatoriet
deltage i supervision og vejledning af plejepersonale mhp. kvalificering og øget kompetence
deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning
varetage oplæring af plejepersonalet i nye / ændrede procedurer og arbejdsgange
deltage i implementering af udviklingsarbejde i afdelingen
deltage i konkrete udviklingsopgaver (ad hoc)
afvikle prævalensundersøgelse samt deltage i resultatopgørelse og formidling af resultater
deltage i patientplejen som rollemodel.
holde sig ajour i forhold til ændret praksis i afdeling M

3.1.7. Sygeplejerske på basis niveau

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske på basis niveau

Definition
Sygeplejerske på basis niveau er nyansat, eventuelt nyuddannet og følger afdelingens kompetenceøgende uddannelsesprogram der har det mål, at udvikle/uddanne sygeplejersken til erfarent niveau.

Organisatorisk placering
Nærmeste overordnede: afdelingssygeplejersken

Uddannelse
Dansk autorisation som sygeplejerske

Funktions- og ansvarsområde
Sygeplejersken yder professionel sygepleje inden for den udførende, formidlende, ledende og udviklende funktion samt de rammer, der står beskrevet i love, bekendtgørelser, direktiver, etiske kodeks, videnskabeligt dokumenterede teorier samt udfra Bispebjerg Hospitals virksomhedsgrundlag, afdeling M’s målsætning og gældende retningslinier.

Den udførende funktion
Sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov / sygeplejediagnoser, målsætning, plejeplan, gennemførelse, evaluering og justering.
Hos patienter med komplekse problemstillinger under vejledning
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at varetage sygeplejen ud fra patientens helhedsforståelse, sygdomssituation, livsvilkår, kultur og levemåde
at planlægge og udføre sygepleje, hvor den forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende og lindrende indsats bygger på faglig, evidensbaseret viden, med udgangspunkt i afdelingens modelprogrammer og gældende retningslinier
at foretage relevant dataindsamling
at observere og analysere patientens tilstand med henblik på at identificere problemer og behov
at dokumentere og udføre planer og mål for sygeplejen, der tager udgangspunkt i patienten/pårørendes individuelle forudsætninger, ressourcer og begrænsninger
at formidle egne faglige vurderinger, samarbejde, koordinere og evaluere med patienten og relevante faggrupper i både primær og sekundær sektor, om udførelse af pleje og behandling
at udføre de lægelige ordinationer
at administrere medicin
at sikre udskrivelse med kontinuitet og nødvendig opfølgning i samarbejde med primær sektor og netværk, der tilstræber at patienten kan mestre daglige funktioner og aktiviteter, samt forebygge forværring og genindlæggelse

Den formidlende funktion
Sygeplejersken formilder sin viden til patienter, pårørende, faglige og tværfaglige samarbejdspartnere samt uddannelsessøgende udfra faglige og pædagogiske principper og overvejelser.
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at benytte afdelingens dokumentationsredskaber og dokumentere sygeplejens praksis, for derigennem at sikre kontinuitet i patientforløb og grundlag for forskning og kvalitetsudvikling.
at undervise, oplære, vejlede og informere patient og pårørende i forhold til sygdomsbehandling, sygepleje, livsstil, og forebyggelse udfra patientens sygdomsoplevelse, livsvilkår og levemåde, så der opleves medindflydelse og gives patienten mulighed for at træffe valg
at holde sig ajour med sundhedsuddannelserne og grundlæggende pædagogik for at kunne vejlede studerende, elever og plejepersonalet i basale sygeplejeopgaver

Den ledende funktion
Sygeplejersken varetager den faglige ledelse ved planlægning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter. Sammenhængende patientforløb forudsætter at patientbehandling og pleje målrettes og organiseres, så der skabes tryghed, kvalitet og kontinuitet
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at opøve sin evne til at planlægge og prioritere egen arbejdstid
at opøve sin evne til at delegere ud fra de af Marit Kirkevolds fire beskrevne praksissituationer og kollegernes kompetence.
at fungere som kontaktperson/personlig sygeplejerske
at opøve sin evne til at få et hurtigt overblik over uforudsete situationer og herudfra omprioritere opgaver og ressourcer
at medinddrage de ressourcepersoner, der er i afdelingen
at medinddrage de tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbet

Den udviklende funktion
Sygeplejersken sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle sygeplejen. Forebyggelse, kvalitetsudvikling, uddannelse og forskning skal indgå i den daglige kliniske praksis
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at gøre brug af afdelingens vejledninger, instrukser og politiker samt relevant forskningsbaseret litteratur, herunder søgning i relevante databaser
at opøve sin evne til at anvende afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.
at deltage i kvalitetssikringsarbejde og eventuelt medvirke i forskningsarbejder
at opøve færdigheder i refleksion over den udførte sygepleje i afdelingen mhp. at indgå i en diskussion af og forslag til ændringstiltag i sygeplejen
at medvirke til at opretholde et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø
at påpege og drøfte etiske problemstillinger for derigennem at sikre ansvar og respekt

3.1.8. Sygeplejerske på erfarent niveau

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske på erfarent niveau

Definition
Sygeplejerske på erfarent niveau opnås ved deltagelse i afdelingens kompetenceøgende program, og opnås efter ca. 2 år.

Organisatorisk placering
Nærmeste overordnede afdelingssygeplejersken

Uddannelse
Dansk autorisation som sygeplejerske og minimum 2 års erfaring med sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme

Funktions- og ansvarsområde
Sygeplejersken yder professionel sygepleje inden for den udførende, formidlende, ledende og udviklende funktion og de rammer, der står beskrevet i love, bekendtgørelser, direktiver, etiske kodeks, videnskabeligt dokumenteret teorier samt udfra Bispebjerg hospitals virksomhedsgrundlag, afdeling M’s målsætning, værdier, vision og gældende retningslinier:

Den udførende funktion
Sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje i alle patientkategorier, omfattende identifikation af sygeplejebehov / sygeplejediagnoser, målsætning, plejeplan, gennemførelse, evaluering og justering.
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at varetage elementære, grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver, udfra patientens helhedsforståelse, sygdomssituation, livsvilkår, kultur og levemåde
at udføre sygepleje, hvor den forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende og lindrende indsats bygger på faglig, evidensbaseret viden, med udgangspunkt i afdelingens modelprogrammer og gældende retningslinier
at foretage relevant dataindsamling
at observere og analysere patientens tilstand med henblik på at identificere problemer og behov
at dokumentere og udføre planer og mål for sygeplejen, der tager udgangspunkt i patientens/pårørendes individuelle forudsætninger, ressourcer og begrænsninger
at formidle egne faglige vurderinger, samarbejde,koordinere og evaluere med patienten og relevante faggrupper i primær og sekundær sektor, om udførsel af pleje og behandling
at udføre de lægelige ordinationer
at dispencere og administrere medicin
at sikre udskrivelse med kontinuitet og nødvendig opfølging i samarbejde med primær sektor og netværk, der tilstræber at patienten kan mestre daglige funktioner og aktiviteter, samt forebygge forværring og genindlæggelse

Den formidlende funktion
Sygeplejersken formidler sin viden til patienter, pårørende, faglige og tværfaglige samarbejdspartnere samt uddannelsessøgende udfra faglige og pædagogiske principper og overvejelser
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at benytte afdelingens dokumentationsredskaber og dokumentere sygeplejens praksis, for derigennem at sikre kontinuitet i patientforløb og grundlag for forskning og kvalitetsudvikling af sygeplejen
at undervise, oplære, vejlede og informere patient og pårørende i forhold til sygdomsbehandling, sygepleje, livsstil og forebyggelse udfra patientens sygdomsoplevelse, livsvilkår og levemåde, så der opleves medindflydelse og gives patienten grundlag for at træffe valg
at holde sig ajour med sundhedsuddannelserne og pædagogiske teorier, for at kunne vejlede studerende, elever og plejepersonale i afsnittets sygeplejeopgaver

at planlægge og prioritere egen arbejdstid
at delegere ud fra de af Marit Kirkevolds fire beskrevne praksissituationer og kollegernes kompetence
at fungere som plejeansvarlig sygeplejerske
at have et hurtigt overblik over uforudsete situationer og herudfra omprioritere opgaver og ressourcer
at medinddrage de ressourcepersoner, der er i afdelingen
at medinddrage de tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbet

Den udviklende funktion
Sygeplejersken sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle sygeplejen. Forebyggelse, kvalitetsudvikling, undervisning, uddannelse og forskning skal indgå i den daglige kliniske praksis
Sygeplejersken er ansvarlig for:

at gøre brug af afdelingens vejledninger, instrukser og politiker samt relevant forskningsbaseret litteratur, herunder søgning i relevante databaser
at anvende afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden
at deltage i kvalitetsudviklingsarbejder og i forskningsarbejder
at reflektere over den udførte sygepleje i afdelingen med henblik på at indgå i en diskussion af og komme med forslag til ændringstiltag i sygeplejen
at medvirke til at opretholde et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.
at påpege og drøfte etiske problemstillinger for derigennem at sikre ansvar og respekt

3.1.9. Social- og sundhedsassistent

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedsassistent

Organisatorisk placering
Social- og sundhedsassistentens nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken.
I det daglige vil delegering og ledelse varetages af en sygeplejerske.

Uddannelse
Gennemgået uddannelse til og bestået eksamen som social- og sundhedsassistent.

Funktions- og ansvarsområde
Social-og sundhedsassistenten har, indenfor sygeplejens rammer, et selvstændigt funktion- og ansvarsområde.
Social-og sundhedsassistenten har ansvar for at arbejde indenfor eget kompetenceområde og skal ved overskridelse af dette informere afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder.
Social-og sundhedsassistenten yder, efter gennemgang af afdelingens oplæringsprogram, professionel, elementær og grundlæggende sygepleje inden for den udførende, formidlende, ledende og udviklende funktion samt de rammer, der beskrives i bekendtgørelser, direktiver, etiske kodeks, videnskabeligt dokumenteret viden samt ud fra Bispebjerg Hospitals virksomhedsgrundlag, afdeling M's målsætning, værdier, visioner og gældende retningslinier.

Den udførende funktion
Social-og sundhedsassistenten udfører selvstændigt elementær og grundlæggende sygepleje hos patienter i den ikke problematiske situation, omfattende identifikation af sygeplejebehov/sygeplejediagnoser, målsætning, plejeplan, gennemførelse og evaluering. Ved komplekse problemstillinger hos patienter i den problematiske og akutte situation udføres sygeplejen i samarbejde med sygeplejersken.
Social-og sundhedsassistenten er ansvarlig for:

at vurdere og udføre grundlæggende sygepleje ud fra patientens helhedsforståelse, sygdomssituation, livsvilkår, kultur og levemåde.
at udføre specielle sygeplejeopgaver efter teoretisk og praktisk oplæring i disse.
at foretage dataindsamling.
at medvirke til identifikation og vurdering af patientens belastninger, ressourcer og behov, som dermed anvendes til planlægning, udførelse og evaluering. af sundheds- og sygeplejen.
at observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på patientens tilstand med henblik på at identificere problemer og behov.
at deltage i medicinadministration i henhold til gældende retningslinier.

Den formidlende funktion
Social-og sundhedsassistenten formidler sin viden til patienter, pårørende og kollegaer, samt deltager i introduktion og vejledning af nyt personale, elever og studerende.
Social-og sundhedsassistenten er ansvarlig for:

at benytte afdelingens dokumentationsredskaber og dokumentere sygeplejens praksis.
at medvirke til sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende tiltag, ud fra patientens sygdomsoplevelse, livsvilkår og levemåde.
at medvirke til at patient og pårørende forstår skriftlige og mundtlige vejledninger og informationer.
at deltage aktivt i møder og konferencer og dele sin viden fagligt og tværfagligt.

Den ledende funktion
Social-og sundhedsassistenten er plejeansvarlig for patienter i ikke komplekse situationer og for patienter i den sundhedsfremmende og forebyggende situation.
Social-og sundhedsassistenten er ansvarlig for:

at at prioriterer egne arbejdsopgaver ud fra afsnittets plejetyngde og personalefremmøde.
at arbejde tværfagligt og medinddrage de ressourcepersoner der er i afdelingen.

Den udviklende funktion
Social-og sundhedsassistenten reflekterer over sygeplejen i afdelingen, og bidrager ud fra viden og klinisk erfaring til diskussioner af sygeplejen, med det formål at fastholde kvalitetsudvikling og debat om etiske dilemmaer.

Social-og sundhedsassistenten er ansvarlig for:

at holde sin viden ajour, ved at gøre brug af afdelingens IT udstyr, vejledninger, instrukser, politiker og relevant litteratur.
at indgå i diskussionen af og komme med forslag til ændringstiltag i sygeplejen.
at medvirke til at opretholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
at påpege og drøfte etiske problemstillinger for derigennem at sikre ansvar og respekt.

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne og Birgit Villadsen

Dato: November 1998

Revideret af Kim Bo Christensen

Dato: 15-01-07

3.1.10. Sygehjælper

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Sygehjælper

Organisatorisk placering
Sygehjælperens overordnede er afdelingssygeplejersken.
I det daglige er nærmeste overordnede sygeplejersken.

Uddannelse
Gennemgået uddannelse til og bestået eksamen som sygehjælper.

Funktions- og ansvarsområde
Efter gennemgang af afdelingens oplæringsprogram samt inden for de rammer, der afstikkes i bekendtgørelser, direktiver, etiske kodeks, videnskabeligt dokumenteret viden og ud fra afdeling M's målsætning skal sygehjælperen:

selvstændigt vurdere og udføre grundlæggende sygepleje.
observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt ved de almindeligste somatiske og psykiske lidelser, samt de ortopædkirurgiske sygdomme, der forekommer i afdelingen.
medvirke til identifikation og vurdering af patientens belastninger, ressourcer og behov, som dermed anvendes til planlægning, udførelse og evaluering af sundheds- og sygeplejen.
selvstændigt udføre specielle sygeplejeopgaver efter aftale med sygeplejersken.
selvstændigt udføre instrumentelle opgaver i henhold til afdelingens instruks.
anvende de i afdelingen eksisterende dokumentationsredskaber.
medvirke til at planlægge og gennemføre udskrivelse af patienten, herunder varetage kontakt til primær sundhedstjeneste.
deltage under vejledning af praktikvejleder i uddannelsen af elever.
deltage i undervisning og vejledning af patienter og pårørende i grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.
medvirke til at patient og pårørende forstår skriftlige og mundtlige vejledninger og informationer.
anvende afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.
medansvarlig for at opretholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
deltage i vejledning af nyansat personale
medvirke til sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende tiltag på baggrund af viden om det enkelte menneskes helhedssituation.

Specielle sygeplejeopgaver
Efter teoretisk og praktisk oplæring har sygehjælperen kompetence til, efter delegering af en sygeplejerske, selvstændigt at udføre nedenstående opgaver:

foretage den præoperative klargøring af patienten
modtage patienten fra operation
foretage dræn- og suturfjernelse hos patienter, delegeret af sygeplejersken
anlægge engangskateter og kateter á demeure hos kvinder

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne og de kliniske oversygeplejersker

Dato: November 1998

Godkendt af: Birgit Strøm

3.1.11. Ernæringsansvarlig

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 23-07-10

Overordnet funktionsbeskrivelse
Ernæringsansvarlig

Organisatoriske placering
Den ernæringsansvarliges nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken.
I det daglige samarbejdes med den plejeansvarlige om den enkelte patient

Uddannelse
Gennemgået uddannelse til og bestået eksamen som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Efteruddannelse inden for ernæringsområdet

Funktions- og ansvarsområde
Den ernæringsansvarlige tager sig primært af patienter i ernæringsrisiko 3 – 6.
For patienter i ernæringsrisiko 1-3 samarbejdes med den plejeansvarlige om hvorvidt en specifik ernæringsindsats kan forebygge, at patientens ernæringstilstand forværres.

Sygepleje i relation til ernæring
Den ernæringsansvarliges primære opgave er at sikre, at patienterne får dækket deres ernærings- og væskebehov, idet den ernæringsansvarlige sikrer, at patienten:

oplever at være soigneret til måltiderne
er siddende i en stol eller lejret i bedst mulige stilling ved indtagelsen af måltidet
føler at omgivelserne er behagelige og æstetiske ved måltiderne
får den fornødne hjælp til at indtage måltiderne – enten pr. os. eller pr. sonde
får ernærings- og væsketilbud, der tilgodeser den enkelte patients individuelt udregnede protein-, energi- og væskebehov
får de ernærings- og væsketilbud, der er bedst egnet set ud fra patientens situation ved bl.a. at stå for den praktiske tilberedning af disse
får sin medicin sammen med måltidet
får lagt ernæringssonde efter behov og ud fra delegering

Administrative og informative sygeplejeopgaver i relation til ernæring
Den ernæringsansvarlige er medansvarlig for, at:

patientens ernærings- og væskebehov er individuelt beregnet
patientens aktuelle ernærings- og væskeindtag er dokumenteret og formidlet videre til næstfølgende vagthold med henblik på døgndækning.
patienten er velinformeret om de ernærings- og væsketilbud, der tilbydes på Bispebjerg Hospital
der foreligger en skriftlig plan for den enkelte patients ønsker om ernæring og væske under indlæggelsen
formidle patientens specielle ernærings- og væskebehov og ønsker til primær sektoren ved patientens udskrivelse
dokumentere og formidle afdelingens madspild med henblik på en reduktion af dette
rekvirere hjælpemidler til kostindtag ved behov

Planlægningsopgaver i relation til ernæring

Den ernæringsansvarlige planlægger og prioriterer egen arbejdstid med det sigte primært at sikre, at patienternes ernærings- og væskebehov dækkes

I samarbejde med afdelingssygeplejersken tager hensyn til:
- afdelingens aktuelle situation og ressourcer
- at plejepersonalet kan varetage den ernæringsansvarliges funktion i dennes fravær

Udviklingsopgaver i relation til ernæring
Ernæringsassistenten er medansvarlig for, at:

anvende viden om og beskrive de specifikke kendetegn, der er hos ortopædkirurgiske patienter i ernæringsrisiko
anvende viden om, hvilke ernærings- og væske tilbud der er bedst egnet til ortopædkirurgiske patienter i ernæringsrisiko
anvende viden om, hvad et optimalt ernæringsmiljø betyder for patienternes ernæringsindtag, f.eks. hvad et roligt miljø i spisesituationen betyder for patienter med demens
holde sig ajour med ny viden indenfor ernæringsområdet og søge relevant information
gøre brug af afdelingens opslagsbøger
opøve refleksion over den udførte sygepleje i relation til ernæringssituationen mhp. at indgå i en diskussion af og forslag til ændringstiltag
medansvarlig for ajourføring af medarbejderes viden om ernæring og nye tiltag

Ændringslog

Udarbejdet af: Ernæringsansvarlig Marianne Rasmussen og afdelingssygeplejerske Linda I. Pedersen

Dato: Juli 2010

Godkendt af:

3.1.12. Praktikvejleder med 6 ugers kursus

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Praktikvejleder med 6 ugers videreuddannelse

Organisatorisk placering
Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken.

Formål med funktionen
At sikre, at den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistenter samt radiografelever varetages målrettet, systematisk samt pædagogisk og sygeplejefagligt bevidst inden for rammerne af gældende studieordning for uddannelsesinstitutionerne og hospital i forening.

Uddannelse
Minimum to års klinisk erfaring, heraf ét år indenfor afdelingens kliniske speciale.
Undervisningserfaring fra klinisk og / eller teoretisk praksis
Pædagogisk-, reflekterende-, kritisk og systematisk tænkende og arbejdende
Videreuddannelse i pædagogik og vejledning inden for social og sundhedsområdet (6 ugers videreuddannelse CVU)

Funktionsområde

varetage klinisk uddannelse af sygeplejestuderende og elever under praktikuddannelse i eget klinisk afsnit.
planlægge de kliniske uddannelsesforløb ud fra mål for de forskellige trin i uddannelsen for den enkelte studerende og elever.
vejlede de sygeplejestuderende / elever ved udførelse af alle former for sygeplejehandlinger, relateret til patientens sundhedsmæssige problemer og dermed behov for sygepleje, idet der samtidig tages udgangspunkt i de sygeplejestuderendes /elevers studiefokus og uddannelsestrin.
planlægge og gennemføre forventningssamtale og midtvejsevaluering med den enkelte sygeplejestuderende / elev.
udarbejde standpunktsbedømmelse for den enkelte studerende / elev.
vejlede og rådgive praktikstedets øvrige sygeplejersker i forhold til uddannelse af studerende / elever
udarbejde og ajourføre undervisningsmateriale, der kan anvendes af praktikstedets sygeplejersker samt af den sygeplejestuderende / elever.

Ansvars- og kompetenceområde
Ansvarlig for, at formål med funktionen efterleves, idet den pågældende har kompetence til - i samarbejde med afdelingssygeplejersken og den kliniske oversygeplejerske - at varetage de beskrevne arbejdsområder.

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne og de kliniske oversygeplejersker

Dato: 26.09.2005

Godkendt af: Kim Bo Christensen

3.2. Arbejdsbeskrivelser

Til indholdsfortegnelse

3.2.1. Afdelingssygeplejersken’s stedfortræder

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Mødetid:

Mandag - fredag 07.30 - 15.30

Kl. 07.30:

Orientere sig om sygdom til dagvagten.
Rette tavlen efter personale fremmøde.
Hurtig orientering om:
- nyindlagte patienter
- isolationspatienter (M4)
- akut overflytning af patienter til anden afdeling
- dårlige patienter
- fast vagt
- aflyste operation af patienter
- mors
- usædvanlige hændelser i det foregående døgn.

KL. 07.35 – telefonisk kontakt til den ledende sygeplejerske:

Informere om:

Personale- og patientantal

Aflysninger af elektive patienter (M1)

Navn på patienter der har fast vagt og vurdering af, om der fortsat er behov for fast vagt

Behov for hjælp fra vikarkorpset

KL. 07.40:

Checke medicinskabsnøgler. (ikke M1)
Skabe sig overblik over afdelingens situation og evt. yde støtte, så stuegang kan gennemføres til tiden.
(M1 har ikke stuegang)

Kl. 08.45 (mandag kl. 9.45)

Visitering af nye patienter med den ledende oversygeplejerske

Kl. 09.15:

Orientere personalet om nye patienter, hvem skal/kan modtage.
Sikre melding af patienter til operation og anæstesi inden kl. 11.15 (fredag inden kl. 10.15)
Ajourføre fremmødetavlen for aften og nattevagt
Supervision af personale
Løbende administrative opgaver
Orientere sig om dagens møder og undervisning samt planlægge, hvem der skal deltage

Faste møder:

	Mmo	M1	M2	M3	M4
Røntgenkonference	Ma. 8.45-9.15 Ti.-fr. 8-8.15 (Mmos ti. to. 8.15-8.30	ti. to. 8.15-8.30	ti. to. 8.15-8.30	on. fr. 8.15-8.30	on. fr. 8.15-8.30
Tværfaglig konference		on. 13 - 13.30			on. 13.30
Mikrobiologisk konf.					on. 10.00
Afsnitskonference	13.15-13.45	13.15-13.45	13.15-13.45	13.15-13.45	13.15-13.45
Weekendplanlægning	fr. 12.00	fr. 12.00	fr. 12.00	fr. 12.00	fr. 12.00
		Hofteundervisning on. 13.30 - 14.30

Kl. 15.30:

Kort besked til aftenvagterne om særlige problemstillinger i afdelingen.

Ved funktion i længere perioder:

Ajourføre ferie- og afspadseringsregnskab
Deltage i ansættelsessamtaler og dermed være med til at udvælge nyt personale
Tilrettelægge og deltage i introduktion af nyt personale udfra afdeling M’s introduktionsprogram
Ved personaleafgang skal der sørges for følgende:
- udlevere afskedsansøgning
- tælle feriedage i den sidste måned, der skrives på ovennævnte
- udregne og planlægge afspadsering, så intet går til udbetaling.

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne
Dato: September 1998
Revideret af Ole Henriksen den 1-10-2006
Godkendt af: Kim Bo Christensen

3.2.2. Ansvarshavende sygeplejerske i dagvagt søgne-/helligdag

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Den koordinerende sygeplejerske er stedfortræder for den ledende oversygeplejerske. Dette betyder, at den kompetence for plejen og driften, som er indeholdt i den ledende oversygeplejerske’s funktion, overgår til den person som er koordinerende.
Den koordinerende person kan altid kontaktes på personsøger: 4281
Funktionen som koordinerende i weekenden og helligdage(dagvagt) varetages af sygeplejerske med klinisk specialistfunktion.
Den koordinerende sygeplejerske er ikke planlagt til at møde på et bestemt afsnit. Vedkommende vurderer selv, hvor behovet for hjælp er størst.

Personsøger:
Det fremgår af displayet på søgeren, hvem der har kaldt. Vedkommende ringes op ved førstkommende lejlighed.
Hvis det er bykald (står på displayet) svares på nærmeste telefon ved at trykke 924281

Arbejdsopgaver:
Kl. 07.30:
Modtage weekendliste og personsøger fra den koordinerende sygeplejerske i nattevagt.
Runde i afsnittene – indhente oplysninger om:

sygemeldinger
patientantal
forventede udskrivelser
behov for fast vagt

Hvis der er patienter, der afventer operation, skal der indhentes oplysning om hvorfor m.h.p. planlægning med lægerne.

Ved behov for ekstra personale: se ” Vagtbemanding og organisering af ekstra personale ”.
Er der store uforudsete hændelser, kontaktes ledende oversygeplejerske
Afdelingsportøren kontaktes m.h.p. orientering om patienter og tyngden, samt aftaler for opgaverne den pågældende dag.

Kl. 08.00:
Mødes med lægerne i deres opholdsrum på 3.sal.
Seddel med patienter der er kommet det sidste døgn på MMO udleveres og gennemgås.
Operationsprogrammet gennemgås og prioriteres.
Orientering om hvilke patienter der evt. kan vente med faste til efter morgenmad.
Aftale evt. rækkefølge for stuegang i afsnittene.
Oplysninger fra morgenkonferencen videregives til de enkelte afsnit.
Herefter udvisiteres patienter - i samarbejde med personalet på MMO - til de enkelte afsnit efter:

patient kategori
tomme sengepladser
personalesituation i forhold til at modtage patienten

Hvis der er fyldt op i alle afsnit incl. MMO laves der plan for hvilke patienter der skal udvisiteres næste gang der meldes ny patient.
Ved massiv overbelægning i hele afdeling M – tages efter aftale med vagthavende læge kontakt til andre ortopædkirurgiske afdelinger i H:S mhp. modtagelse af patienter.
Se endvidere ” Sengekapacitet og visitering ”.

Kl. ca. 09.00:
Runde i de enkelte afsnit mhp. information om de patienter, de skal modtage.

Resten af dagen:
Hjælpe i afsnit ud fra behov og ud fra mulig afbrydelse grundet andre opgaver.
Kontakt til vikarkorps på 2917 med henblik på behov for personale i AV og NV.

Den koordinerende sygeplejerske kan blive kontaktet vedr.:

omprioritering af operationspatienter
sygdom til vagterne. Vikarkorpset kontaktes straks på telefon 2917 m.h.p. hjælp. Se endvidere ” Vagtbemanding og organisering af ekstra personale ”
behov for fastvagt – Se ” Vagtbemanding og organisering af ekstra personale ”
behov for vejledning af M’s personale
patienter der ønskes visiteret fra andre afdelinger eller hospitaler besluttes altid af vagthavende reservelæge - denne kontaktes ( på 4241) derfor ved henvendelser herom.
Obs! patienten skal ikke visiteres til afdeling M, hvis de hører til et andet optageområde.
hvis afdeling M bliver bedt om at hjælpe andre afdelinger med at modtage deres patienter pga. overbelægning – kontaktes afdelingslægen og sammen ses om det er muligt.
vær opmærksom på mulighed for tilbageflytning af medicinske patienter.

Ændringslog

Udarbejdet af: Kliniske sygeplejespecialister

Godkendt af: Kim Bo Christensen

3.2.3. Ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Den koordinerende sygeplejerske i aftenvagt udpeges fortrinsvis i det afsnit, hvor der er 2 sygeplejersker, hermed har vedkommende mulighed for at forlade sit afsnit ved behov. (Som udgangspunkt varetages funktionen af sygeplejerske på MMO, eller af sygeplejerske med klinisk specialist funktion).
Den koordinerende sygeplejerske møder i det afsnit, hvor han/hun tilhører.
Personsøger, patientbelægningsseddel og vagtseddel modtages fra den ledende oversygeplejerske / stedfortræder, evt. skriftlige beskeder er vedlagt.

Arbejdsopgaver:

Være til støtte og vejledning, hvis sygeplejerskerne i afsnittene har problemer.
Planlægge og iværksætte visitering fra MMO ved opstået behov (se ” Sengekapacitet og visitering ” )
Hvis der bliver visiteret patienter, skal den koordinerende sygeplejerske anmode afsnittet om at sende journal og billeder med til røntgenkonference næste hverdags morgen.
Hvis der bliver visiteret patienter, skal den koordinerende sygeplejerske anmode afsnittet om at sende journal og billeder med til røntgenkonference næste hverdags morgen.
Vurdere behov for at organisere ekstra personale. F.eks. ved sygdom, behov for fastvagt m.v. (Se ” Vagtbemanding og organisering af ekstra personale ")
Patienter der ønskes visiteret fra andre afdelinger eller hospitaler besluttes altid af vagthavende 1. reservelæge (ved henvendelse herom henvises derfor til vagt-havende 1. reservelæge). Patienten skal som udgangspunkt visiteres til MMO.
Patienter som tilbageflyttes, skal som udgangspunkt visiteres til det sengeafsnit, de kom fra.
Alle patienter, der inden for den sidste måned har været indlagt på hospital eller behandlet i skadestue i et andet land (undtagen Skandinavien, Grønland og Færøerne) skal isoleres på MMO og vagthavende skal orienteres. Den ansvarshavende læge kontaktes endvidere af skadestuen.

Den koordinerende sygeplejerske aflevere skriftlig rapportering til afdelingssygeplejersken / oversygeplejersken, over hvilke problemer der har været, hvordan problemerne er løst og på hvilken måde.

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne

Dato: September 2001

Godkendt af: Birgit Strøm

3.2.4. Ansvarshavende sygeplejerske i nattevagt

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Den koordinerende sygeplejerske kan normalt ikke forlade afsnittet, hvis dette er nødvendigt må sygeplejersken fra det tilstødende afsnit være til rådighed for begge afsnit, indtil den koordinerende sygeplejerske er tilbage.
Den koordinerende sygeplejerske møder i det afsnit, hvor han/hun tilhører.
Personsøger, patientbelægningsseddel og vagtseddel modtages fra den koordinerende sygeplejerske i aftenvagten, evt. skriftlige beskeder er vedlagt.

Arbejdsopgaver:

Være til støtte og vejledning, hvis sygeplejerskerne i afsnittene har problemer.
Planlægge og iværksætte visitering fra MMO ved opstået behov (se ” Sengekapacitet og visitering ” )
Hvis der bliver visiteret patienter, skal den koordinerende sygeplejerske anmode afsnittet om at sende journal og billeder med til røntgenkonference næste hverdags morgen.
Hvis der bliver visiteret patienter, skal den koordinerende sygeplejerske anmode afsnittet om at sende journal og billeder med til røntgenkonference næste hverdags morgen.
Vurdere behov for at organisere ekstra personale. F.eks. ved sygdom, behov for fastvagt m.v. (Se ” Vagtbemanding og organisering af ekstra personale ")
Patienter der ønskes visiteret fra andre afdelinger eller hospitaler besluttes altid af vagthavende 1. reservelæge (ved henvendelse herom henvises derfor til vagt-havende 1. reservelæge). Patienten skal som udgangspunkt visiteres til MMO.

Patienter som tilbageflyttes, skal som udgangspunkt visiteres til det sengeafsnit, de kom fra.

Alle patienter, der inden for den sidste måned har været indlagt på hospital eller behandlet i skadestue i et andet land (undtagen Skandinavien, Grønland og Færøerne) skal isoleres på MMO og vagthavende skal orienteres. Den ansvarshavende læge kontaktes endvidere af skadestuen.
Den koordinerende sygeplejerske skal sørge for, at alle røntgenbilleder der ikke er beskrevet, afleveres på røntgenafdelingen inden kl. 07.00. Endvidere sørge for, at afsnittenes sygeplejerske lægger journaler frem, være behjælpelig hvis afsnittets sygeplejerske er i tvivl. Ovenstående skal ikke foretages søndag nat. Mandag morgen ses kun de akutte patienter fra week-enden.

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne

Dato: September 2001

Godkendt af: Kim Bo Christensen

3.2.6. Plejepersonalet i dagvagt

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Kl. 07.30

Kort information fra nattevagten om akutte problemer
Gruppeseddel trækkes for egne patienter
Delegering ud fra:
- Kontaktperson
- Praksissituationer
- Opgavernes kompleksitet
Orientere sig i læge- og sygeplejejournaler
Forberede stuegang
Medicingivning
Måling af temperatur, puls, blodtryk, blodsukker og saturation
Servering af morgenmad

Kl. 08.15

Stuegang
Patientpleje
Administrative opgaver
Teamet aftaler frokost

Kl. 09.00

Iv-medicinering

Formiddag

Pause i 10 minutter
Patientpleje
Udskrivelse af patienter
Specielle sygeplejeopgaver
Mellemmåltider og drikkevarer til patienterne
Koordinering af opgaver omkring patienterne
Dataindsamling og plan for plejen hos nyindlagte patienter
Dokumentation af udført sygepleje
Undervisning af studerende og elever
Oprydning på sengestuer og i birum

Inden kl. 11.15 (fredag kl. 10.15)

Melding af patienter til operation over det grønne system

Middag

Hjælpe patienter tilrette til middagsmaden
Servering af middagsmad
Hjælpe patienter, der ikke selv kan spise
Medicingivning
Hjælpe patienter i seng til middagshvil
Personalet holder frokost på skift

Kl. 13.15 – 14.00

Tværfaglige konferencer (Tirsdag: M1og M3, onsdag M2 og M4)
Undervisning
Plejetyngdemåling
Planlægning af næste dags udskrivelser

Eftermiddag

Servering af mellemmåltid og drikkevarer
Vurdering af væske- og ernæringstiltag mhp. plan for resten af døgnet
Hjælpe patienter op efter middagshvil
Modtagelse af patienter fra operation
Måling af temperatur, puls og blodtryk efter behov
Ophældning af medicin i doseringsæsker
Justering af planer på statusarket ved nye behandlings- eller sygeplejeproblemstillinger.
Der udarbejdes sygeplejediagnoser og plejeplan
Ajourføring af gruppeseddel for egne patienter
Kort besked til aftenvagten om akutte problemer

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejerskerne og kliniske oversygeplejersker

Dato: Oktober 2001

Godkendt af: Birgit Strøm

3.2.7. Plejepersonalet i aftenvagt

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise
Godkendt: 14-09-09
Opdateret: 25-11-09

Kl. 15.30

Kort information fra dagvagten om akutte problemer
Delegering udfra:
- Plejeansvarlig
- Praksissituationer
Checke om samtlige medicinskabsnøgler er tilstede

Eftermiddag

Hjælpe egne patienter med aktuelle fornødenheder, tilbyde drikkevarer, toiletbesøg, mobilisering og lignende
Orientere sig i læge- og sygeplejejournaler
Forberede aftenstuegang:
- Blodprøver med meget skæve tal
- Akut dårlige patienter, som skal tilses mhp. behandling, ordinationer
- Information til nyopererede patienter der skal udskrives
- Uopsættelige samtaler med patienter / pårørende
Medicingivning

Kl. 17.30

Hjælpe patienterne tilrette til aftensmaden
Sikre at madvognen er i orden
Servering af aftensmad
Hjælpe patienter, der ikke selv kan spise
Sikre at væske- og ernæringsskema er ajourført og at plan for døgnet nås
Stuegang afvikles
Plejepersonalet afholder spisepause på skift
Besvare forespørgsler fra pårørende
Opfølgning på kliniske og /eller administrative opgaver omkring patienterne
Kontinuerlig dokumentation af udført pleje i sygeplejejournalen

Kl. 20.00

Servering af aftenkaffe, kolde drikkevarer og mellemmåltid

Kl. 21.00

Hjælpe patienterne tilrette til natten:
- Tandbørstning og mundpleje
- Vaskeklud til ansigt og hænder
- Nedre toilette hos patienter med kateter eller inkontinens
- Kolber skiftes
- Temperatur, puls og blodtryk måles ved behov
- Lejring af patienten med puder i korrekt stilling
Oprydning på stuerne (kørestole køres på gangen, fjerne snavset service, papirkurv tømmes, varmen sænkes, udluftning)
Medicingivning, obs. VAS.
Tilbyde kolde drikkevarer til natten
Dokumentation af udført pleje, forslag til evt. plejetiltag
Ajourføre afsnitsseddel til nattevagten
Kort besked til nattevagten om akutte problemer

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker. Dato: Oktober 2001 Revideret: marts 2007

Revideret september 2009 af:
Merete Vendelø, klinisk specialist
Anne-Marie Elholm, klinisk specialist
Anne Trentemøller, klinisk specialist
Maria Galtung, klinisk specialist
Anne Juutilainen, klinisk oversygeplejerske

Ole Henriksen, klinisk oversygeplejerske

Godkendt af: Lise Due Kay, ledende oversygeplejerske

3.2.8. Plejepersonalet i nattevagt

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 14-09-09
Opdateret: 25-11-09

Kl. 23.30

Kort information fra aftenvagten om akutte problemer

Tilse alle patienterne i afsnittet minimum hver 2. time med mindre patientens tilstand kræver hyppigere tilsyn.
Patienterne tilses i forhold til deres sygepleje- og behandlingsmæssige behov og problemer, obs VAS.
Sætte Faste- og tørsteskilt, fjerne drikkevarer og madvarer hos patienter til operation (obs. patienterne skal først tørste fra kl. 2:00)
Checke om samtlige medicinskabsnøgler er tilstede (gælder for M3 og M4).
Planlægge patientplejen og øvrige opgaver, fx hvor hyppigt skal der måles værdier, blodsukker m.m.
Aftal delegering af opgaverne.
Modtagelse af ukutte patienter
Modtagelse af elektive patienter (gælder kun på M50)

Medicin

Check EPM for fast medicin om natten (iv. antibiotika, bupivacain til femoraliskatheter, Knogleskørhedsmedicin, m.m.)

Administrative opgaver

Kontrollere om journalerne er i sengeafsnittet, hos de patienter som skal opereres den følgende dag.
Patienter, der er opereret i aftenvagten:
Obs. om evt. ordinationer skal iværksættes. (fx Røntgen, postoperative prøver, fysioterapi, osv.).
Patienter der skal til operation næste dag: Gennemgå journaler for at sikre at patienten er klar til operation (se anæstesiskema).
Se i "den lange bog" for evt. blodprøver, eller andre opgaver som skal bestilles.
Udregne væske- og ernæringsskemaer, reslutater skrives på ernæringsskemaet.

Andre opgaver:

Kontrollere transportable ilt og sug.
Sikre at der er pakket minimum ét sæt med sugeglas og slanger, til evt. brug i nattevagt.
Fylde op på dropvognen samt skuffen med kanyler og sprøjter i medicinrummet (se vejledning på dropvognen).
I Weekenden checkes temperaturen i køleskabet i medicinrummet, påføres kontrolskemaet.
Orientere dig om ændringer, nyheder, og trivsel i afdelingen - læse personalebogen, mail, Instruksen, M-intranet, BBH-intranet.
Natten til torsdag, rengøre øretermometre.

Morgenrunde kl.06.00:

Måle temperatur, puls og blodtryk efter behov og ordinationer.
Fjerne drikkevarer, sætte friske drikkevarer (gerne tilskudsdrikke, som virker appetitvækkende).
Gøre de patienter klar, der skal opereres som nr. 1, eller som skal til udersøgelse inden kl.08.30.
Give præmedicin til første patienter til operation kl 06.30.
Akutseddel og gruppesedler rettes til med vigtige meddelelser som: dårlige patienter, nyopererede, delirøse, nye patienter ankommet i aftenvagten/nattevagten, patienter der faster og tørster til operation eller lægeordinationer som mangler at blive udført.
Afsnitslister printes ud til dagvagterne.
Kort besked til dagvagten om akutte problemer

Ændringslog

Udarbejdet af: Afdelingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker. Dato: Oktober 2001.

Revideret september 2009 af:
Merete Vendelø, klinisk specialist
Anne-Marie Elholm, klinisk specialist
Anne Trentemøller, klinisk specialist
Maria Galtung, klinisk specialist
Anne Juutilainen, klinisk oversygeplejerske

Ole Henriksen, klinisk oversygeplejerske

Godkendt af: Lise Due Kay, ledende oversygeplejerske

3.2.9. Sygeplejerske med funktion hos sammedagskirurgiske patienter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 25-11-09
Opdateret: 25-11-09

Mødetid:

Den sammedagskirurgiske enhed er åben fra mandag til torsdag kl. 07. 00 – 18.00 og om fredagen fra kl. 07.00 – 16.00.
Funktionen fordeler sig på tre forskellige mødetidspunkter:

En sygeplejerske møder mandag til torsdag fra kl. 07.00 – 10.15.
En sygeplejerske møder mandag til torsdag fra kl. 10.00 – 18.00.
En sygeplejerske møder fredag fra kl. 07.00 til 16.00

Sygeplejerske med mødetid mandag til torsdag fra kl. 07.00 – 10.15:

Modtagelse af patienterne
- Vise patienten tilrette i afdelingen, herunder sengeplads, skab samt toiletforhold
- Sikre at der er indhentet oplysninger om nærmeste pårørendes navn og telefonnummer
Præoperativ klargøring
- Faste og tørste
- Patientskjorte og underbukser udleveres
- Evt. TED-strømper udleveres. Måltagning foretages, hvis dette ikke er gjort
- Id-armbånd
- Blodtryk, puls og temperatur
- Værdigenstande opbevares eller patienten informeres om eget ansvar
- Præmedicin gives
Telefonisk kontakt til patienter opereret sammedagskirurgisk dagen før.
Spørgsmål fremgår af skemaet: Telefonisk opfølgningssamtale dagen efter sammedagskirurgi.
Skemaet udfyldes og opbevares i mappe

Melde næste dags patienter til operation.
Journaler, røntgenbilleder og sygeplejejournal klargøres, således at det er klar til eftermiddagskonferencen.

Skrive kontaktbreve, hvis tid haves
Overgive patienterne til sygeplejerske, der møder kl. 10.00 – 18.00

Sygeplejerske med mødetid mandag til torsdag fra kl. 10.00 – 18.00:

Besked fra sygeplejerske mødt kl. 07.00 – 10.15
Modtagelse af patienter fra operation
- Postoperative observationer og pleje, herunder bevidsthedsniveau, respiration, hudfarve og temperatur, kvalme / opkastning, vandladning, operationsfelt, lejring af opererede ekstremitet, forbinding for gennem-sivning, smerter, blodtryk, puls, temperatur, iv – drop
Patienten tilbydes mad og drikke
Patienten mobiliseres efter evne
Patienten hjælpes med at soignere sig samt påklædning
Øvrige sygeplejeopgaver i forhold til basale behov, herunder smertebehandling
Aftale med fysioterapeut vedr. instruktion efter operationen
Sikre at patienten tilses og informeres af operatøren
Besvare forespørgsler fra pårørende
Udskrivelse af patienterne, herunder:
- Information om plan for opererede felt, smertebehandling efter udskrivelsen, forbinding, suturfjernelse, badning, regime i forhold til mobilitet og arbejde
- Medgive evt. recept samt smertestillende til første døgn
- Bestille ambulant tid
Efter patientens udskrivelse:
- Rydde sengebord og lægge plastik over sengen
- Rekvirere afhentning af snavset seng samt bestille ren seng, hvis dette ikke er gjort af portøren i dagvagten
- Almindelig oprydning på sengestuen
Sikre sig at journal og røntgenbilleder kommer retur fra eftermiddagskonferencen, samt orientere sig om evt. tilføjelser og iværksætte disse.
Skrive kontaktbreve, hvis tid haves

Kl. 17.45

Evt. patienter, der ikke kan udskrives meldes til personalet på MMO

Sygeplejerske med mødetid fredag fra kl. 7.00 – 16.00:

Modtagelse af patienterne
- Vise patienten tilrette i afdelingen, herunder sengeplads, skab samt toiletforhold
- Sikre at der er indhentet oplysninger om nærmeste pårørendes navn og telefonnummer
Præoperativ klargøring
- Faste og tørste
- Patientskjorte og underbukser udleveres
- Evt. TED-strømper udleveres. Måltagning foretages, hvis dette ikke er gjort
- Id- armbånd
- Blodtryk, puls og temperatur
- Værdigenstande opbevares eller patienten informeres om eget ansvar
- Præmedicin gives
Telefonisk kontakt til patienter opereret sammedagskirurgisk dagen før.
Spørgsmål fremgår af skemaet: Telefonisk opfølgningssamtale dagen efter sammedagskirurgi.
Skemaet udfyldes og opbevares i mappe

Melde patienter til operation mandag – inden kl. 10.30
Journaler, røntgenbilleder og sygeplejejournal klargøres, således at det er klar til eftermiddagskonferencen.

Modtagelse af patienter fra operation
- Postoperative observationer og pleje, herunder bevidsthedsniveau, respiration, hudfarve og temperatur, kvalme / opkastning, vandladning, operationsfelt, lejring af opererede ekstremitet, forbinding for gennem-sivning, smerter, blodtryk, puls, temperatur, iv – drop
Patienten tilbydes mad og drikke
Patienten mobiliseres efter evne
Patienten hjælpes med at soignere sig samt påklædning
Øvrige sygeplejeopgaver i forhold til basale behov, herunder smertebehandling
Aftale med fysioterapeut vedr. instruktion efter operationen
Sikre at patienten tilses og informeres af operatøren
Besvare forespørgsler fra pårørende

Udskrivelse af patienterne, herunder:
- Information om plan for opererede felt, smertebehandling efter udskrivelsen, forbinding, suturfjernelse, badning, regime i forhold til mobilitet og arbejde
- Medgive evt. recept samt smertestillende til første døgn
- Bestille ambulant tid
Efter patientens udskrivelse:
- Rydde sengebord og lægge plastik over sengen
- Rekvirere afhentning af snavset seng samt bestille ren seng, hvis dette ikke er gjort af portøren i dagvagten
- Almindelig oprydning på sengestuen
Sikre sig at journal og røntgenbilleder kommer retur fra eftermiddagskonferencen, samt orientere sig om evt. tilføjelser og iværksætte disse.
Skrive kontaktbreve, hvis tid haves

Kl. 15.45

Evt. patienter, der ikke kan udskrives meldes til personalet på MMO

Ændringslog

Udarbejdet af: Sygeplejerskerne i M’s ambulatorium, klinisk oversygeplejerske Birgit Villadsen

Dato: Juli 2002

Godkendt af: Birgit Strøm

3.2.10. Sygeplejerske i M-ambulatorium

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 25-11-09

Generelt
Denne arbejdsbeskrivelse beskriver sygeplejerskernes arbejdsopgaver i M's ambulatorium.
Sygeplejerskens arbejdsopgaver er tilrettelagt udfra afdelingens mål samt udfra det formål, at patienterne oplever, at deres besøg er sammenhængende, og at så få personer er involveret som muligt.
Sygeplejerskernes arbejdsopgaver dækker dels nogle generelle funktioner dels nogle specifikke funktioner afhængig af om patientbehandlingen foregår i:

Konsultationsrum
Bandagerum
Koordinerende sygeplejerskekontor

Generelle funktioner
Samarbejdspartnere
Sygeplejersken samarbejder med læge, sekretærer, portør, fysioterapeut, ergoterapeut.

Information
Sygeplejersken informerer patienterne om undersøgelser og operation, udleverer skriftligt informationsmateriale og følger op på dette.
Sygeplejersken besvarer telefoniske forespørgsler fra patienter og fra primær sektor.

Dokumentation
Sygeplejersken dokumenterer udført sygepleje og patientoplysninger på specielle sygeplejeark.
Sygeplejersken foretager registreringer af bestilling af undersøgelser og operation i det grønne system.
Sygeplejersken indplacerer og dokumenterer dato for operation i operationsbogen.

Sygeplejeopgaver
Sygeplejersken varetager selvstændigt:

skiftning af forbinding
sårpleje
suturfjernelse
hudpleje
observation af patient efter operation i lokal anæstesi
anlæggelse af bandager
hjælper patienten med transfer f.eks. i forbindelse med toiletbesøg

Sygeplejersken assisterer ved:

fjernelse af mindre osteosyntesematerialer
anlæggelse af blokade
resuturering

Uddannelse
Sygeplejersken deltager i:
Uddannelse af sygeplejestuderende
Introduktion og oplæring af nyansatte sygeplejersker

Specifikke funktioner
Konsultationsrummene
Sygeplejersken og lægen samarbejder om dagens patienter.
Sygeplejersken varetager følgende opgaver:

udskriver mødesedler
gennemgår journaler til næste dag, rekvirerer røntgenbilleder, kontrollerer prøvesvar, bestiller evt. manglende undersøgelser.
kontrollerer journaler til sammedagskirurgiske indgreb.
kontrollerer mødeprogram til samme dag mhp. aflysninger og nye bookninger
bestiller ny tid til undersøgelse
booking af operation og information og vejledning i relation hertil
bestiller hjemkørsel
udfører sårpleje
udfører suturfjernelse
assisterer ved fjernelse af Hoffmanns apparatur, K-tråde, blokadeanlæggelse, knæpunktur, resuturering, fjernelse af gipsskinner, Don-Joybandager, Mitella, 8-talsbandager.
tilkalder fysioterapeut eller ergoterapeut ved behov.

Bandagerummet
Sygeplejersken varetager selvstændigt opgaverne i bandagerummet, dog med supervision af en læge ved behov.
Endvidere kan sygeplejersken få assistance fra en af de andre sygeplejersker eller portøren ved behov for f.eks. løft af en ekstremitet under bandageringen.
Patienter i bandagerummet kommer fra:

Konsultationsrummene
M-sengeafdelinger
Skadestuen
Øvrige afdelinger på BBH
Efter aftale mhp. gipsskift
Efter aftale/akut ved gipsgener

Sygeplejersken kan dog også anlægge eller fjerne bandager direkte hos patienten i sengeafdelingen.

Det er sygeplejerskens opgave at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæ ssigt i forhold til patientens behov og i forhold til afvikling med mindst mulig ventetid.

Sygeplejersken anlægger/fjerner:

gipsbandager
Cellarcastbandager
gips/Cellarcastskinner
Don-Joybandager
ROM-walker
Deltawalker
Sarmientobandage (humerus og crus)
Fixeret mitella
Løs mitella

Sygeplejersken udfører i forbindelse med dette nødvendig sygepleje som f.eks.:

observation af ekstremitet/operationssår og reagerer på symptomer
soignering af sår
fjernelse af suturer
hudpleje

Sygeplejersken informerer om bandagen og symptomer på gener fra denne.

Sygeplejersken indkalder patienter pr. brev og aflaster i konsultationsrummene, når der er mulighed for dette.

Koordinerende sygeplejerske
Sygeplejersken varetager opgaverne selvstændigt. Opgaverne tilrettelægges udfra ressource-programmet, og de opgaver der opstår i dagens løb.

Sygeplejersken hjælper bandagesygeplejersken ved behov.

Sygeplejersken varetager opgaver:

besvarer telefonopkald fra patienter, afdelinger, andre hospitaler, samt booker patienter til M-ambulatorium samme dag (akut) eller senere.
varetager opgaver hos patienter, der møder til ambulant operation
informerer patienter ved præoperative prøver om operations- og indlæggelsesforløb, er ansvarlig for at patienten får udført prøver (røntgen, blodprøver, anæstesi m.m.)
foretager forebyggelsessamtaler hos patienter til operation, idet sygeplejersken:
- foretager vurdering af patientens ernæringstilstand. Patienten informeres om hensigtsmæssig kost og drikke inden operationen
- informerer patienten om alkohol og rygnings betydning for operationsforløbet
- vurderer patientens overvejelser om rygeophør og / eller alkoholophør op handler ud fra kriterier herfor.
udleverer relevante pjecer og følger op på tidligere udleverede pjecer.
melder patienter til ambulant operation i grønt system
bestiller medicinske tilsyn i grønt system og sender journal frem
bestiller hjemmesygeplejerske
sender journaler til M-konference
gør journaler på sammedags- og korttidskirurgiske patienter klar og sender dem til de respektive sengeafdelinger i henhold til ugens operationsprogram
faxer ugentlig liste til bandagistkonference
udskriver breve til patienter der skal opereres, til røntgen, narkoselægetilsyn m.m.
indplacerer tilsynsrekvisitioner fra andre afdelinger – i henhold til om det skal være akut eller elektivt.

Ændringslog

Udarbejdet af: Marianne Petersen, Jytte Olesen, Inge Due Gustafsen og Birgit Villadsen

Dato: Oktober 2001

Godkendt af: Birgit Strøm

3.2.11. Ernæringsansvarlig

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 20-07-10

Mødetid:
Mandag til fredag kl. 07.30 – 14.30
Mødetiderne kan efter aftale afviges ved behov
Kl. 07.30

Afsnitslister udprintes i de enkelte afsnit for patientoversigt
Aftale med plejeansvarlige, hvilke patienter den ernæringsansvarlige skal tage sig af. Orienteres om disse patienters planer for dagen, f.eks. rtg, undersøgelser o.l.
Notere antallet af risikopatienter på listen over patienter
Anbrudsmærkater påsættes madvarer af hensyn til holdbarhed samt daglig kontrol af holdbarhed

Kl. ca. 07.45

I samarbejde med portør eller plejepersonale hjælpe tildelte patienter til rette inden morgenmaden serveres
Hjælpe tildelte patienter med soignering inden morgenmaden
Tilberede, servere og hjælpe tildelte patienter med morgenmaden
Dokumentere ernærings- og væskeindtag på ernæringsskema

Kl. ca. 09.00

Bestille mælk, morgenmad inden kl. 11.00
Daglig bestilling af middagsmad, aftensmad samt mellemmåltider (inden vagtens afslutning til dagen efter)
Mandag: bestille frostvarer, køkkenvarer og kolonialvarer
Kontrol af forrige døgns væske- og ernæringsskemaer
I samarbejde med den plejeansvarlige foretage status over risikopatienternes ernærings- og væskeindtagelse mhp. stillingtagen til videreførelse af væske- og ernæringsskema
I samarbejde med portør deltage i vejning af patienter, registrere aktuelle vægt og rapportere status til den plejeansvarlige
I samarbejde med patienterne komme med forslag til ændringer i ernæringsplanen
Tilberede mellemmåltid til eftermiddagskaffen
Ved særlige behov tilberede individuel kost til risikopatienter til middag
Tilberede, servere og hjælpe tildelte patienter med mellemmåltid – formiddag
Dokumentere ernærings- og væskeindtag på ernæringsskema

Kl. ca. 12.00

I samarbejde med portør eller plejepersonale hjælpe tildelte patienter til rette inden middagsmaden serveres
Hjælpe tildelte patienter med soignering inden middagsmaden
Tilberede, servere og hjælpe tildelte patienter med middagsmaden
Dokumentere ernærings- og væskeindtag på ernæringsskema
Orientere sig om madbestilling stemmer overens med forbruget og evt tilpasse det
Løbende orientering om tildelte patienter aktuelle energi-, protein- og væskeindtag, mhp. tiltag resten af døgnet
Sikre at screening samt ernæringsskemaer i sygeplejejournalen er ajourført hos tildelte patienter
Orientere tildelte patienter om ernæringens betydning for sygdomsforløbet samt de ernærings- og væsketilbud, der serveres på Bispebjerg Hospital

Øvrige opgaver

Anlægge ernæringssonde hos patient ved behov - i samråd med læge og plejeansvarlig
Deltage i tværfaglige konferencer, afdelingens temadage, personalemøder samt i møder med nøglepersoner indenfor ernæring
Undervise det øvrige plejepersonalet i ernæring udfra behov og ønsker

Ændringslog

Udarbejdet af: Marianne R og Linda IP

Dato: Juli 2010

Godkendt af:

3.2.12. Afdelingsportør på sengeafsnittene

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 19-07-10

Stillingsbetegnelse:
Afdelingsportør

Arbejdsleder:
Afdelingsledelsen

Daglige leder:
Afdelingssygeplejersken

Mødetid:

Mandag – torsdag : kl. 07.30 – 15.00

Fredag : kl. 07.30 – 14.30

Kl. 08.00; mødes med de andre portør i M5's personalerum.

Vagter samt fridage efter turnusplan
Ferie samt afspadsering planlægges i fællesskab med daglige leder og øvrige portører.
Sygdom og forsinkelser meldes så tidligt som muligt til eget afsnit. Ved sygdom vurderes den totale situation på afdeling M, og afsnitsportørerne planlægger hvem der hjælper/dækker det sygdomsramte afsnit. Afdelingssygeplejerskerne orienteres om ovenstående.

Ved sygdom (i ambulatoriet) aftales det, hvem der overtager opgaverne (her) blandt afdelingsportørerne. Afdelingssygeplejersken orienteres om ovenstående.

Arbejdsopgaver:
Daglige arbejdsopgaver:
Portøren skal forblive i afsnittet, når der ikke er kørsler eller lignende

Afdelingssygeplejersken informeres om evt. ændringer i arbejdsopgaverne.
Konferere om planlagte kørsler
Hjælpe patienterne til rette til morgenmaden i samarbejde med plejepersonalet.
Patienter køres til undersøgelse, behandling, klinik og overflyttes til andre afdelinger
Hjælpe med mobilisering af patienter, samt bistå ved personlig hygiejne af patienterne efter behov, samt være behjælpelig med uddeling af anrettede morgenbakker.
Deltage i akutte situationer.
Henter rene senge
Urene senge fjernes fra afdelingen, samt fjerne dyner, puder og bandager fra skyllerummet
Fylde op med puder, dyner, fodmadrasser, dropstænger. Sikre sig at der forefindes 2 Don-Joybandager (M50)
Kontrollere transportable ilt / sug for:
Mængde af O₂ og sug (meldes til maskinehuset, når manometeret viser 50 mm Hg.
At der forefindes pose med: iltslange, næsekateter, 2 sugeslanger og 3 sug
Pakke 2 sæt O₂ og sug, som skal stå parat i sterilrummet
Opfyldning af dropvogn udfra kontrolskema samt tjekke udløbsdatoerne
Sikre sig at der er fyldt op på stuerne
Sikre sig at sæbe- og spritbeholderne er fyldt op
Ansvarlig for oprydning i depotet
Ansvarlig for oprydning på gangen, foretages dagen igennem.
Der udføres forfaldent arbejde, f.eks. som at hente akut bestilte varer
Sørge for at kasse med specielt sygehusaffald samt skårspand bliver afhentet og at nye bestilles
Sørge for at markuleringssække bliver afhentet samt bestille nye hjem
Bringe tomt pap emballage til vognen i partere.
Bringe værdibokse til kasserkontoret (efter kl. 14.00, fredag kl. 13.00 skal værdibokse bringes til portørcentralen)
Ved mors informeres portørcentralen
Bringe efterladenskaber til kapellet
Returkørestole køres ud på reposen - skiltet med patientetikette vendes.
Sikre at der er 2 transportstole
Defekte transportstole køres til kørestolsdepotet.
Vedligeholde inventar og sikre at defekte genstande repareres (inkl. bestilling via DIS)
Undervisning i forflytningsteknik samt hjælpemidler (varetages af Michael M4, Kurt M3 og Robert M50)
Undervise og oplære personale i korrekt brug og vedligeholdelse af desinfektions-maskiner samt være kontaktperson ved problemer.
Holde sig ajour via afdelingens informationsteknologiredskaber, dog under hensyntagen til afdelingens internetpolitik.
Holde sig ajour via afsnittets meddelelsesbog

Hver mandag:

Bestille depot og sterilvarer, samt varer til køkkenet fra inventarmagasinet i ILS.

Kontrollere og sætte depotvarer på plads

1 gang om ugen:

Veje patienterne i samråd med plejepersonalt.

Ændringslog

Godkendt af Afdelingsledelsen den 31.10.00

3.2.13. Afdelingsportør i M-ambulatorium

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 19-07-10

Stillingsbetegnelse:
Afdelingsportør

Arbejdsleder:
Afdelingsledelsen

Daglige leder:
Afdelingssygeplejersken

Mødetid:
Mandag – torsdag : kl. 07.30 – 15.00
Fredag : kl. 07.30 – 14.30

Kl. 08.00: mødes i M5's personalerum

Vagter samt fridage efter turnusplan
Ferie samt afspadsering planlægges i fællesskab med daglige leder og øvrige portører.
Sygdom og forsinkelser meldes så tidligt som muligt til eget afsnit.

Ved sygdom vurderes den totale situation på afdeling M, og afsnitsportørerene planlægger hvem der hjælper/dækker det sygdomsramte afsnit. Ved sygdom i ambulatoriet aftales det, hvem der overtager opgaverne her, afdelingssygeplejersken orienteres om ovenstående.

Arbejdsopgaver:
Daglige arbejdsopgaver:
Portøren skal forblive i ambulatoriet når der ikke er kørsler eller lign.

Afdelingssygeplejersken informeres om evt. ændringer i arbejdsopgaverne.
Bringe journaler fra M-arkiv til M-ambulatorium
Fylde kander med saft, skal være klar kl. 08.30, mandag dog kl. 09.00. Være behjælpelig med at fylde op på vognen i løbet af dagen.
Udføre kopieringsopgaver efter aftale med afdelingssygeplejersken og koordinerende sygeplejerske.
Hente/bringe patienter til rtg.afdelingen, klinisk biokemisk afd. etc.
Hente/bringe patienter fra afd. E, som skal have foretaget tilsyn.
Følge/køre patienter tilbage til stamafd. efter tilsyn og bandageanlæggelser.
Hente/bringe journaler mellem M-arkiv og M-amb. jævnligt gennem dagen og ved akut opstået behov.
Bistå personalet ved forflytninger.
Bistå sygeplejerske i bandagerum ved anlæggelse og fjernelse af bandager.
Bistå sygeplejerske i bandagerum ved ind- og udkørsler af senge og lejer.
Lægge vasketøj på plads i skabe i liggende venteværelse, og holde orden i skabene.
Ansvarlig for at der 5 puder i skab i liggende venteværelse.
Ansvarlig for at der er hovedpuder på alle lejer.
Ansvarlig for at der er fyldt op med stokke til voksne og børn.
Ansvarlig for at bringe urene stokke, bandager, Braunskinner m.m. retur til rette sted.
Oprydning i depot, på gang, i liggende venteværelse - foretages dagen igennem.
Ansvarlig for oprydning i depot under trappen.
Hente akut bestilte varer.
Sørge for at kasse til specielt sygehusaffald, skårspand og makuleringssæk udskiftes ved behov, samt bestilles i GS.
Bringe tomt papemballage til vogn i parterre.
Sørge for at der altid er 2 transportstole til rådighed.
Medvirke til at vedligeholde inventar, samt sikre at defekte genstande repareres og at reparationer rekvireres i GS.
Medvirke til at Don-Joy bandager og lign. vaskes og lægges på plads.
Undervise i forflytningsteknik, samt brug af hjælpemidler.
Ansvarlig for at skemaer vedr. desinfektionsmaskiner føres.
Undervise i korrekt brug og vedligeholdelse af desinfektionsmaskiner, samt være kontaktperson ved problemer.
Holde sig ajour via afdelingens informationsteknologiredskaber, dog under hensyntagen til afdelingens internetpolitik.
Holde sig ajour via afsnittets meddelelsesbog.

Hver mandag:

Bestille depot og sterilvarer i ILS

Kontrollere vareleveringer og sætte varerne på plads.

Hver fredag:

Skifte hovedpuder på alle lejer i M-amb.
Kontrollere at alle lejer fungerer og at batterierne er ladt op.
Kontrollere at ilt og sug i liggende venteværelse fungerer.

Ved arbejdstids ophør, afleveres personsøger på oversygeplejerskens kontor.

Ændringslog

Godkendt af Afdelingsledelsen den 31-01-00

3.2.14. Afdelingsportør i weekenden

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 19-07-10

Stillingsbetegnelse:
Afdelingsportør

Arbejdsleder:
Afdelingsledelsen

Daglige leder:
Ansvarshavende sygeplejerske

Mødetid:
Lørdag og søndag kl. 07.30-15.00
Møder på eget afsnit og har telefon 1310.

Sygdom og forsinkelser meldes så tidligt som muligt til ansvarshavende sygeplejerske på kortnr.1305 eller mobil 21381149, som udfra liste udarbejdet af portørerne, indkalder portør.
Sygdom som på forhånd er kendt dækker portørerne selv.

Arbejdsopgaver:
Portøren skal forblive i afsnittet, når der ikke er kørsler eller lignende

Konfererer med ansvarshavende sygeplejerske om dagens forløb.
Gennemgå alle afsnit under tjekke transportabelt ilt/sug samt koordinere dagens mobiliseringer af tunge patienter.
Henter rene senge.
Urene senge fjernes fra afsnittene, fjerne dyner, puder og bandager fra skyllerum
Fylde op med puder, dyner, fodmadrasser og dropstænger.
Køre overflyttere fra M til andre afdelinger.
Bringe værdibokse til portørkorpset.
Køre mors til 6 timers rum samt informere portørcentralen
Oprydning på gangen foretages i løbet af vagten.

Der gøres opmærksom på, at der kun er 1 portør i weekenderne og på helligdage, hvilket indebære at servicen ikke kan være den samme som på hverdagene.

Ændringslog

Godkendt af Afdelingsledelsen den 01-10-00

3.2.15. Portørafløser

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 18-03-07
Opdateret: 19-07-10

Stillingsbetegnelse:
Afløser for Afdelingsportør

Arbejdsleder:
Portørkorpset

Daglige leder:
Afdelingssygeplejersken på aktuelt afsnit

Mødetid:
Kl. 08.00: møder på aktuelt afsnit. Henvendelse til afdelingssygeplejersken.

Arbejdsopgaver:

Portøren skal følge arbejdsbeskrivelsen gældende for aktuelt afsnit.
Afdelingssygeplejersken sørger for introduktion til arbejdsopgaverne.

Portøren skal forblive i afsnittet, når der ikke er kørsler eller lignende

Ændringslog

Godkendt af Afdelingsledelsen den 13.juli 2001

3.2.16. Sekr. for den ledende overspl.

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 25-11-09
Opdateret: 25-11-09

Stillingsbetegnelse
Stillingsbeskrivelse for sekretær for den ledende oversygeplejerske ved afdeling M.

Organisatorisk placering
Stabsfunktion til ledende oversygeplejerske.

Uddannelse
HK/kontoruddannet

Funktionsområde

Sekretæropgaver

Postfordeling
Breve/skema/Temadagsprogrammer
Referater (torsdagsmøde)
Mødetilrettelæggelse/planlægning
Kopiering/fordeling
Nyhedsblad (MINFO) x 10 årlig

Personaleadministration

Lønindrapportering (Timelønnet)
Ansættelsesbreve/afsked/Ny løn m.v.
Normering
Særtilladelser
Statistikker
Introduktion af nye medarbejdere
Herunder:
- Tilmelde til IT-kursus
- Bestilling af box – garderobe
- (Evt. indtaste i personalekartotek)
- Ajourføring i GS- meddelelsesgruppe
Kursus/Godtgørelsesblanket
Ajourføring af beredskabsplan hver måned

Ad-hoc

Udarbejdelse af lister – skabeloner
Opgaver for afd. sygepl.
Ledelsespulje/AMI-pulje
Varebestilling
Funktionsskema
Redaktxr VIP-rummet

Mødeaktivitet

Dagligt infomøde

Krav til personlig udvikling

IT-kurser

Ændringslog

Udarbejdet af: Gitte Nielsen

Godkendt: 01-02-04 af Kim Bo Christensen

3.3. Kompetenceudvikling

Til indholdsfortegnelse

3.3.1. Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Til indholdsfortegnelse

3.3.1.1. Kompetanceudvikling for sygeplejersker

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09

Indholdsfortegnelse
Forord
Kompetencebeskrivelse for sygeplejersker
Formålet med sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskernes ansvars- og kompetenceområde
De fire praksissituationer
Sygeplejerskens erhvervskompetence
Sygeplejersken fagteortiske og praksiskompetence
Fagligt læringsmiljø
Referencer
Kompetenceudviklings program for nyansat sygeplejersker
Kompetenceudviklings program for den kompetente sygeplejersker
Kompetenceudviklings program for den kyndige sygeplejersker
Kompetenceudviklings program for ekspert sygeplejersker
Medarbejderudviklingssamtale

Forord
Grundstrukturen i dette kompetenceudviklende program er en introduktions-, en oplærings- og en kompetenceudviklende del.
Udviklingen af programmet er med baggrund i Leavitts systemmodel, idet formålet med programmet er at udvikle den enkelte fagpersons faglige kundskaber og færdigheder samt holdninger i forhold til de krav, der stilles fra ”opgaven, strukturen og teknologien”.
Programmet følger trinene i Patricia Benners erhvervskompetenceniveauer:
• Nybegynder: fra 0 – 1 år
• Kompetent: fra 1 – 2 år
• Kyndig: fra 2 – 4 år
• Ekspert: fra 4 år og opefter

Kompetenceudviklingen sker udfra, at sygeplejerskerne skal udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen samt udfra de fire praksissituationer, hvor sygeplejerskernes kompetence specifikt retter sig mod patienter i den akutte og problematiske situation.
Indholdet i programmet er tilrettelagt udfra patienternes behov og sygeplejeproblemstillinger defineret i afdeling M’s mål for sygeplejen, i modelprogrammer, kliniske- og administrative retningslinier samt i sygeplejejournalen.

Til top

Kompetencebeskrivelse for sygeplejersker
Sygeplejerskernes kompetencebeskrivelse i Ortopædkirurgisk afdeling M er beskrevet udfra formålet med sygeplejeuddannelsen samt deres ansvars- og kompetenceområde.

Formålet med sygeplejerskeuddannelsen
Jævnfør bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen er formålet med uddannelsen, at de studerende kvalificeres til at:

udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, forebyggende som behandlende og rehabiliterende karakter
opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten
indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund
udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde i sundhedssektoren
fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse” (1)

Sygeplejerskernes ansvars- og kompetenceområde
I det efterfølgende er sygeplejerskernes ansvars- og kompetenceområde beskrevet udfra: de fire praksissituationer, sygeplejerskernes erhvervs-, fagteoretiske – og praksiskompetence, pædagogiske -, organisatoriske – samt sociale kompetence.
Kompetencebetegnelserne er bl.a. valgt på baggrund af de betegnelser, der anvendes i ”Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital”, hvorfra definitionerne stammer (2).

Til top

De fire praksissituationer
Delegeringen af sygeplejen sker udfra de fire praksissituationer beskrevet af den norske sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, og omfatter patienter i den ikke problematiske, den problematiske, den akutte og den sundhedsfremmende og forebyggende situation (3).
Kirkevold beskriver endvidere, hvilke sygeplejekvalifikationer den enkelte praksissituation kræver.
Sygeplejerskerne er uddannet til at varetage plejen af patienter i alle fire praksissituationer, men er de eneste i plejegruppen, der er uddannet til at pleje patienter i den akutte og den problematiske situation.

Den ikke problematiske situation
Kendetegnene ved patienten i den ikke problematiske situation er, at patientens behov og problemer er kendte, tilstanden er stabil og patient og plejepersonale er enige om målene.
Sygeplejen består ofte i at støtte og hjælpe i forhold til grundlæggende behov og de daglige gøremål
Sygeplejen retter sig imod at fremme patientens selvhjulpenhed og livskvalitet.
Der tages hensyn til patientens individualitet, idet plejen tilpasses patienternes vaner og specifikke ønsker.
Patienter der følger afdelingens modelprogram er i afdelingen defineret som værende i den ikke problematiske situation.

Den problematiske situation
Situationen er uklar og svært definerbar. Patientens behov og problemer er svære at
identificere. Det er dermed vanskeligt at planlægge sygeplejehandlinger.
Den problematiske situation er tilstede, når patientens tilstand er ustabil og ikke udvikler sig
som forventet.
Eksempler på den problematiske situation er den akut indlagte patient, patienter der ikke følger
modelprogrammet, patienter med nedsat mestringsevne, patienter der udvikler akut konfusion,
patienter med infektion, patienter med komplicerede ortopædkirurgiske brud, patienter med
demens, patienter der er i krise samt patienter med andre konkurrerende lidelser

Den akutte situation
Den akutte situation er kendetegnet ved pludselige og / eller uventede æ ndringer i patientens
tilstand. Det er pludseligt opstået situationer, som ofte er dramatiske, komplekse og uoverskuelige. Tilstanden kræver hurtige afgørelser og umiddelbar indgriben. Patienten er ofte livstruet. Eksempler på akutte tilstande er f.eks. AMI, lungeødem, lungeemboli, compartment
syndrom, fedtemboli, blødningsshock, udvikling af toksisk shock, gasgangræn eller nekrotiserende fasciit, sepsis, store udsving i blodsukker

Den sundhedsfremmende og forebyggende situation
Den sundhedsfremmende- og forebyggende situation er kendetegnet ved, at problemer identificeres
før de opstår, og udvikler sig til komplikationer. For ortopædkirurgiske patienter planlægges aktiviteter i forhold til kendte komplikationer ( fx sengelejekomplikationer) og sygeplejen individualiseres. Den forebyggende indsats for ortopædkirurgiske patienter tager sigte på, at patienten skal lære at mestre sin dagligdag og kunne tilrettelægge en dagligdag for sig selv og sin familie i sociale omgivelser.
Eksempler på den sundhedsfremmende – og forebyggende situation er forebyggelse i forhold til fald, tobak, alkohol, underernæring, senkomplikationer hos patienter med diabetes. Viden om hensigtsmæssig kost, forebyggelse af luxation.

Til top

Sygeplejerskens erhvervskompetence
Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig og teknologisk karakter.
I sygeplejen beskrives erhvervskompetence udfra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen (2).
Sygeplejerskens erhvervskompetence på det kompetente niveau er i afdeling M beskrevet således:

At udføre sygeplejen

Sygeplejersken varetager sygeplejen udfra en helhedsvurdering af patientsituationen.
Sygeplejersken udarbejder sygeplejediagnoser og individuelle plejeplaner udfra en grundig dataindsamling.
Sygeplejersken udfører sygeplejeopgaverne udfra afdelingens udtrykte mål og holdninger formuleret i modelprogramme og kliniske retningslinier.
Sygeplejersken varetager primært sygeplejen af patienter i den problematiske og / eller akutte situation.
Sygeplejersken iværksætter sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende tiltag på baggrund af patientens helhedssituation.

At lede sygeplejen

Sygeplejersken er kontaktperson for 3 – 4 patienter.
Sygeplejersken delegerer bevidst udfra de fire praksissituationer og medarbejdernes kvalifikationer og kompetence.
Sygeplejersken prioriterer egne arbejdsopgaver udfra et overblik over afdelingens plejetyngde og personalefremmøde
Sygeplejersken inddrager relevant tværfagligt personale i plejen og behandlingen af patienten.

At formidle sygeplejen

Sygeplejersken er praktikvejleder for en sygeplejestuderende eller social- og sundhedsassistent elev.
Sygeplejersken underviser og vejleder patient, pårørende, så patienten har et grundlag for eget valg.
Sygeplejersken er ansvarlig for, at der kontinuerligt lægges planer for patientens plejeforløb.
Sygeplejersken formidler viden om patienten såvel mono- som tværfagligt og tværsektorielt mhp. at skabe sammenhæng og kontinuitet i forløbet.

At udvikle sygeplejen

Sygeplejersken reflekterer over den sygepleje, der ydes i afdelingen og bidrager udfra teoretisk viden, evidensbaseret viden og kliniske erfaringer til diskussion af sygeplejen mhp. fortsat udvikling heraf.
Sygeplejersken anvender afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.

Tilsvarende beskrivelse er udarbejdet for erhvervskompetencen hos sygeplejersker på kyndigt niveau. Denne forefindes i afdelingen.

Til top

Sygeplejersken fagteortiske og praksiskompetence
Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen.
Den opdeles i en sygeplejefaglig grundkompetence , som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som for eksempel omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder.
En almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger.
En speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.
Praksiskompetencen defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskaber som erfaring og refleksion.
Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis.
Den opdeles i en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs- og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen.
En speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende (2).
I afdeling M er sygeplejen beskrevet i ”Mål for sygeplejen i afdeling M”, i modelprogrammer samt i kliniske og administrative retningslinier, som der henvises til.

Sygeplejerskens pædagogiske kompetence
Den pædagogiske kompetence omhandler den information og undervisning sygeplejersken deltager i til patienter, pårørende, elever og studerende samt nyt personale.
Sygeplejerskens pædagogiske kompetence er i afdeling M defineret som:

informerer og underviser patienter og pårørende i forhold til behandlings- og plejeforløbet
er praktikvejleder for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
er klinisk vejleder for flere sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
deltager i introduktion af nyt personale i forhold til afdelingens opbygning og indretning samt sygeplejefaglige metoder, praksis samt holdninger
er bevidst om sin funktion som rollemodel for god sygeplejepraksis

Sygeplejerskens organisatoriske kompetence
Den organisatoriske kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.
Sygeplejersken

har kendskab til Bispebjerg Hospitals opbygning og målsætning samt virksomhedsgrundlag
har forståelse for organiseringen af sygepleje, herunder afdelingens plejeform, de fire praksissituationer samt døgnrytme, idet delegeringen sker herudfra
planlægger og prioriterer egen arbejdstid udfra afdelingens situation og personalefremmøde
anvender plejetyngdemålingen i sin delegering
kan udfra et overblik prioritere og skære igennem i akutte situationer
er fortrolig med eget kompetenceområde samt samarbejdspartneres kompetence
har forståelse for samt udviser medansvar for afdelingens drift
er bekendt med, at der forefindes en beredskabsplan

Sygeplejerskens sociale kompetence
Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter.
Den sociale kompetence er forbundet med det at omgås andre og den opfattelse, den enkelte har til og af eget arbejde (2).
Sygeplejerskens sociale kompetence i afdeling M er defineret som:

tager ansvar og udviser ansvarlighed i forhold til afdelingens funktion og trivsel
er arbejdsvillig og udviser hjælpsomhed
er i stand til et konstruktivt samarbejde
har evne til at skabe tillid, tryghed og udviser ærlighed og respekt for sine kolleger og deres betydning i afdelingen
har forståelse for betydningen af en god moral og etik i afdelingen
kan indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
er bevidst om egen formåen og er i stand til at sætte grænser
er fleksibel, indstillet på nytænkning og forandringer og kan se udfordringer heri
er indstillet på at tage initiativ til fortsat læring og uddannelse

Til top

Fagligt læringsmiljø
Et fagligt læringsmiljø skal være med til at sikre, at fagpersoner kontinuerligt oplever en styrkelse af deres faglige – og personlige kvalifikationer.
Et fagligt læringsmiljø opnås ved:

at læring er en naturlig del af dagligdagen, idet der reflekteres over den direkte patientpleje og bevidst gøres brug af rollemodeller for god sygeplejepraksis
at der udfra beskrevne kompetenceøgende programmer fastsættes planlagt undervisning målrettet den enkelte faggrupp
at der er mulighed for tilrettelæggelse af undervisning i afsnittet ved et aktuelt behov
at der udfra medarbejderudviklingssamtaler tilrettelægges kompetenceøgning af den enkelte medarbejder udfra dennes kompetence samt faglige – og personlige kvalifikationer
at der en til to gange årligt afholdes temadage, hvor indholdet bestemmes udfra et aktuelt behov i afdelingen
at der tilbydes sygeplejefaglig vejledning udfra et vurderet behov
at der tilrettelægges undervisning for hele afdelingen ved eksterne undervisere

Til top

Referencer
Bekendtgørelse nr. 232 af 30.03.2001 om Sygeplejerskeuddannelsen § 1, stk. 2 punkt 1 – 5
Meldgaard Elsebeth et al. Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital. Februar 2002
H:S Direktionen. Plejestabsstruktur ved H:S Hospitalerne og Amager Hospital. 1998

Til top

3.3.1.2. Kompetenceudviklingsprogram for nyansat sygeplejerske

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09

Fra 0 til 12 måneder
Emne	Indhold / formål	Tidsforbrug
Introduktionsprogram	indføres i afd. M's specifikke sygeplejepraksis får indsigt i det akutte- og elektive patientforløb får viden om de mest almindelige frakturtyper i afdelingen samt den målrettede sygepleje, der knytter sig hertil øger sin viden vedr. præ- og postoperative sygepleje øger sin viden og praktiske kunnen i forhold til instrumentelle opgaver får viden om afdeling M's tvær-faglige og tværsektorielle samarbejdspartnere bliver kendt med afd. M's arbejdsgange og rutiner får indsigt i det grønne system samt indøver de hyppigst anvendte kommandoer	totalt 4 uger ( 5 dage tilrettelægges som en overordnet generel introduktion). Total: 37 teoritimer 111 praktiktimer
Iv.- administration og sygeplejerskernes ordinationsret	at give sygeplejersken, juridisk, teoretisk og praktisk baggrund til at kunne administrere iv- medicin, tage blodprøver samt anlægge venflon. at give sygeplejerskerne viden om ansvar i forhold til selvordinering	Indgår i introduk-tionsperioden. Planlægges til 2. 3. tirsdag hver anden måned. Total: 7 teoritimer.
Håndtering af patientkontrolleret administration (PKA)	at give sygeplejersken viden om og praktisk kunnen i forhold til blanding af infusionsvæsken til PKA at give sygeplejersken viden om virkning og bivirkning ved medicinen administreret ved PKA at give sygeplejersken viden om observation, pleje og seponering af epiduralkateter at give sygeplejersken anvisning på, hvordan pumpen til administration af PKA-medicinen håndteres	Indgår i introduk-tionsperioden. Planlægges hver anden måned Total 1½ teoritime
Erfaringsudveksling	hvad vil det sige at være sygeplejerske på afdeling M?	1½ time (tilrettelægges på sidste introduktionsdag)
1. evalueringssamtale	den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluere introduktionsperioden. tager stilling til om samarbejdet skal fortsætte. konkludere og planlægger det videre oplæringsforløbet	1 time (tilrettelægges 6 uger efter den nyansatte er begyndt i afd).
Læring i patientplejen	Den kliniske sygeplejespecialist /afd. sygeplejersken er rollemodel og vejleder i patientplejen	Dagligt
Daglige konferencesituationer	Relevante patientsituationer tages op – fokus er læring og akkreditering	30 min. (tilrettelægges 3 gange om ugen mellem kl. 13.15 – 13.45)
Undervisning i ortopædkirurgi	undervisningen er tværfaglig og omhandler de hyppigst forekommende tilstande i ortopædkirurgien Formålet er at sygeplejersken øger sin viden og færdigheder i at varetage plejen og informationen af patienter med ortopædkirurgiske sygdomme. Tilrettelagte emner: Hoftebrud Total hoftealloplastik Luxationer og revisionsalloplastik Frakturer af overekstremiteten Sportsmedicinsk tema: Knæ Sportsmedicinsk tema: Skulder Crus / malleol fraktur Amputation	1½ time x 1 om måneden (fredag). Der tilrettelægges 8 undervisningsseancer om året. Total: 12 teoritimer
Undervisning i væsketerapi	sygeplejersken skal øge sin viden og praktiske udførelse i forhold til korrekt væsketerapi behandling af patienter	1½ time Undervisningen varetages af læge fra anæstesiologisk afdeling
Undervisning i ernæring	sygeplejersken skal øge sin viden og praktiske udførelse i forhold til at dække patienternes ernæringsbehov under indlæ ggelsen	1½ time
Undervisning i dokumentation	sygeplejersken skal øge sin viden og praktiske udførelse i forhold til dokumentationen hos patienter i problematiske situationer	1½ time
Undervisning i IT	sygeplejersken skal øge sin viden i forhold til IT- muligheder, konkret i forhold til det Grønne system, Q-drevet og intranettet	1½ time
Temadage	Emne er defineret udfra afdelingens aktuelle behov. Temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering På hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed	1 dag hver ½ år. Total: 12 teoritimer
2. evalueringssamtale	Den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluere introduktionsperioden. tager stilling til om samarbejdet skal fortsætte. konkludere og planlægger det videre oplæringsforløbet.	1 time efter 6 måneders ansættelse
Medarbejder- udviklingssamtale	at vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte sygeplejerskes behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelsen at planlægge og tilrette afdelingens kompetenceudviklende program efter individuelle behov og hensyn	1 time efter 1 års ansættelse. Ved samtalen deltager sygeplejersken og afdelingssygeplejer-sken
		Totale timetal: 77 teoritimer 111 praktiktimer

3.3.1.3. Kompetenceudviklingsprogram for den kompetente sygeplejersker

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09


Emne	Indhold / formål	Tidsforbrug
Undervisning i ortopædkirurgi	undervisningen er tværfaglig og omhandler de hyppigst forekommende tilstande i ortopædkirurgien Formålet er at sygeplejersken øger sin viden og færdigheder i at varetage plejen og informationen af patienter med ortopædkirurgiske sygdomme. Tilrettelagte emner: Hoftebrud Total hoftealloplastik Luxationer og revisionsalloplastik Frakturer af overekstremiteten Sportsmedicinsk tema: Knæ Sportsmedicinsk tema: Skulder Crus / malleol fraktur Amputation	1½ time x 1 om måneden (fredag) Der tilrettelægges 8 undervisningsseancer om året. Total: 12 teoritimer Sygeplejersken deltager i de emner, hun ikke har deltaget i det første ansættelsesår
Sygeplejefaglig vejledning	gennem refleksion øges sygeplejejerskens faglige identitet og problemløsende evner	2 timer x 10 Total: 20 teoritimer
Praktikvejlederkursus (BBH) eller andet relevant kursus	at sygeplejersken får pædagogisk viden i forhold til at deltage i uddannelsen af elever og studerende	5 dage Tildeles efter aftale ved medarbejder-udviklingssamtalen Total: 30 teoritimer
Temadage	Emne er defineret udfra afdelingens aktuelle behov. Temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering På hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed	1 dag hver ½ år. Total: 12 teoritimer
Medarbejder- udviklingssamtale	at vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte sygeplejerskes behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelsen) at planlægge tilrette afdelingens kompetenceudviklende program efter individuelle behov og hensyn (udfra ønsket et karriereforløb inden for kliniske, pædagogiske, ledelsesmæssige eller udviklingsmæssige felt)	1 time i slutningen af 2. ansættelsesår. Ved samtalen deltager sygeplejersken og afd. sygeplejersken
		Totale timetal: 74 teoritimer

3.3.1.4. Kompetenceudviklingsprogram for den kyndige sygeplejersker

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09


Emne	Indhold / formål	Tidsforbrug
Praktikvejleder kursus (7 uger)	at øge sygeplejerskens pædagogisk viden i forhold til at væ re praktikvejleder for 3 elever / studerende	7 uger Tildeles efter: tildelte pladser, anciennitet og afdelingens ressourcer. Total: 42 teoritimer
Sygeplejefaglig vejledning (hvis ikke allere-de deltaget)	gennem refleksion øges sygeplejerskens faglige identitet og problemløsende evner	2 timer x 10 Total: 20 teoritimer
Studiebesøg i afdeling M	at give sygeplejersken større viden om de forskellige kliniske, pæ dagogiske og administrative opgaver der indgår i det ortopæ d-kirurgiske patientforløb.	F.eks. pr. år: M-amb: 1 uge eller MMO: 1 uge eller M4: 1 uge eller evt. studiedage i andet M-afsnit Total: 37 praktiktimer
Koordinerende funktion	sygeplejersken gør brug af sin kompetence / opøver sin koordinerende og ledende kompetence ved at være ansvars-havende i vagter og weekender.	Funktionen tildeles af afdelings-sygeplejersken ud fra kompetence. Total: 1 teoritime 18 praktiktimer
Relevante kurser i henhold til karriere-forløb	at øge sygeplejerskens viden til at kunne indgå i kliniske -, pædagogiske - , ledelsesmæssige - og / eller udviklingsmæ ssige opgaver	ca. 3 dage pr. år Uddannelsen foregår i regi af Uddannelses - og udviklingsafdelingen Total: 18 teoritimer.
Temadag	Emne er defineret udfra afdelingens aktuelle behov. Temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering På hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed	1 dag hver ½ år Total: 12 teoritimer
Medarbejderudvik- lingssamtale	at vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte sygeplejerskes behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelsen) at planlægge tilrette afdelingens kompetenceudviklende program efter individuelle behov og hensyn (udfra ønsket et karriereforløb inden for kliniske, pædagogiske, ledelsesmæssige eller udviklingsmæssige felt) at objektivt vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger	1 time x 1 årligt Ved samtalen deltager sygeplejersken og afd. sygeplejersken
		Total: 93 teoritimer 45 praktiktimer

3.3.1.5. Kompetenceudviklingsprogram for ekspert sygeplejersker

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 12-09-07
Opdateret: 25-11-09


Emne	Indhold / formål	Tidsforbrug
Evt. deltage i følgende en gang årligt: patientvejledninger patientforløb undervisning, projekter studiebesøg i afd. sygeplejefaglig vejledning studieophold	at sygeplejersken får mulighed at gøre brug af sin store viden og erfaring i afdelingen at sygeplejersken får mulighed for at påvirke udviklingstiltagene i afdelingen	Individuelt ud fra opgavens omfang. Tidsforbruget aftales / tilrettelægges med afdelings-sygeplejersken Sygeplejersken løskøbes evt. ved udefrakommende midler
Relevante kurser	at øge sygeplejerskens viden til at kunne indgå i kliniske -, pædagogiske - , ledelsesmæssige - og / eller udviklingsmæ ssige opgaver	3 dage x 1 årligt18 teoritimer
Temadage	Emne er defineret udfra afdelingens aktuelle behov. Temadagen tilrettelægges for hele afsnittet med det formål at sikre ensartet information samt implementering På hver anden temadag undervises der i henholdsvis hjertestop og brandsikkerhed	1dag hver ½ år Total: 12 teoritimer
Medarbejderudviklingssamtale	at kvalificere til / planlægge efter- og videreuddannelse for sygeplejersken at objektivt vurdere den enkelte sygeplejerskes kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger	1 time x 1 årligt Ved samtalen deltager sygeplejersken, afdelings-sygeplejersken og den ledende over-sygeplejerske
		Totale timetal:

3.3.2. Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassestenter

Til indholdsfortegnelse

3.3.2.1. Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassestenter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 11-07-07
Opdateret: 25-11-09

Indholdsfortegnelse

Forord
Ramme for faglig læringsmiljø og kompetenceudvikling

Kompetencebeskrivelse
• Formål

• Mål
• Ansvars- og kompetenceområde
De fire praksissituationer
Erhvervskompetence
Fagteortiske og praksiskompetence
Almene- og specielle praksiskompetence
Pædagogiske kompetence
Organisatoriske kompetence

Sociale kompetence
Referencer
Kompetenceudviklings program for nyansate social- og sundhedsassistenter
Kompetenceudviklings program for den kompetente social- og sundhedsassistenter
Kompetenceudviklings program for den kyndige social- og sundhedsassistenter

Forord
At udøve sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme incl. medicinske diagnoser og sociale- og psykiske problemer er i dag ikke blot et spørgsmål om at være uddannet social- og sundhedsassistent, men i høj grad et spørgsmål om at være oplært og uddannet til at kunne håndtere situationen. Afdelingens patientkategori spænder vidt og stiller krav om stor viden i udøvelse af den kliniske sygepleje.

For at kunne tilgodese de mange faglige forventninger og krav har den sygeplejefaglige ledergruppe i afdeling M beskrevet tre forskellige kompetenceniveauer for social- og sundhedsassistenter:

• Den nyansatte social- og sundhedsassistent

• Den kompetente social- og sundhedsassistent

• Den kyndige social- og sundhedsassistent

Inden for hvert kompetenceniveau er de faglige forventninger beskrevet inden for områderne:

• Erhvervs-, fagteoretisk- og praksiskompetence. Pædagogiske kompetence

• Organisatoriske kompetence

• Sociale kompetence

Rammer for fagligt læringsmiljø og kompetenceudvikling
Et fagligt læringsmiljø skal være med til at sikre, at fagpersoner kontinuerligt oplever en styrkelse af deres faglige – og personlige kvalifikationer.
Et fagligt læringsmiljø opnås ved:

at læring er en naturlig del af dagligdagen, idet der reflekteres over den direkte patientpleje og bevidst gøres brug af rollemodeller for god sygeplejepraksis
at der ud fra beskrevne kompetenceøgende programmer fastsættes planlagt undervisning målrettet den enkelte faggruppe
at der er mulighed for tilrettelæggelse af undervisning i afsnittet ved et aktuelt behov
at der ud fra medarbejderudviklingssamtaler tilrettelægges kompetenceøgning af den enkelte medarbejder ud fra dennes kompetence samt faglige – og personlige kvalifikationer.
at der en til to gange årligt afholdes temadage, hvor indholdet bestemmes ud fra et aktuelt behov i afdelingen at der tilbydes sygeplejefaglig vejledning ud fra et vurderet behov at der tilrettelægges undervisning for hele afdelingen ved eksterne undervisere.

Til top

Kompetencebeskrivelse for social- og sundhedsassistenter

Formål
Kompetencebeskrivelserne er et middel til faglig udvikling og et værktøj, der skal være med til at sikre opfyldelsen af Mål for H:S i 2000, Virksomhedsgrundlag og kvalitetsmål for BBH, afdeling M's overordnede mål samt mål for sygeplejen, samt Sygeplejens virksomhed i afdeling M. Kompetencebeskrivelserne skal anvendes i forbindelse med nye social- og sundhedsassistentens introduktionsforløb samt ved udviklingssamtaler som middel til en målrettet faglig udvikling af afdelingens social- og sundhedsassistenter.

Mål

Målet med at anvende kompetencebeskrivelserne er:

at den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer vurderes ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetence-beskrivelserne at planlægge et individuelt udviklingsforløb at identificere afdelingens samlede sygeplejefaglige ressourcer at objektivt vurdere den enkelte social- og sundhedsassistents kvalifikationer ud fra faglige kriterier med henblik på individuelle lønforhandlinger.

Ansvars- og kompetenceområde

I det efterfølgende er social- og sundhedsassistenternes ansvars- og kompetenceområde beskrevet ud fra: de fire praksissituationer, social- og sundhedsassistentens erhvervs-, fagteoretiske – og praksiskompetence, pædagogiske -, organisatoriske – samt sociale kompetence.
Kompetencebetegnelserne er bl.a. valgt på baggrund af de betegnelser, der anvendes i ”Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital”, hvorfra definitionerne stammer (2).

Til top

De fire praksissituationer
Delegeringen af sygeplejen sker ud fra de fire praksissituationer beskrevet af den norske sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, og omfatter patienter i den ikke problematiske, den problematiske, den akutte og den sundhedsfremmende og forebyggende situation (3).
Kirkevold beskriver endvidere, hvilke sygeplejekvalifikationer den enkelte praksissituation kræver.
Sygeplejerskerne er uddannet til at varetage plejen af patienter i alle fire praksissituationer, men er de eneste i plejegruppen, der er uddannet til at pleje patienter i den akutte og den problematiske situation.

Den ikke problematiske situation
Kendetegnene ved patienten i den ikke problematiske situation er, at patientens behov og problemer er kendte, tilstanden er stabil og patient og plejepersonale er enige om målene.
Sygeplejen består ofte i at støtte og hjælpe i forhold til grundlæggende behov og de daglige gøremål
Sygeplejen retter sig imod at fremme patientens selvhjulpenhed og livskvalitet.
Der tages hensyn til patientens individualitet, idet plejen tilpasses patienternes vaner og specifikke ønsker.
Patienter der følger afdelingens modelprogram er i afdelingen defineret som værende i den ikke problematiske situation.

Den problematiske situation
Situationen er uklar og svært definerbar. Patientens behov og problemer er svære at identificere. Det er dermed vanskeligt at planlægge sygeplejehandlinger.
Den problematiske situation er tilstede, når patientens tilstand er ustabil og ikke udvikler sig som forventet.
Eksempler på den problematiske situation er den akut indlagte patient, patienter der ikke følger modelprogrammet, patienter med nedsat mestringsevne, patienter der udvikler akut konfusion,
patienter med infektion, patienter med komplicerede ortopædkirurgiske brud, patienter med demens, patienter der er i krise samt patienter med andre konkurrerende lidelser

Den akutte situation
Den akutte situation er kendetegnet ved pludselige og / eller uventede æ ndringer i patientens tilstand. Det er pludseligt opstået situationer, som ofte er dramatiske, komplekse og uoverskuelige. Tilstanden kræver hurtige afgørelser og umiddelbar indgriben. Patienten er ofte livstruet. Eksempler på akutte tilstande er f.eks. AMI, lungeødem, lungeemboli, compartment
syndrom, fedtemboli, blødningsshock, udvikling af toksisk shock, gasgangræn eller nekrotiserende fasciit, sepsis, store udsving i blodsukker

Den sundhedsfremmende og forebyggende situation
Den sundhedsfremmende- og forebyggende situation er kendetegnet ved, at problemer identificeres før de opstår, og udvikler sig til komplikationer. For ortopæ ;dkirurgiske patienter planlægges aktiviteter i forhold til kendte komplikationer ( fx sengelejekomplikationer) og sygeplejen individualiseres. Den forebyggende indsats for ortopædkirurgiske patienter tager sigte på, at patienten skal lære at mestre sin dagligdag og kunne tilrettelægge en dagligdag for sig selv og sin familie i sociale omgivelser.
Eksempler på den sundhedsfremmende – og forebyggende situation er forebyggelse i forhold til fald, tobak, alkohol, underernæring, senkomplikationer hos patienter med diabetes. Viden om hensigtsmæssig kost, forebyggelse af luxation.

Til top

Erhvervskompetence
Erhvervskompetence relaterer sig til medarbejdernes funktionsdygtighed og omfatter det, som medarbejderne tager sig af og tager ansvar for. Det omfatter kundskaber af håndværksmæssig-, proceduremæssig og teknologisk karakter.
I sygeplejen beskrives erhvervskompetence ud fra: at udføre, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen (2).

Social- og sundhedsassistentens erhvervskompetence er i afdeling M beskrevet således:

At udføre sygeplejen
Social- og sundhedsassistenten:

varetager selvstændigt den grundlæggende sygepleje til patienter i den ikke problematiske situation.

udfører selvstændigt beskrevne specielle sygeplejeopgaver efter teoretisk og praktisk oplæring i disse.

udfører sygeplejen ud fra afdelingens udtrykte mål og holdninger formuleret i modelprogrammer og kliniske retningslinier.

deltager i plejen af patienter i den problematiske situation efter delegering fra sygeplejersken.

At lede sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

er kontaktperson for patienter i ikke problematiske situationer.

prioriterer egne arbejdsopgaver ud fra et overblik over afsnittets plejetyngde og personalefremmøde.

At formidle sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten:

dokumenterer udført sygepleje og udarbejder plejeplaner for patienter i ikke problematiske situationer.

deltager i introduktion og vejledning af nyt personale, elever og studerende.

har ansvar for at formidle sin viden om egne patienter ved patientkonferencer.

At udvikle sygeplejen

Social- og sundhedsassistenten

reflekterer over den grundlæggende sygepleje i afdelingen, og bidrager ud fra viden og klinisk erfaringer til diskussioner af sygeplejen med det formål, at der fortsat sker kvalitetsudvikling.

anvender afdelingens informationsteknologi som arbejdsredskab og som middel til ajourføring af ny viden.

At dispensere og administrere medicin

Social- og sundhedsassistenten

har efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, ret til begrænset dispensering af medicin (= ophælding af medicin, der ikke forudsætter dosisberegning og / eller blanding og som ikke skal administreres parenteralt)

må efter fastsættelse af afdelingsledelsen og efter specifik uddannelse, give subcutane og intramuskulære injektioner, men ikke administrere intravenøse injektioner = begrænset administrationsret (en afgrænset kompetence til alene at foretage per oral administration og / eller administration af udvalgte lægemidler, i henhold til lokale vejledninger, herunder også subkutane og intramuskulære injektioner)

Til top

Fagteortiske og praksiskompetence

Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen.
Den opdeles i:
Den fagteoretiske kompetence defineres som de begrebsmæssige, teoretiske og intellektuelle kompetencer i sygeplejen.
Den opdeles i:

en sygeplejefaglig grundkompetence, som er grundlæggende for enhver udøvelse af sygeplejen som for eksempel omsorg, etik, sygeplejens historie, sygeplejeteorier og metoder.

en almen klinisk kompetence der knytter sig til de fag- og kundskabsområder, der giver en teoretisk og videnskabelig grund for de almene kliniske sygeplejehandlinger.

en speciel klinisk kompetence der giver et teoretisk og videnskabeligt grundlag for de specielle kliniske sygeplejeinterventioner.

Praksiskompetencen defineres som selve sygeplejeudøvelsen og kræver kundskaber som erfaring og refleksion. Kompetencen opnås gennem oplevelser i praksis.

Den opdeles i:

en almen praksiskompetence som omhandler omsorgs-, behovs- og socialpsykologiske handlinger. Den er altid mere eller mindre tilstede i udøvelsen af sygeplejen.

en speciel praksiskompetence som omhandler sygdoms- og behandlingsorienterende handlinger som er lindrende, rehabiliterende, vejledende, undervisende, profylaktiske og sundhedsfremmende (2).

Til top

Almen- og specielle praksiskompetence
I det følgende beskrives social- og sundhedsassistentens almene – og specielle praksiskompetence i afdeling M.
Virginia Hendersons 14 behovsområder er anvend som dispositionen til beskrivelsen af de specifikke opgaver, der foretages hos patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling
De specifikke opgaver skal sammenholdes med kompetencerne i "
I det følgende beskrives social- og sundhedsassistentens almene – og specielle praksiskompetence i afdeling M.
Virginia Hendersons 14 behovsområder er anvend som dispositionen til beskrivelsen af de specifikke opgaver, der foretages hos patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling
De specifikke opgaver skal sammenholdes med kompetencerne i " Sygeplejeopgaver - personalets kompetencer ". (ea) står for "efter aftale med sygeplejersken.

Indlæggelse

Social- og sundhedsassistenten:

deltager i dataindsamling (med bl.a. Braden scorer, ernæringsrisikovurdering osv.)
udleverer og gennemgår diverse pjecer
måler blodtryk, puls og temperatur
indhenter samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger
identificerer patienten og giver patienten ID-armbånd på
opbevarer og udleverer patientens værdisager efter gældende retningslinier
ringer til forvagt mhp. optagelse af journal
kontakter pårørende, hjemmeplejen og plejehjem
yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion

Præoperative forløb

Social- og sundhedsassistenten

informerer patienten om indlæggelsesforløbet
kontakter pårørende efter aftale med patienten
opsætter faste og tørste skilt
klargør patient til operation (personlig toilette)
klargør seng
måler blodtryk, puls og temperatur
observerer for smerter ved hjælp af VAS-scoren
tager mål til TED-strømper efter ordination
observerer vandladning hos patienten
bestiller prøver/undersøgelser efter ordination
giver Innohep efter ordination
formelder patient på operationsgangen
opbevarer proteser/høreapparater og briller
foretager observationer af venflon
skifter isotoniske iv-væske (ea)
lejrer patienten så smertelindring og hvile opnås
yder omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion

Postoperative forløb

Social- og sundhedsassistenten deltager i modtagelse af patienten ved at:

måle blodtryk, puls og temperatur
observere patientens bevidsthedsniveau, mental tilstand, hud, respiration
observere evt. ilt og fugter
observere patientens opererede ekstremitet og forbindingen
aflæse dræn og sikre drænets funktion
observere for smerter (VAS-score)
observere og pleje i forbindelse med patientens udskillelser (vandladning. afføring, opkastning)
tilbyde mad og drikke
bestille postoperative prøver og røntgen efter ordination
bestille fysioterapeut / ergoterapeut i GS
foretage observationer omkring venflon/ sætter prop i (ea)
opsætte væsker (ea)
informere pårørende
yde omsorg og information ud fra patientens situation og reaktion

Mobilisering

Social- og sundhedsassistenten

deltager i mobiliseringen af patienten og sikrer at mobiliseringen progredieres i takt med patientens formåen
overholder regimerne for de enkelte diagnoser ved lejring og mobilisering af patienten
vejleder og underviser patient ud fra afdelingens mobiliseringsplaner og regimer
deltager i at tilpasse mobiliseringsplanen ud fra patientens tilstand og ressourcer
udarbejder individuelle mobiliseringsplaner (ea)
udarbejder døgnrytmeplan i samarbejde med patienten (ea)
instruerer patienten i hjælpemidler
oplyser og vejleder patienten i vigtigheden af mobilisering (og venepumpeøvelser)
lejrer patienten korrekt i sengen ud fra fraktur og behov
træner forflytning med patienten
mobiliserer patienten til veltilrettet stoldeltager i tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og portør
sikrer smertedækning før mobilisering (ea)

Personlig toilette og påklædning

Social- og sundhedsassistenten

støtter og guider patienten til selv at varetage personlig toilette og påklædning ud fra en individuel tilpasning plejeplan
Informerer patienten om genoptræningen i forhold til at blive selvhjulpen med personlig toilette og påklædning
observerer om patienten har behov for specielle hjælpemidler for at kunne mestre personlig toilette og påklædning
anvender og instruerer patienten i tildelte hjælpemidler
anvender hudplejemidler ud fra hudens tilstand
hjælper patienten til at være æstetisk påklædt under indlæggelsen

Væske og ernæring

Social- og sundhedsassistenten

sikrer at patienten føler sig velsoigneret inden indtagelse af mad og drikke
sikrer at patienten hjælpes tilrette i spisesituationen hjælper patienten i spisesituationen
sikrer at patienten oplever at spisesituationen er æstetisk
sikre af patienten bliver vejet deltager i risikovurdering af patienten
sikrer at der tages højde for evt. fødevare allergi
deltager i udarbejdelsen af individuelle ernæringsplaner
udfylder ernærings og væskeskema samt efter hver vagt, at sammentæller disse
imødekommer specielle ønsker hos patienterne
inddrager patient i sin ernæringssituation
præsenterer patienten for de ernæringstilbud, der er på hospitalet
deltager i vejledningen af patient og pårørende vedrørende sammenhængen mellem sygdom og ernæring
bestiller diætist mhp. specielkost (ea)
checker sondens beliggenhed og indgiver sondeernæring (ea)

Smerter

Social- og sundhedsassistenten

vurderer patienten smerter med VAS-skala
vejleder og underviser patienten i fordelene ved smertestillende eksempelvis før mobilisering
deltager i smertelindring af patienten, f.eks. ved ændret lejring, kulde- og varmebehandling
deltager i vejledning og støtte i håndtering af smerter og ubehag
observerer virkning / bivirkning af smertebehandlingen

Søvn, hvile og velvære

Social- og sundhedsassistenten

Sikre at patienten har en seng der opfylder dennes behov (bl.a. mht. Bradenscore)
tilrettelægger den enkelte patients døgnrytme ud fra dennes behov, med passende variation mellem aktivitet og hvile
støtter og hjælper patienten ud fra en individuel vurdering af patientens velvære og tilstand

Udskillelser af affaldsstoffer

Social- og sundhedsassistenten

afdækker patientens vandladnings- og afføringsmønster
hjælper patienten ved toiletbesøg
hjælper patienten til at føle sig velsoigneret i forbindelse med udskillelser
(nedre toilette ved skiftning af ble, tilbud om håndvask o.lign.)
observerer patientens udskillelser
vejleder om forebyggelse af urinvejsinfektion
vejleder om forebyggelse af obstipation
giver afføringsmiddel rektalt- microlax- rektalsonde (ea)
registrerer diurese/defækation
foretager urinstix / fæcesprøver
sender prøver til dyrkning og resistens bestemmelse
vejleder i forhold til urininkontinens
vejleder i hjælpemidler ved urininkontinens
vejleder i bækkenbundstræning
kender kriterierne for anlæggelse af kateter i afdelingen
anlægger kateter á demeure hos kvinder (ea)
foretager SIK af blæren hos kvinder (ea)

Værdier

Social- og sundhedsassistenten

måler patientens temperatur dagligt ud fra kriterier herfor
måler blodtryk og puls hos patienten
rapporterer temperaturforhøjelse videre til sygeplejerske eller læge
deltager i observation af vitale funktioner hos kritisk syge patienter (ea)
afklæder og afdækker patienter med temperaturforhøjelse
sikrer at patienter med temperaturforhøjelse tilbydes sufficient væskemængde
tilbyder patienter med temperaturforhøjelse at blive soigneret og få skiftet tøj efter behov
måler saturation (ea)
måle blodsukker

Respiration og kredsløb

Social- og sundhedsassistenten

sikrer at patienten med respirationsproblemer lejres under hensyn hertil
observerer evt. ekspectorat
opsætter og observerer ilt, fugter og sug
hjælper patienten ved ekspektorat til D R
tilbyder næse- og mundpleje
giver C-PAP

Sårpleje

Operations sår
Social- og sundhedsassistenten

skifter forbindinger (ea)

fjerner dræn

fjerner suturer, med undtagelse af patienter der er amputeret eller har fået indsat en knæalloplastik

observerer og reagerer på ændringer i sårhelingsprocessen

sikrer at patienten er velinformeret om ernæringens betydning for sårhelingen

Øvrige sår
Social- og sundhedsassistenten

udarbejder sårplejeplan (ea)

foretager steril forbindingsskift (% sår med blottet knogle og sener)

udfører sårpleje af overfladiske sår

Sikkerhed

Social- og sundhedsassistenten

deltager i forebyggelse af faldulykker under indlæggelsen (klokkesnor inden for rækkevidde, sengen nede, sengehestene oppe efter en vurdering af patienten)
overholder de hygiejniske principper under udøvelse af sygeplejen
overholder gældende regler for håndtering af farlige stoffer
udfylder anmeldelsen ”utilsigtede hændelser”
har viden om kontaktallergier som f.eks latexallergi

Udskrivelse

Social- og sundhedsassistenten

inddrager og informerer patienten i udskrivelsen
informerer pårørende og patient om udskrivelse og efterbehandling (ea)
har viden til primærsektorens tilbud
vurderer og identificerer i samarbejde med sygeplejersken og det tværfaglige personale patientens behov
for hjælpemidler eller andre tiltag
iværksætter i samarbejde med ældrekonsulent aflastningsophold
deltager ved hjemmepleje konference hos tildelte patienter
informerer patienten om bivirkninger ved medicin samt udleverer pjecer ved ny medicin (ea)
kontakter og bestiller hjemmepleje
skriver sygeplejerapport til primær sektor
rekvirerer og udleverer evt. værdigenstande
udskriver patient i GS
bestiller kørsel i GS

Sygeplejedokumentation

Social- og sundhedsassistenten

anvender patientjournalen
dokumenterer indhentede data
har ansvar for korrekthed af data
dokumenterer egne observationer og handlinger

Til top

Pædagogiske kompetence

Den pædagogiske kompetence omhandler den information og undervisning social- og sundhedsassistenten giver til patienter, pårørende, elever og studerende samt øvrigt personale.
Social- og sundhedsassistentens pædagogiske opgaver er at:

deltager i information og undervisning af patienter i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
deltager i vejledning af social- og sundhedsassistentelever i forhold til grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
deltager i introduktion af nyt personale i forhold til afdelingens opbygning og indretning samt afdelingens grundlæggende sundheds- og sygepleje
er bevidst om sin funktion som rollemodel for god sygeplejepraksis
deltager i praktikvejlederfunktionen for social – og sundhedsassistentelever samt deltager i uddannelsen af studerende i observationspraktik og 3. semester sygeplejestuderende

Til top

Organisatoriske kompetence

Den organisatoriske kompetence knytter sig til forståelse af organisationens situation og hvordan den påvirkes.
Dette indebære at social- og sundhedsassistenten:

har forståelse for organiseringen af sygepleje, herunder afdelingens plejeform, de fire praksissituationer samt døgnrytme
har forståelse for det ansvar der følger med rollen som kontaktperson
planlægger og prioriterer egen arbejde ud fra afdelingens aktuelle situation og personalefremmøde
er fortrolig med eget kompetenceområde samt samarbejdspartneres kompetence
har forståelse for samt udviser medansvar for afdelingens drift
er bekendt med, at der forefindes en beredskabsplan

Til top

Sociale kompetence
Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter.
Dette viser sig ved at social- og sundhedsassistenten:

Den sociale kompetence omhandler evner, forudsætninger og holdninger af social karakter.
Dette viser sig ved at social- og sundhedsassistenten:

tager ansvar og udviser ansvarlighed i forhold til afdelingens funktion og trivsel
er arbejdsvillig og udviser hjælpsomhed
er i stand til et konstruktivt samarbejde
har evne til at skabe tillid, tryghed og udviser ærlighed og respekt for sine kolleger og deres betydning i afdelingen
har forståelse for betydningen af en god moral og etik i afdelingen
kan indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
er bevidst om egen formåen og er i stand til at sætte grænser
er fleksibel, indstillet på nytænkning og forandringer og kan se udfordringer heri
er indstillet på at tage initiativ til fortsat læring og uddannelse

Til top

Referencer

Uddannelsesstyrelsen. Redaktion: Friediger Henrik. Fakta om sosu – reformen 2001. Produktion Hedegaard Werner. 1. udgave, 1. oplag. Oktober 2001
Meldgaard Elsebeth et al. Strategi for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i sygeplejen på H:S Bispebjerg Hospital. Februar 2002
H:S Direktionen. Plejestabsstruktur ved H:S Hospitalerne og Amager Hospital. 1998
H:S tværgående vejledning. Kontrol, administration, mærkning og udlevering af medicin

Til top

3.3.2.2. Kompetenceudviklings program for nyansat social- og sundhedsassistent

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 11-07-07
Opdateret: 25-11-09

Dette dokument er et suplement til kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter og beskriver selve programmet for den nyansatte social- og sundhedsassistent.

Emne, i ndhold og formål	Tidsforbrug
Introduktionsprogram indføres i afd. M’s specifikke sygeplejepraksis får indsigt i det akutte – og elektive patientforløb får indsigt i de mest almindelige frakturtyper i afdelingen samt den målrettede sygepleje, der knytter sig hertil øger sit kendskab til den præ- og postoperative sygepleje øger sin viden og praktiske kunnen i forhold til instrumentelle opgaver får kendskab til afdeling M’s tværfaglige samarbejdspartnere bliver kendt med afdeling M’s arbejdsgange og rutiner får indsigt i det grønne system og indøver de mest anvendte kommandoer	Totalt 2 uger (5 dage tilrettelægges som en overordnet introduktion) Total: 37 teoritimer 37 praktiktimer
C-PAP behandling får viden om indikationen for C-PAP behandling kan klargøre til ilt- og C-PAP behandling kan gennemføre C-PAP behandling	1 time
1. evalueringssamtale Den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluere introduktionsperioden. Stillingtagen til om samarbejdet skal fortsætte. Konklusion og videre planlægning af oplæringsforløbet	(tilrettelægges 6 uger efter den nyansatte er begyndt i afd.)
Læring i patientplejen Erfarent plejepersonale er rollemodel og vejleder i patientplejen	Dagligt
Daglige konferencesituationer Relevante patientsituationer tages op – fokus er læring	30 min. (tilrettelægges 3 gange om ugen mellem kl. 13.15 – 13.45)
Ortopædkirurgi at øge social- og sundhedsassistentens viden og færdigheder i at varetage plejen af patienter i ikke-problematiske situation Tilrettelagte emner er: Hoftebrud Total hoftealloplastik Luxationer og revisionsalloplastik Frakturer af overekstremiteten Sportskirurgisk tema: Knæ Sportskirurgisk tema: Skulder Crus / malleol frakturer Amputation Hoftebrud Total hoftealloplastik Luxationer og revisionsalloplastik Frakturer af overekstremiteten Sportskirurgisk tema: Knæ Sportskirurgisk tema: Skulder Crus / malleol frakturer Amputation Hoftebrud Total hoftealloplastik Luxationer og revisionsalloplastik Frakturer af overekstremiteten Sportskirurgisk tema: Knæ Sportskirurgisk tema: Skulder Crus / malleol frakturer Amputation	1½ time x 1 om måneden (fredag). Der tilrettelægges 8 undervisningsseancer om året. Total: 12 teoritimer
Undervisning i ernæring Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til og praktiske kunnen i forhold til: at deltage i ernæringsrisikovurdering, i kosttilbud på BBH, i registrering af kost- og væskeindtag, i sammensætning af en ernæringsrigtig kost, i principperne ved sondeernæring	1½ time
Lejring/mobilisering - ADL Social- og sundhedsassistenten skal øge sin viden i forhold til korrekt lejring af den ortopædkirurgiske patient, i principperne i og formålet med mobiliseringen af patienterne, i formålet med en standardplejeplan, i principperne for evaluering af mobiliseringsforløbet, i mulige hjælpemidler til understøttelse af ADL, i konsekvenserne af manglende mobilisering	1½ time
Bandager Social – og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til og praktiske færdigheder i forhold til de mest anvendte bandager i afdelingen	1½ time (evt. som workshop i amb.)
Hygiejne Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til overholdelse af almindelige hygiejniske principper i forebyggelsen af infektioner, i principperne ved isolation af patienter, i overholdelse af steril teknik	1½ time
Terminal pleje og pleje af den døde patient Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab: til en værdig pleje af den døende og døde patient og dennes pårørende. til, hvilke muligheder der for pleje af den terminale patient i primær sektoren til, hvordan den døde patient gøres i stand til mulighederne omkring begravelsen af den afdøde	1½ time
2. evalueringssamtale Den nyansatte, afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist evaluere introduktionsperioden. Konklusion og videre planlægning af oplæringsforløbet.	1 time (tilrettelægges 6 mdr. efter den nyansatte er begyndt i afd.)
Medarbejderudviklingssamtale at vurdere den enkelte social- og sundhedsassistens kvalifikationer ud fra faglige kriterier at identificere den enkelte social- og sundhedsassistents behov for udvikling i forhold til kompetencebeskrivelsen at planlægge og tilrette afdelingens kompetenceudviklende program efter individuelle behov og hensyn	1 time efter 1 års ansættelse. Ved samtalen deltager social- og sundhedsassistenten og afdelingssygeplejersken
	Totale timetal: 56,5 teoritimer 37 praktiktimer

3.3.2.3. Kompetenceudviklingsprogram for den kompetente social- og sundhedsassestenter

Til indholdsfortegnelse

Forfatter: Lise Due Kay
Godkendt: 11-07-07
Opdateret: 25-11-09

Dette dokument er et suplement til kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter og beskriver selve programmet for den kompetente social- og sundhedsassistent.

Emne, i ndhold / formål	Tidsforbrug
Undervisning i IT Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til og praktiske kunnen i forhold til IT-muligheder i forhold til de mest anvendte bestillinger i det Grønne system, i forhold til at kunne hente relevant viden om afdelingens mål, politikker og procedurer på Q – drevet	1½ time
Forflytningsteknik Social- og sundhedsassistenten skal repetere korrekte arbejdsstillinger med det formål at forebygge sygdomme i bevægeapparatet	1½ time
Undervisning i dokumentation Social- og sundhedsassistenten skal øge sin viden i forhold til dokumentation hos patienter i ikke-problematiske situationer	1½ time
Introduktion til ansvar for ikke problematiske patienter Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til, hvad det vil sige at få tildelt ansvaret for den ikke- problematiske patient	1½ time
Undervisning i sårpleje Social- og sundhedsassistenten skal øge sit kendskab til pleje af ikke komplicerede sår, herunder: sårs forskellige stadier, principper i sårpleje, mest almindelige sårprodukters anvendelse og virkning	1½ time
Undervisning i urininkontinens